Søren Hove Ravn: Befolkningen betaler den højeste pris for Vestens finansielle krig mod Rusland

Det er ingen overdrivelse at tale om en finansiel krig mod Rusland, og som i andre krige er det også i dette tilfælde civilbefolkningen, der ender med at betale den højeste pris, skriver Søren Hove Ravn, lektor i økonomi.

Placeholder image
På kort sigt har beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks aktiver i Vesten stor betydning, skriver Søren Hove Ravn. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I kølvandet på den russiske invasion af Ukraine har de vestlige lande iværksat en række økonomiske og finansielle sanktioner mod Rusland. Der er tale om bemærkelsesværdigt hårde sanktioner, som i løbet af ganske få dage har lammet den finansielle sektor i Rusland.

Det er i virkeligheden en slags verdenspremiere på så voldsomme og vidtgående sanktioner mod en så stor økonomi som den russiske. Den kendte økonomiske historiker Adam Tooze har talt om en regulær ”finansiel krig i fuld skala”. 

Stadig flere sanktioner kommer hele tiden til. Det har fået en del opmærksomhed, at de vestlige lande har besluttet at udelukke en stribe russiske banker fra det såkaldte Swift-netværk, hvilket i praksis gør det dyrere og langt mere besværligt for disse banker – og dermed deres kunder – at foretage en lang række betalinger og pengeoverførsler. Men et andet tiltag har i virkeligheden større betydning, nemlig beslutningen om at indefryse den russiske centralbanks aktiver i Vesten.

På kort sigt har sanktionerne medført kaotiske tilstande i form af en styrtdykkende værdi af russiske rubler og lange køer ved hæveautomaterne. På lidt længere sigt vil sanktionerne svække almindelige russeres levestandard ganske betragteligt.

Det betyder i praksis, at man har afskåret centralbankens adgang til en stor del af landets valutareserve, som centralbanken ellers skulle bruge til at foretage støtteopkøb af russiske rubler, og dermed undgå et stort fald i valutakursen.

Et lands centralbank er et effektivt mål i en konflikt som den nuværende: Når denne stækkes, så ramler det finansielle system ganske enkelt sammen.

Søren Hove Ravn, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Mange analyser er skrevet gennem det seneste halvandet årti om, hvor stor betydning centralbankerne har i det moderne, finansielle system.

Derfor er et lands centralbank et effektivt mål i en konflikt som den nuværende: Når denne stækkes, så ramler det finansielle system ganske enkelt sammen.

Foruden de politisk vedtagne sanktioner rammes Rusland desuden af, at stadig flere store virksomheder har valgt at indstille deres aktiviteter i landet.

Konsekvenserne af sanktionerne lod da heller ikke vente på sig. Valutakursen på russiske rubler faldt straks efter annonceringen, med det resultat, at rublen i skrivende stund har mistet mere end 40 procent af sin værdi over for amerikanske dollars på blot nogle få uger.

Russiske forbrugere har valfartet mod banker og hæveautomater for at hæve deres indeståender af udenlandsk valuta, af frygt for en tvungen omveksling til rubler, sådan som russiske virksomheder er blevet pålagt for at modgå svækkelsen af valutakursen.

På de finansielle markeder er der udsigt til styrtdykkende russiske aktier, men indtil videre har den russiske børs været holdt lukket af myndighederne, siden sanktionerne blev annonceret.

Derfor venter vi indtil videre i spænding på størrelsen af kursfaldene.

Man kan dog få en indikation ved at kigge på nogle af de store russiske virksomheder, som handles på børsen i London. Her er eksempelvis Gazprom og Ruslands største bank, Sberbank, stort set blevet værdiløse på få dage. 

Her er eksempelvis Gazprom og Ruslands største bank, Sberbank, stort set blevet værdiløse på få dage.

Søren Hove Ravn, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Samtidig har vi på de finansielle markeder set en markant stigning i prisen på at forsikre sig mod en russisk statsbankerot. Det skyldes blandt andet, at den russiske stat har optaget gæld i fremmed valuta, eksempelvis dollars, som man netop risikerer at løbe tør for.

Allerede i april skal Rusland tilbagebetale lån opgjort i dollars, hvilket altså kan blive langt mere besværligt, end nogen havde forestillet sig for få uger siden.

Mens de kortsigtede konsekvenser af sanktionerne dermed bedst kan betegnes som et finansielt kaos, så vil de lidt mere langsigtede effekter være en markant forringelse af den levestandard, som russiske husholdninger oplever. 

Mens de kortsigtede konsekvenser af sanktionerne dermed bedst kan betegnes som et finansielt kaos, så vil de lidt mere langsigtede effekter være en markant forringelse af den levestandard, som russiske husholdninger oplever.

Søren Hove Ravn, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Den svækkede valutakurs vil føre til markant højere inflation og gøre det sværere for russerne at få råd til alle former for importerede varer, hvis disse da overhovedet er på hylderne i Rusland, efterhånden som den ene vestlige virksomhed efter den anden har trukket sig fra det russiske marked.

Af samme årsag bliver det både sværere og dyrere at drive virksomhed i Rusland også for russiske virksomheder, som vil opleve, at deres internationale forsyningskæder med ét er afbrudt.

Mange russiske virksomheder har også lån i udenlandsk valuta, som de kan få svært ved at betale i en situation uden adgang til at eksportere og med en rubelkurs i frit fald. Virksomhederne vil også opleve dårligere adgang til kapital, blandt andet fordi en lang række vestlige investeringsfonde allerede har fjernet russiske værdipapirer fra deres portefølje.

Det betyder, at investorer ikke længere får russiske aktier med i købet, når de køber investeringsbeviser med navne som Emerging Markets. Derved går den russiske økonomi med tiden glip af meget betydelige investeringer.

Det er ingen overdrivelse at tale om en finansiel krig mod Rusland, og som i andre krige er det også i dette tilfælde civilbefolkningen, der ender med at betale den højeste pris.

Omtalte personer

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser