NIRAS guider: Sådan bruger du klimaplaner til at rykke på verdensmålene

Kortlægning af udledninger og planer for at nedbringe dem giver mulighed for at påvirke flere verdensmål, hvis man holder tungen lige i munden, forklarer ingeniørvirksomheden NIRAS.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

Det er ikke svært at se, hvordan klimaregnskaber og klimaplaner passer ind i verdensmål 7 om bæredygtig energi og 13 om klimahandling.  

Men ved at være opmærksom kan et klimaregnskab ende med at bidrage til langt flere verdensmål, siger Christian Eriksen, der er ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling i NIRAS. 

“Klimaregnskaber spiller en utrolig stor rolle i arbejdet med verdensmål – særligt i kommuner. Men en ting er selve regnskabet, der kortlægger din udledning. En anden ting er de virkemidler, du som virksomhed eller kommune tager i brug for at nedbringe din udledning. Det er her, der er mulighed for at komme vidt omkring i arbejdet med verdensmålene,” siger han.  

Man skal arbejde for en bæredygtig udvikling på alle parametre, og alle målene er vigtige, men man kan ikke gøre alt på en gang.

Christian Eriksen
Ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling, NIRAS

Begynd med begyndelsen 

NIRAS rådgiver blandt andet kommuner i at arbejde med verdensmål og klimaregnskaber.  

Altinget Verdensmål har derfor bedt Christian Eriksen om konkrete råd til, hvordan man som kommune eller organisation kan arbejde med klimaregnskaber i regi af verdensmålene.  

Det første råd er, at man ikke kan arbejde med alle 17 verdensmål og 169 delmål på én gang.  

“Man skal arbejde for en bæredygtig udvikling på alle parametre, og alle målene er vigtige, men man kan ikke gøre alt på en gang. Derfor opfordrer vi til, at man identificerer de mål, der er mest relevante,” siger Christian Eriksen.  

De fleste organisationer og kommuner laver klimaregnskaber med udgangspunkt i deres egne direkte udledninger, som finder sted i organisationen eller kommunen, samt over den udledning, kommunen har fra produktion af el og varme.  

Det vil sige, at du skal indregne opvarmningen af bygninger, strømforbruget, benzinforbrug og så videre.  

Hvad er et klimaregnskab?

Der er to forskellige typer af klimaregnskaber. Det som man kan udregne for kommuner og virksomheder som en afgrænset organisation og det geografiske klimaregnskab.  
I det første handler om de udledninger, der foregår i regi af organisationen. Det andet handler om de udledninger, der finder sted inden for ens organisations geografiske områder. Eksempelvis inden for kommunegrænsen.  

Lokale ambassadører 

“Når du har kortlagt dine udledninger, skal du lave en klimaplan for at reducere dine udledninger.” 

Og det er her, arbejdet med verdensmålene begynder. 

Bæredygtighed er det ultimative wicked-problem.

Christian Eriksen
Ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling, NIRAS

“Her der det vigtigt, at man tænker så mange verdensmål ind som muligt, så du får mest mulig effekt ud af dine indsatser,” siger Christian Eriksen og forklarer, at kommunen kan “uddanne” lokale ambassadører, der er tæt på den daglige drift i kommunen. 

“Du kan eksempelvis bruge selve klimaregnskabet til at uddanne børnene i kommunens folkeskole til at blive mere bevidste forbrugere. Vise dem hvilke dele af skoledriften der udleder mest og bede dem komme med forslag til, hvordan de kan nedbringe det. Eller gøre dem bevidste om, hvor mange af ressourcer det kræver at få lavet nye bøger hvert år, hvis de ikke passer på dem,” siger han. 

“Så vi klæder dem på til en bæredygtig adfærd. Hvis ikke er vi meget afhængige af, at teknologi løser problemerne for os. Det er både de grønne mål, men også verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion,” siger han. 

Flere fluer med et smæk 

Ud over klimaplaner er det også relevant for kommunerne at lave planer for klimatilpasning. Her er der ifølge Christian Eriksen også mulighed for at ramme flere verdensmål. 

“Hvis du eksempelvis har brug for et bassin, som kan holde på vandmasserne, er der flere måder at gøre det på. Den simple er at lave et betonbassin. Det løser dit problem og sørger for, at du får lavet din klimatilpasning, siger han. 

“Men du kan også lave det som et grønt område. Når det ikke er oversvømmet, har du et sted, hvor du kan lufte hunden, spille bold og øge biodiversiteten ved samtidig at skabe plads til planter og dyr. Samtidig slipper du for at udlede mere CO2 ved anlægningen af et stort betonbassin.” 

Sådan har man blandt andet gjort i Tønder Kommune, hvor man i området Rosinfelt, leder overskudsvandet på overfladen og har forskellige græsbassiner, som vandet samles i, når der falder ekstra meget regn.  

På den måde arbejder man ifølge Christian Eriksen både med verdensmål 11, bæredygtige byer og lokalsamfund, og verdensmål 15, livet på land og verdensmål 13, klimaindsats.  

Fortab dig ikke i beregninger  

Men hvordan skal man måle på effekten af græsbassiner som klimatilpasning og uddannelse af kommunens skoleelever? 

Det kan man jo ikke regne på. Eller kan man? 

“Du kan måle, hvor meget CO2, du sparrer ved at fravælge et bassin af beton. Men hvor meget biodiversitet et naturbassin skaber, eller hvor meget en informationskampagne påvirker medarbejdere og elevers adfærd kan være rigtig svært. Men det betyder ikke, at du skal lade være med at lave tiltagene. Du må ikke fortabe dig i beregninger og CO2-fokus. Det gælder om at ramme flere parametre på en gang,” siger Christian Eriksen.  

“Bæredygtighed er det ultimative wicked-problem. Det har så mange sammenhænge. Skruer du på et håndtag, så popper der noget op et andet sted. Det er en stor kunst at arbejde med det.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Eriksen

Ekspertisechef for klima og bæredygtig udvikling i NIRAS

0:000:00