Debat

Nemlig.com: Nyt klimamærke risikerer at skabe forvirring

Et nationalt klimamærke er den eneste vej til at sikre oplyste forbrugere. Derfor er det også vigtigt, at mærket tager hensyn til fødevarernes forskellighed, skriver Jakob Zeuthen.

Et klimamærke på produkter skal kunne skabe inspiration og viden under samtaler, madlavning og middag, skriver Jakob Zeuthen.
Et klimamærke på produkter skal kunne skabe inspiration og viden under samtaler, madlavning og middag, skriver Jakob Zeuthen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jakob Lamm Zeuthen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en yderst vanskelig opgave, som regeringen har pålagt sig selv, når den fremlægger sit forslag til et nyt dansk klimamærke før jul i år. Det er ønsket, at mærket skal kunne styrke forbrugernes mulighed for at indkøbe mere klimavenlige fødevarer.

Her skal et nationalt klimamærke kunne overbevise forbrugerne samt levere langsigtet og solid klimaforståelse, uanset om varen indkøbes i en fysisk butik eller i en online butik.

Vi har brug for et nationalt klimamærke her og nu, der kan få succes hos producenter og forbrugere. Dette kan ikke ske for hurtigt. Kommer det for sent, går virksomheder selv i gang med at lave egne klimamærker baseret på forskellige metoder og informationer for samme fødevarer. Så forvirres forbrugerne for alvor.

Et offentligt mærke skal kunne sikre den nødvendige opbakning og samarbejde i dagligvarebranchen, så forbrugerne informeres ensartet og retvisende. Gevinsten af at samarbejde er en mere effektiv klimaomstilling af forbruget.

Enkel og retvisende information

Først og fremmest skal ordningen formå at sikre højt kendskab hos forbrugerne. Her er tillid og et stort udvalg af varer grundlæggende nødvendigt. Troværdighed og tillid skal sikres af en uafhængig certificering med håndfast kontrol af markedet.

Kendskabet skal sikres ved opbakning fra producenter og dagligvarebranchen, for ellers kommer der ikke det nødvendige vareudvalg med mærket på, som kan stimulere en interesse hos forbrugerne. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at forbrugernes "oplevede tillid" til et mærke er betinget af en høj kendskabsgrad, som igen er betinget af, at man kan finde mærket via et stort udvalg af forskellige varer.

Det er vigtigt, at klimamærket evner at opbygge en langsigtet forståelse hos forbrugerne. Der er brug for en ordning, som kan støtte forbrugerne i at flytte deres valg i en mere klimavenlig retning på et nuanceret grundlag. Derfor er en "positiv-mærkning" noget, vi skal undgå, for det mærker kun de mere klimavenlige fødevarer og undgår de mere klimabelastende.

En "positiv-ordning" risikerer at skabe usikkerhed og forvirring hos forbrugerne, for skyldes et manglende mærke en klimasynder eller blot en fødevare, som producenten har fravalgt at mærke? Vi skal huske på, at vi får en frivillig ordning. "Positiv-mærkning" støtter heller ikke producenten til at udvikle produkter i en mere klimavenlig retning.

En gradueret farveskala på tværs af kategorier er ikke en god ide, for det begrænser informationen

Jakob Zeuthen, bæredygtighedschef, Nemlig.com

En gradueret ordning med en farveskala "inden for de forskellige varekategorier" vil bedre kunne flytte forbrugeradfærden den rigtige retning. Tager man eksempelvis varekategorien "grønt", kan denne kategori opdeles i omkring 10-12 produktgrupper, der kan få en klimascore med et gennemsnitstal og en farve på en skala fra grøn til rød.

Så har forbrugeren mulighed for at flytte sit valg inden for en kategori og produktgruppe og samtidig få viden til at forme et mere klimavenligt måltid. Denne ordning kan sammenlignes med EU's meget succesfulde energimærke på elektriske produkter.

En gradueret farveskala på tværs af kategorier er ikke en god ide, for det begrænser informationen og dermed handlingen til alene at bevæge sig væk fra en klimabelastende fødevare til fordel for en mindre belastende. Dette tilgodeser heller ikke nødvendigvis forbrugerens daglige behov.

En sidste kommentar til gavn for retvisende information er, at mærket skal bruges direkte på fødevarerne og ikke kun på hyldeforkanter. Det er vigtigt, hvis vi skal undgå forvirring, at mærket følger fødevaren, uanset hvor den sælges. Mærket og dets information på produkterne skal kunne skabe inspiration og viden under samtaler, madlavning og middage.

Løbende skærpelse og revidering

Der er en rivende positiv udvikling i gang til gavn for mere retvisende fødevarespecifikke klimadata. Den udvikling bør et dansk klimamærke kunne opfange, hvorfor ordningen bør revideres hvert tredje år tilsvarende andre troværdige mærker, som for eksempel EU-Blomsten og Svanen. Skærpes eller præciseres kravene, sikres det, at mærket forbliver relevant og bidrager til langsigtet vidensopbygning hos forbrugerne.

Der vil nok gå nogle år, før vi metodemæssigt har det rigtige klimamærke baseret på mere specifikke klimadata. Et dansk initiativ skal kunne bidrage til international vidensopbygning, for fødevarer produceres og handles internationalt, og klima vedrører os alle. Derfor skal vi nu lade os inspirere af ISO, EU's nye PEF-metode, eller af de fem til seks klimamærker, der allerede er på fødevarer i EU.

Som dagligvarebranche skal vi sikre et samarbejde om det danske nationale klimamærke på alle de fødevarer, som vi sælger. Dette er den eneste vej til at sikre den rette information til forbrugerne, der gerne løfter indkøbskurven i en mere grøn og klimavenlig retning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Lamm Zeuthen

Bæredygtighedschef, Nemlig.com, næstformand, Forum for Bæredygtige Indkøb
ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter (Københavns Uni. 1998)