Regering med K vil næppe ændre meget på verdensmålsarbejdet, mener konservativ 2030-netværksformand

Hvis Søren Pape bliver statsminister, eller hvis Konservative kommer i regering, skal Folketingets 2030-netværk have en ny formand. Ud over det vil det ikke medføre store ændringer for det politiske arbejde med verdensmål, vurderer 2030-netværkets konservative formand, Katarina Ammitzbøll.

Katarina Ammitzbøll (K) er formand for Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål, 2030-netværket.
Katarina Ammitzbøll (K) er formand for Folketingets tværpolitiske netværk for FN's verdensmål, 2030-netværket.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun Westh

Hvis Søren Pape får opfyldt sin drøm om at blive den første konservative statsminister i knap 30 år, vil det utvivlsomt være en stor nyhed i dansk politik.

For det politiske arbejde med verdensmålene vil hverken Pape i Statsministeriet eller en regering med de konservative medføre store ændringer.

Det vurderer formanden for 2030-netværket, Katarina Ammitzbøll (K).

"Overordnet burde der ikke ske det store. Det er jo bredt vedtaget, så det skulle gerne fortsætte og køre videre frem mod 2030. Men det er vigtigt, at der er meget fokus på det," siger hun.

2030-netværket er Folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål. Netværket beskæftiger sig med verdensmålsudfordringer, der går på tværs af Folketingets udvalg. Modsat udvalgene kan netværket ikke stille spørgsmål til ministre.

Formandsposten

Det er oppositionen, der har formandsposten i 2030-netværket. Så hvis den næste regering bliver borgerlig, skal 2030-netværket have en ny formand.

"Hvis det er os, der vinder valget, så sidder jeg ikke i formandsstolen," siger Katarina Ammitzbøll.

En af de væsentligste dele af det politiske arbejde med verdensmål foregår i Finansministeret, der står for regeringens handlingsplan for verdensmålene samt den årlige fremdriftsrapport, der gør status over Danmarks bidrag til at nå verdensmålene i 2030.

Fremdriftsrapporten ventes at komme i slutningen af september – hvis da ikke et valg kommer i vejen.

Som en del af handlingsplanen fra sommeren 2021 indførte regeringen et krav om verdensmålsscreening af alle nye lovforslag. Både eksperter og politikere som Katarina Ammitzbøll har kritiseret regeringen for at undervurdere de negative konsekvenser, lovforslag kan have for verdensmålene.

Mere handling

Katarina Ammitzbøll efterlyser desuden handling fra regeringen på især verdensmål 12 om ansvarligt for brug og produktion, hvor Danmark scorer de dårligste karakterer i både interne og eksterne undersøgelser.

"Danmark halter rigtigt meget bagefter på verdensmål 12. Det handler blandt andet om at få lavet regler om bæredygtige statslige indkøb (også kaldet grønne indkøb, red.). Det ligger under Finansministeriet, så der må regeringen gribe i egen barm," siger Katarina Ammitzbøll.

Du siger, at regeringen skal gribe i egen barm, og du efterlyser handling. Hvis I får regeringsmagten, bliver I så mere effektive?

"Det er jo svært at sige. Det er jo bredt foranket med verdensmålsnetværket. Men vi har handlingsplanen, og den skal vi drible i mål. Den forpligter. Jeg synes bare ikke, at regeringen har taget den særligt seriøst."

Tror du så, at I vil tage den mere seriøst?

"Det vil jeg stærkt gå ud fra, at vi gør. Vi har alt det, der gør, at vi kan handle på det, så det vil vi gøre. Vi har også et stærkt ekspertpanel," siger hun med henvisning til 2030-panelet, der rådgiver 2030-netværket og dermed Folketinget om arbejdet med verdensmål. Panelet består af 25 profiler fra blandt andet ngo'er, interesseorganisationer og universiteter.

"Vi har brugt tiden på at få lidt styr på det her (i 2030-netværket, red.). Hvordan panelet skal udpeges, hvad er deres rolle. Men det gør, at vi har en god en tjekliste, så vi også kan måle op mod indikatorer," siger Katarina Ammitbøll.

Indikatorer er målepunkterne for verdensmålenes i alt 169 delmål. Eksempelvis handler indikator 12.7.1 om "antal af lande, der gennemfører bæredygtig offentlig indkøbspolitik og handlingsplaner" - altså den slags regler for grønne indkøb, som Katarina Ammitbøll efterlyser.

Der kom en handlingsplan for verdensmålene i 2017 og en fremdriftsrapport i 2018. Så kom der et valg i 2019, så der kom ikke noget. I 2020 kom corona, og så var det først i 2021, at vi så en handlingsplan fra den nuværende regering. Jeg ved godt, at du ikke kan lægge hovedet på blokken og tage hele ansvaret på dig, men vil du arbejde for en mere kontinuerlig opfølgning på verdensmålene?

"Ja, det vil jeg. Vi skal stå i 2025 og se, hvor vi er. Vi bruger jo fire planeter – det så jeg gerne reduceret," siger hun med henvisning til, at Danmark hvert år i marts har opbrugt sin andel af jordens ressourcer – den såkaldte nationale overshoot day.

Hvad kan man ellers forvente, hvis man får et borgerligt flertal med jer i Statsministeriet?

"Det kan jeg ikke sige noget som helst om. Der er lang vej til det. Jeg kan bare sige, at på verdensmålene kommer det ikke til at ændre sig, fordi vi har en handlingsplan. Den vil vi helt klart tage seriøst, for den forpligter jo. Og så må vi jo se, hvem der sidder i formandsstolen," siger hun.

Verdensmål i Konservative

Hvordan taler I om verdensmålene internt i Konservative? Bruger I dem?

"Jeg er jo den, der er fortaler for det. Det er noget, der er meget bekendt generelt. Men det er noget, der ligger ude i udvalgene, hvor vi behandler lovforslag. Det er ikke noget, der indgår i det daglige arbejde, det er det alt for abstrakt til."

Så det er ikke det første, der kommer ud af Søren Papes mund til jeres møder?

"Nårh, nej, det kan man ikke sige. Det er der ikke rigtigt nogen, der bruger. De taler jo om rigtigt mange ting, der skal levere på verdensmålene. Det kunne være sundhed, grøn omstilling og bedre økonomi for borgerne. Verdensmålene er blevet en referenceramme, en tjekliste vi kan bruge til at tale om, hvor langt vi er nået (med at nå målene i 2030, red.)."

Men bruger I så den tjekliste, når I selv skal udvikle politik?

"Vi har jo det for øje, jeg sidder jo også med det grønne. Os, der sidder med det, er godt klar over, at det halter."

Jeg tænker også bare: I fremfører jer selv som et borgerligt grønt parti. Derfor er det nærliggende at spørge om verdensmålene – der også omfatter det grønne – spiller en rolle.

"Det gør det jo hele tiden i vores bevidsthed. Mine kollegaer har også deltaget i møder, hvor vi har haft interne briefinger, så det er noget, alle er klar over - på miljø- eller energiområdet for eksempel."

Hvis I får regeringsmagten, hvem er så et oplagt bud på en ny 2030-formand?

"Det kan jeg slet ikke sige. Det er alt for tidligt at gætte på," siger Katarina Ammitzbøll.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00