Opsamling på temadebat: Ikke alle er lige håbefulde for LGBTQ+ i verdensmålene

Er det et problem, at ordene “LGBTQ+”, “queer” eller “seksualitet” slet ikke nævnes i hverken de 17 verdensmål eller de 169 delmål? Det spurgte Altinget Verdensmål en række centrale aktører om. Få overblik over temadebatten her.

<div>Debattørerne har blandt andet diskuteret, hvordan man inkluderer queerrettigheder i verdensmålene, når FN’s medlemslande har så vidt forskellige syn på queerpersoner. <br></div>
Debattørerne har blandt andet diskuteret, hvordan man inkluderer queerrettigheder i verdensmålene, når FN’s medlemslande har så vidt forskellige syn på queerpersoner.
Foto: Alet Pretorius/Reuters/Ritzau Scanpix
Cecilie Fischer

I verdensmålene står det intet sted sort på hvidt, at målene skal sikre rettigheder til bedre liv og muligheder for minoritetspersoner, når det kommer til køn, identitet og seksualitet.

Derfor har Altinget Verdensmål i denne temadebat sat spot på, hvilke problemer der ligger i, at verdensmålene ikke eksplicit arbejder for LGBTQ+-rettigheder, og om det bør ændre sig i næste sæt mål for 2030. 

Blandt aktørerne er der bred enighed om, at der er brug for at handle på det massive pres, LGBTQ+-rettigheder er under globalt. Der er dog delte holdninger til, om fokus bør være på at inkludere LGBTQ+-personer eksplicit i verdensmålene, eller om kampen i stedet må stå indenfor den gældende ramme.

Flere aktører mærker et stigende pres fra anti-rettighedsbevægelser, civilsamfundet er træt af at stå alene og efterspørger tydelige verdensmål, og der bliver sat fokus på en række områder, hvor dem, der ikke bliver nævnt, let bliver glemt.

Læs eller genlæs debattens hovedpointer her:

Marie Bjerre

Marie Bjerre (V)
Ligestillings- og digitaliseringsminister

"I verdensmålene står der, at lande skal afskaffe diskriminerende love og politikker. Men det fremgår ikke, hvad man ikke må diskriminere på baggrund af. Det er op til de enkelte lande. Beskyttelsen af LGBT+-personers rettigheder står derfor på et for spinkelt grundlag.

Det skal vi ændre."

Læs hele debatindlægget her

Louise Holck

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder, medlem, 2030-panelet

"Verdenssamfundet havde ganske enkelt aldrig evnet at finde sammen om de 17 mål for en bedre og mere bæredygtig verden i 2030, hvis LGBT+-personer var blevet nævnt i den ellers så ambitiøse tekst.

Med konventionerne i hånden må vi både i internationalt og nationalt regi holde stater op på deres grundlæggende ansvar for at beskytte egne borgere. Vi må vedblivende insistere på, at alle borgere har universel ret til for eksempel familieliv, ret til at forsamle sig, til at ytre sig, til at eksistere."

Læs hele debatindlægget her

Caroline Rusten

Caroline Rusten
Nordisk direktør, UN Women

"Selvom 2030-Agendaen ikke indeholder specifikke referencer til LGBTIQ+-rettigheder, giver den alligevel plads til et styrket engagement i LGBTIQ+-rettigheder og deres integration i FN's dagsorden, herunder i UN Women's ligestillingsmandat.

UN Women har en målsætning om at være en global leder indenfor FN-systemet i at bevæge sig fra retorisk opmærksomhed på LGBTIQ+-rettigheder til konkret handling, for at bekæmpe de enorme uligheder, som LGBTIQ+-personer står over for."

Læs hele debatindlægget her 

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh

Mads Ted Drud-Jensen

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh og Mads Ted Drud-Jensen
Hhv. generalsekretær og talsperson, LGBT Asylum

"Det er vores erfaring, at arbejdet med at forbedre vilkår og rettigheder for fordrevne LGBTI+-personer fordrer synliggørelse og en basal anerkendelse af, at de findes. Derfor bør rettigheder for LGBTI+-personer tænkes med i arbejdet med verdensmålene.

Det handler for os både om at sikre basale rettigheder for LGBTI+-personer på flugt og om at arbejde for, at færre bliver tvunget på flugt for at være dem, de er."

Læs hele debatindlægget her 

Rikke Nagell

Rikke Nagell
International chef, Aids-Fondet

"Ansvaret for, at LGBT+-personer bliver inkluderet i politikker, initiativer og finansiering for bæredygtig udvikling nationalt og globalt, bliver i høj grad lagt over på organisationer, der arbejder for at forbedre forhold for LGBT+-personer og deres rettigheder.

Civilsamfundet spiller en fuldstændig uvurderlige rolle i at sikre, at LGBT+-personer ikke bliver ladt i stikken i opnåelsen af verdensmålene."

Læs hele debatindlægget her

Anders Hagerup Larsen/ Chantal al Arab

Anders Hagerup Larsen/ Chantal al Arab
Historiker og dragqueen

"Så længe vi ikke italesætter seksuelle og kønslige minoriteters særlige behov, forledes man til at tro, at deres velstand og velfærd automatisk forbedres, når det sker for majoriteten. Sat på spidsen kan man sige, at bøssen skal ud af busken, for at vi kan adressere den diskrimination, han møder.

Men ligestilling kræver mere end bare at afkriminalisere minoriserede grupper eller at anerkende deres eksistens. For eksempel må man forstå, hvordan marginalisering af LGBT-personer begrænser deres mulighed for at tjene penge, deres adgang til uddannelse og deres tilgang til sundhedsydelser."

Læs hele debatindlægget her

Andreas Beck Kronborg
Andreas Beck Kronborg
Sekretariatschef, DareGender

"Som ligestillingsorganisation oplever vi, hvordan narrativet om, at kvinder, minoriteter og særligt LGBT+-personers stemmer har fået for meget plads på bekostning af majoriteten, også vækker genklang i Danmark. Som civilsamfund bør vi være bevidste om, at disse narrativer skaber direkte konsekvenser for virkelige menneskers levede liv.

Majoriteten husker ofte kun sig selv. Ikke af ond vilje, men fordi minoritetsidentiteters livsvilkår ikke er presserende for samfundets selvfølgeligheder. Taler vi ikke om repræsentation, ser vi ikke andre liv, men forstår kun os selv."

Læs hele debatindlægget her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand, Ennhri, bestyrelsesmedlem, Dignity, medlem, 2030-Panelet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999)

Caroline Rusten

Nordisk direktør, UN Women
ph.d. (NTNU 2000)

0:000:00