Om  
Henrik Vestergaard Stokholm
Rasmus Grue Christensen

Rektor på Nyborg Gymnasium vinder Menneskerettighedsprisen

Da flere af eleverne på Nyborg Gymnasium fik inddraget deres opholdstilladelse, tog rektor Henrik Vestergaard Stokholm affære. Nu modtager han Menneskerettighedsprisen.

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Mathilde Brieghel

Menneskerettighedsprisen 2021, der uddeles 1. december, gives til Henrik Vestergaard Stokholm. Det oplyser Institut for Menneskerettigheder.

Prismodtageren er rektor på Nyborg Gymnasium og har de seneste år gjort sig bemærket i debatten om flygtninge og menneskerettigheder, med afsæt i sine egne elever med flygtningebaggrund.

"Henrik Vestergaard Stokholm kæmpede en brav kamp for sine elever, da flere af dem fik inddraget deres opholdstilladelse, mens de var under uddannelse," fortæller Rasmus Grue Christensen, der er formand for Rådet for Menneskerettigheder, der uddeler prisen. "Han har turdet tale højt om brud på menneskerettighederne på vegne af de elever, han føler et kæmpe ansvar for."

"I 2021 fik en af elevernes familier tildelt forlænget opholdstilladelse, mens en anden fik tildelt permanent opholdstilladelse. Det er jeg sikker på, at Henrik Stokholm har en stor del af æren for," fortsætter Rasmus Grue Christensen.

Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en lang række civilsamfundsorganisationer samt partier og myndigheder. Rådet står for at bestemme og udvikle Institut for Menneskerettigheders virke og uddeler hvert år Menneskerettighedsprisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Vestergaard Stokholm

Rektor, Nyborg Gymnasium
cand.mag., samfundsfag og historie (Aarhus Uni.)

Rasmus Grue Christensen

Direktør, Dignity
cand.merc. i økonomi og filosofi (CBS), master i international politik (LSE)

0:000:00