Kommentar af 
Paul Holmbeck

Gratis og sund skolemad til alle børn er en klog velfærdsløsning

Vi kan gøre vores børn sundere og klogere, beskytte klima og miljø, og modvirke både ensomhed og ulighed ved at indføre sund og grøn skolemad til alle danske børn. Det er en klog, grøn velfærdsløsning, skriver Paul Holmbeck.

Børn, der deler sunde og grønne måltider i skolen har målbart større succes senere i livet, skriver Paul Holmbeck. 
Børn, der deler sunde og grønne måltider i skolen har målbart større succes senere i livet, skriver Paul Holmbeck.  Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Paul Holmbeck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Allerede fra 4. klasse vidste jeg, hvorfor nogle af mine kammerater ikke havde madpakke med i skolen. Når køleskabet blev åbnet hjemme hos dem, var der bare ikke meget derinde.

Det var USA. Men der er også madulighed i Danmark i dag. Og ikke kun på grund af økonomien.

Nationalt Videncenter for Kost, Motion og Sundhed fandt i 2016, at 75 procent af alle folkeskolens elever føler sig sultne i løbet af dagen. Det er efterhånden kendt viden, at børn, der er sultne, har svært ved at koncentrere sig i skolen.

Samtidig viser Sundhedsstyrelsens netop udgivne National Sundhedsprofil 2021, at antallet af danskere med usunde kostvaner er stigende for alle befolkningsgrupper, uanset uddannelsesniveau.

Næsten ét ud af fem børn i alderen 9-19 er overvægtige. Værst går det for børn fra udsatte familier.

Heldigvis findes der løsninger på disse problemer.  

Flere undersøgelser, herunder en fra University of Iowa, har vist, at gratis morgenmad til skoleelever forbedrer børns evner i matematik, læsning og naturfag.

Et studie fra Norge fra 2019 viste, at gratis frokost i folkeskolen udjævner de sociale og sundhedsudfordringer, som findes i større omfang hos børn af kortuddannede. Svensk forskning har vist, at børn, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, fik længere uddannelse og højere indkomst. Og de blev i gennemsnit også 1 cm højere!
Årsagssammenhænge kan være komplekse, men konklusionen virker robuste: Frokost gavnede alle, men særligt børn fra fattigere familier.

Gratis frokost til børn vil kunne dækkes af små skattestigninger 

Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult

Ikke overraskende kan sunde frokost ordninger i skoler også reducere social- og sundhedsudgifter for samfundet. At alle danskere lærer at spise efter kostrådene, kan ifølge Københavns Universitet spare Danmark for 12 milliarder kroner årligt alene i sundhedsudgifter.

Sund skolemad for alle børn kan også styrke fællesskabet, den grønne omstilling og maddannelse.

Fælleskabsfølelse næres, når børn deler maden og måltidsoplevelser. Erfaringer fra Madkulturen indikerer, at inkluderende måltidsfællesskaber også kan bidrage til at reducere ensomhed, ulighed i sundhed og frafald helt op i erhvervsskolealderen.

Mad i skoler, børnehaver og endda vuggestuer giver også mulighed for, at børn kan få fingrene i dejen, kålen og rødbeder og lære om madlavning, hvor alle sanser er med.  Nogle skoler har gode erfaringer, og køkkenprofessionelle ønsker at involvere børn mere i madlavning.

Små skolehaver, som dem Haver-til-Maver har startet i 40 kommuner, indgår i naturfag, matematik og madkundskab. Tænk, hvis vi havde et mål om, at alle børn inden 6. klasse får økologisk jord under neglene, og skal kunne dyrke, høste og lave et sundt måltid mad. Børn med et rigt forhold til mad og naturen, og jordforbindelse, som de siger i Haver-til-Maver.

Mange danske kommuner og køkkenprofessionelle har allerede vist, at de kan omlægge offentlige måltider til velsmagende, sundere, økologiske og planterige måltider, med mere grønt, mindre kød og meget mindre spild.

Det er måltider, som også giver langt lavere klimaemissioner. Gode madoplevelser med velsmagende, planterige måltider i skolen er et stærkt værktøj til fremme af mere planterige valg i fremtiden.  

Jeg tror på, at forældre kan skabe indhold i deres relation til deres børn uden at smøre madpakker om morgenen

Paul Holmbeck, direktør, Holmbeck EcoConsult

At måltiderne samtidig er økologiske, gavner naturen, dyrevelfærd, drikkevandsbeskyttelsen og det reducerer kemi i vores børns mad. Det bidrager også til Danmarks klimaplan, som har mål om en fordobling af det økologiske landbrugsareal, med støtte fra S, V, K, R, SF, DF, NB, LA, KD og EL.

Det er en klog velfærdsløsning, der når flere mål på samme tid og typisk inden for samme budget, fordi man sparer på kød og spild.

En investering i uddannelse er dog nødvendig. Det gør køkkenprofessionelle og deres bæredygtige håndværk til en drivkraft for den grønne omstilling. Man kan godt forstå, at de køkkenprofessionelle, som har drevet disse omstillinger, oser af faglig stolthed.

Nogle har indvendt, at skolemadsordninger underminerer lokal politisk bestemmelse, og dertil fratager forældre en særlig forbindelse til deres børn som sker via madpakken.

Jeg har mere tillid til forældre. Jeg tror på, at forældre kan skabe indhold i deres relation til deres børn uden at smøre madpakker om morgenen.

Forældre synes, at madpakker skal være sunde og vise omsorg, og mange gør sig umage. Men studier viser også, at de fleste ikke nyder at lave madpakker, og at det, vi forældre sender afsted, er mindre sundt, end vi tror.   

Hvad angår økologi, er børnefamilier storforbrugere af økologi. Og en undersøgelse lavet af fra MAPP, Aarhus Universitet for Fødevarestyrelsen viste, at næsten 8 ud af 10 danskere ønsker mere økologi i de offentlige køkkener.

Er det tvang? Så tvinger også alle de nuværende ordninger mange børn og forældre til at vælge bestemte løsninger, om det er madpakker eller skolemad af tvivlsomt kvalitet.

Og kommunernes frie valg? Man kan starte med statslig tilskud til kommuner, der frivilligt vil tilbyde gratis skolemad af høj kvalitet. Så kan kommuner, der ikke ønsker den mulighed, vælge det fra.

Nogle mener, at vi ikke har råd til at give vores børn bedre mad. Come on, really?

Et tidligere forslag om gratis morgenmad, hvor omkostningen var på cirka 250 millioner kroner årligt, kunne dækkes alene med en justering af tobaksafgifter. Et svært valg?

Gratis frokost til børn vil kunne dækkes af små skattestigninger på arbejdsfri gevinster i aktiemarkedet eller på boliggevinster på over for eksempel tre millioner.

Det er netop, når budgetter er stramt, at man skal finde løsninger, der gavner flere samfundsmål samtidig, og som giver offentlige besparelser i fremtiden.

Med gratis, sund skolemad får vi sundere, klogere børn med bedre uddannelses- og indtjeningsmuligheder. Lavere social- og sundhedsudgifter. Mere fællesskabsfølelse. Mere økologi og færre pesticider i vores mad, vores natur og vores drikkevand. Og lavere klimaemissioner.

Stort set hele farvepladen af de 17 verdensmål blinker positivt. Hvad venter vi på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Paul Holmbeck

Direktør, Holmbeck EcoConsult, fhv. direktør, Økologisk Landsforening
Statskundskab og økonomi (Duke Uni., North Carolina. 1983)