Debat

Tænk: Klimamærket skal være en farveskala med mindst fem trin, der sammenligner alle fødevarekategorier

En forståelig farveskala, klimaaftryk målt per 100 gram tilberedt fødevare og ikke mindst forbrugertest skal gøre klimamærket så forbrugervenligt som muligt, skriver Karin Breck.

Det er afgørende, at klimamærket bliver let at afkode og udarbejdet med forbrugeren i centrum, skriver Karin Breck.
Det er afgørende, at klimamærket bliver let at afkode og udarbejdet med forbrugeren i centrum, skriver Karin Breck. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark skal have et klimamærke. Stort set samtlige aktører på fødevareområdet bakker op, og fødevareminister Rasmus Prehn har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et bud inden året er omme.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

Succesfuld kommunikation handler om modtageren, og derfor skal det kommende klimamærke først og fremmest udformes, så det er meningsfuldt for forbrugeren. Mærket skal skubbe vores indkøb og madvaner i en mere klimavenlig retning, hvis vi skal opnå en væsentlig og nødvendig reduktion i det høje klimaaftryk fra den mad, vi spiser.

Vi er derfor glade for at kunne bidrage med vores erfaringer i det kommende arbejde med klimamærket.

Vi skal inspireres til at vælge en anden pålægstype, end den vi plejer, eller en færdigret end den, vi ellers havde lagt i kurven. 

Karin Breck, politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

Skal gå på tværs af fødevarekategorier

For os er det afgørende, at forbrugerhensynet kommer til at stå helt centralt i det færdige mærke. Hvis vores forbrugervaner skal blive mere klimavenlige, er det ikke nok, at vi udskifter oksecuvetten fra den ene producent med én fra en anden. Det vil for mange være den "lette løsning", som dog ikke vil ændre nævneværdig på vores adfærd og ej heller afgørende på klimaaftrykket.

Og vi risikerer en form for greenwashing, når man fremhæver det positive klimavalg inden for de enkelte fødevarekategorier. Hvis én mælk for eksempel bliver mærket som et bedre klimavalg end en anden, kan forbrugerne overse, at der faktisk var en alternativ drikkevare, som havde et langt mindre klimaaftryk.

Derfor er det alfa og omega, at mærkningsordningen går på tværs af fødevarekategorier, så det bliver tydeligt, hvordan fødevarerne indplacerer sig i forhold resten af supermarkedets fødevareudbud.

Vi skal inspireres til at vælge en anden pålægstype, end den vi plejer, eller en færdigret end den, vi ellers havde lagt i kurven. Med en mærkningsordning på tværs af fødevarekategorier bliver det nemlig synligt, at det lyse kød er et bedre klimavalg end det røde kød, og at der kan være endnu mere at hente ved at vælge plantebaseret.

På den måde vil mærket også understøtte kostrådene og være anvendelig for alle forbrugere uanset, hvor mange skridt de er villige til at flytte sig i den klimavenlige retning.

Der skal være trin nok på farveskalaen til, at man meningsfuldt kan skelne fødevarekategorierne fra hinanden. Og det er helt essentielt, at udformningen bliver understøttet af forbrugertests.

Karin Breck, politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

En forståelig farveskala

Det kræver et mærke med en skala med mindst fem trin og helst med farvekoder, for eksempel fra grøn over gul til rød, ligesom vi kender det fra energimærkningen af hårde hvidevarer.

Der skal være trin nok på skalaen til, at man meningsfuldt kan skelne fødevarekategorierne fra hinanden. Samtidig skal skalaen være simpel og let at afkode. Derfor er det helt essentielt, at udformningen af mærkningsordningen bliver understøttet af forbrugertests, der undersøger, om forbrugerne forstår og afkoder mærkningen korrekt. 

Ifølge arbejdsgruppens kommissorium bliver klimamærket en frivillig mærkning, da det er det mulige på nationalt niveau. Med vores forslag om en skala, som rummer alle fødevarer, er vi bevidste om, at der vil være en modstand mod frivilligt at mærke produkter, som ligger i den klimamæssige tunge ende.

Det bør dog ske på sigt, og derfor skal vi tænke den fulde skala ind i mærkningsmodellen fra starten. Vi opfordrer producenterne til at være transparente og mærke alle deres produkter – både de gode og mindre gode klimavalg. Og vi opfordrer detailhandlen til at kræve, at deres leverandører bruger klimamærket.

Kun på den måde synliggøres det for forbrugerne, at der både er noget, som man skal spise mere af og andet, som man skal spise mindre af, hvis man ønsker at reducere sit klimaaftryk.

Data opgjort for tilberedt mængde

Derfor bliver der også brug for klimadata opgjort for alle produkttyper opgjort som CO2 per 100 gram fødevare – vel og mærke som tilberedt mængde. Det giver forbrugerne det bedst mulige og mest anvendelige sammenligningsgrundlag.

Vi tror på, at en farvekodet skalamodel, som på sigt kan rumme samtlige fødevarer, vil have den størst mulige effekt på forbrugeradfærden og klimaaftrykket fra vores fødevareforbrug. Og det er jo det, det handler om.

Nogle vil påstå, at denne model mangler incitament for blandt andet produktudvikling hos producenterne. Det kan dog kan skabes på anden vis, for eksempel ved at producenterne får mulighed for at formidle positive klimatiltag via anprisninger. Anprisninger, der omtaler konkrete og individuelle tiltag, og et objektivt klimamærke, der giver et helhedsbillede, supplerer hinanden godt og mindsker risikoen for vildledning.

For når forbrugeren er modtageren, må mærket selvfølgelig også udformes med forbrugeren i centrum.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion