Tre direktører går ind i et cirkustelt og finder ni kendetegn for en bæredygtig leder

I Verdensmålenes Telt på Folkemødet gav tre direktører deres bud på, hvad der skal til for at være en bæredygtig leder.

Fra venstre til højre: Papfiguren, der repræsenterer den bæredygtige leder, Camilla Engelshardt fra Lederne, Thomas Bustrup fra Dansk Industri, Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond samt moderator Heidi Robdrup fra Lederne. 
Fra venstre til højre: Papfiguren, der repræsenterer den bæredygtige leder, Camilla Engelshardt fra Lederne, Thomas Bustrup fra Dansk Industri, Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond samt moderator Heidi Robdrup fra Lederne. Foto: Rasmus Raun Westh
Rasmus Raun Westh

Lidt over hver sjette leder vil i højere grad arbejde med FN's bæredygtige verdensmål, end de gør i dag.

Det viser en undersøgelse fra Interesseorganisationen Lederne.

Men hvordan gør man så det? Hvordan er man en bæredygtig leder? Det holdt Lederne en paneldebat om på sommerens Folkemøde i Allinge.

I bedste folkemødestil betød det, at der under dugen i det farverige Verdensmålstelt stod en papfigur i menneskestørrelse, som de tre ledelsesprofiler skulle beklæde med de stikord, der bedst beskriver en bæredygtig leder.

Panelet bestod af:

  • Camilla Engelshardt, direktør for Ledelse i Lederne
  • Thomas Bustrup, viceadministrerende direktør i Dansk Industri
  • Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.

Her er tre direktørers kendetegn for en bæredygtig leder.

Kendetegn 1: Retning

Første ord kommer fra Thomas Bustrup fra Dansk Industri. Han mener, at den bæredygtige leder først og fremmest er kendetegnet ved at have en retning.

"Når man taler om bæredygtighed, taler man om, hvad vi gør nu. Men som leder er det nødvendigt at have en retning for, hvor man skal være om tre eller fem år. Både for det bæredygtige og for forretningen," siger Thomas Bustrup.

"Vi lever i en verden, hvor de dygtige medarbejdere ikke kun arbejder for at tjene penge. Det arbejder også for at skabe en forskel," siger Thomas Bustrup.

Vi lever i en verden, hvor de dygtige medarbejdere ikke kun arbejder for at tjene penge. Det arbejder også for at skabe en forskel.

Thomas Bustrup
Dansk Industri
På den måde kan man også holde fast i især de unge medarbejdere længere, mener han.

Det er altså fint at tale om, hvor man er nu, og hvad man har gjort, forklarer Thomas Bustrup. Men man skal huske at være jordnær og fortælle sine medarbejdere, hvor man vil hen. På det punkt har han selv ændret sig som leder, tilføjer han.

Hjælperen Anders går op til den nøgne papfigur og klistrer en forvokset post-it med ordet "RETNING" på figurens brystkasse.

Kendetegn 2: Trives i usikkerhed

Andet kendetegn er udvalgt af Camilla Engelshardt, der er Ledernes egen direktør for Ledelse.

Den bæredygtige leder skal trives i usikkerhed, mener hun.

"Det er en usikker verden, vi bliver ramt af store problemstillinger. Hvis vi ikke kan håndtere usikkerhed, så kommer vi nemt til at blive passive. Måske kommer vi aldrig til at trives i usikkerhed, men så kan vi i det mindste øve os i at blive gode til at håndtere det," siger hun.

"Rigtigt mange vil gerne bidrage til at skabe en bedre verden. Vi ved bare ikke, hvor vi skal starte og slutte. Der er jo ikke nogen, der kender svarene på de problemstillinger, vi står over for. Men vi er nødt til at kaste os ud i det usikre farvand og gøre et forsøg. Og så må vi fejle undervejs og lære af de fejl. Det gælder for samfundet, virksomheder og mennesker," siger Camilla Engelshardt.

Og man skal kunne fastholde sin retning trods usikkerhederne, tilføjer hun.

"Det behøver ikke at være super højtflyvende. Vi kan alle gøre en forskel ud fra den forretning, vi har. Og så kan man pludselig tage beslutninger, der er lidt mere baseret på ens indre værdier," siger hun.

De to øvrige medlemme af panelet er enige.

Thomas Bustrup, viceadministrerende direktør i Dansk Industri.
Thomas Bustrup, viceadministrerende direktør i Dansk Industri. Foto: Rasmus Raun Westh
Men det er vigtigt at sætte ord på usikkerheden over for sine medarbejdere, mener Thomas Bustrup fra Dansk Industri.

"Mange medarbejdere vil spørge: Kommer der ikke snart ro på? Det behov kan man jo godt forstå, men der gælder det som leder om, at sige, nej, der kommer der sandsynligvis ikke. Vi lever i en verden, der hele tiden forandrer sig, og vi må også som organisation og virksomhed tilpasse os. Man skal gøre meget ud af at italesættelse, så man skaber noget, medarbejderne kan trives i," siger Thomas Bustrup.

Kendetegn 3: Innovativ

Tredje kendetegn kommer fra Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond.

Han starter med at udfordre Thomas Bustrups mantra om retning.

"I gamle dage kunne man lave tiårsplaner for virksomheder eller for samfundet. Det kan man ikke mere. Man kan ikke bare have et fikspunkt og så have tunnel vission på, fordi der sker så mange ting, der gør, at vi skal navigere og justere kursen hele tiden. Derfor skal man være innovativ og kunne nytænke," siger Thomas Hofman-Bang.

Han remser udfordringerne op:

"Krig i Europa, covid-19, supply chain issues og så hele bæredygtighedsagendaen, som både er en enorm udfordring og en mulighed. Men det kræver at du kan tænke ud af boksen."

Man kan altså ikke bære lægge en lineal oven på sin hidtidige strategi og så fortsætte linjen derfra, siger han.

Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond.
Thomas Hofman-Bang, administrerende direktør i Industriens Fond. Foto: Rasmus Raun Westh
"Vi bliver ved med at føle, at vi står over for noget nyt og uprøvet, som er mere voldsomt, end det, de tidligere generationer har prøvet. Men de tidligere generationer har jo kunnet nytænke. Det er derfor, vi har kunnet skabe det samfund og de virksomheder, vi har i dag," siger Thomas Hofman-Bang.

Men det går stærkere i dag, supplerer Camilla Engelshardt.

"Den industrielle revolution havde 100 år til at ske. Nu er vi en meget hastigere forandring. Gudskelov for det – for det er også det, der kommer til at hjælpe os på vej med den bæredygtige omstilling," siger hun.

Kendetegn 4: Skab psykologisk tryghed

Vigtig er også den interne kultur, mener Camilla Engelshardt, der derfor tilføjer en lap med ordene "Skab psykologisk tryghed".

Mere konkret skal det være okay at begå fejl, mener hun.

"Mennesker er grundlæggende bange for at fejle. Når vi fejler, føler vi skam. Tænk på et lille barn omkring et år, der er ved at lære at gå. De rejser sig op, falder ned på blerøven, rejser sig op, ned på blerøven. Hvis de følte skam, så ville de aldrig komme til at gå," siger Camilla Engelshardt.

Thomas Hofman-Bang er enig.

"Jeg har set dysfunktionelle organisationer, hvor medarbejderne absolut ikke ydede deres bedste," siger han.

Kendetegn 5: Omstillingsparat

Kendetegn nummer fem er "gammel traver", siger Thomas Hofman-Bang: Man skal sørge for at holde sin virksomhed omstillingsparat.

"Succesfulde organisationer er dem, hvor lederne er i stand til at ændre kurs og få teamet med," siger Thomas Hofman-Bang.

"Man skal turde skifte retning, sætte nye mål og kaste sig ud i nye ting. Det starter med lederen, men det stopper først, når hele teamet er med. Forhåbentlig hjælper det også til, at opstår nye idéer længere nede i organisationen," siger han.

Kendetegn 6: Værdiskabelse

Værdiskabelse, hedder det næste stikord, der kommer fra Thomas Bustrup, som i Dansk Industri har "næsten 1.000 medarbejdere, som er enormt idérige allesammen."

"Men jeg er nødt til oftere at spørge: Hvad har jeg egentlig skabt af værdi for vores kunder, vores medlemmer? Har det rykket noget?," siger han.

Thomas Bustrup får med hjælp fra de to øvrige medlemmer af panelet understreget, at det også handler om andre værdier end den finansielle – om andre bundlinjer end den sorte.

Alene det at finde ud af, hvordan man måler CO2-aftryk er mega svært.

Camilla Engelshardt
Lederne
Og hvordan måler man så det?

"Man kan jo begynde at kaste sig helhjertet ind i at få sit ESG-regnskab på plads," siger Camilla Engelshardt.

ESG står for Environmental, Social og Governance og er et værktøj, man ud over tradtitionelle nøgletal kan bruge til at måle en virksomhed – eksempelvis dens klimaaftryk.

"Det er ikke nogen nem øvelse. Alene det at finde ud af, hvordan man måler CO2-aftryk er mega svært," siger Camilla Engelshardt.

"Man skal selvfølgelig have nogle dygtige mennesker til at hjælpe med det. Men hvis man først får skabt de regnskabsprincipper, så kan man år efter år måle på de indsatser, der peger en i den retning, man gerne vil have," siger hun.

Kendetegn 7: Passioneret

"Nu skal vi helt ind i sjælen på den bæredygtige leder," siger Heidi Robdrup og fortsætter:

"Hvilke værdier er vigtige som drivere for den bæredygtige leder?"

Det er rammerne for de sidste tre kendetegn. Thomas Hofman-Bang lægger ud med ordet passioneret.

"Den passionerede leder har ild i øjnene og brænder for en sag langt ud over regnearkene," siger han.

Den bæredygtige leder. Eller en papfigur, alt afhængig af øjnene der ser.
Den bæredygtige leder. Eller en papfigur, alt afhængig af øjnene der ser. Foto: Rasmus Raun Westh
"Nu er vi jo i verdensmålenes telt. En passioneret leder kunne for eksempel stemple ind i den (verdensmålsdagsorden, red.) med hjertet, ikke bare med hjernen, og derved få et enormlt followship på grund af den energi, det udløser," siger han.

Camilla Engelshardt fra Lederne supplerer:

"Når der er en, der er passioneret, så har vi lyst til at gå efter vedkommende, fordi så tror vi på, at magic happens," siger hun.

Kendetegn 8: Sårbarhed

"Vi må bare erkende," siger Camilla Engelshardt og fortsætter:

"Jeg er selv 50 år gammel, og jeg kan altså ikke overskue alle de nye ting, der kommer, og den nye teknologi. Det tror jeg heller ikke, at der er nogen unge, der kan," siger Camilla hun.

"Derfor har vi brug for at indrømme: By the way, jeg er ikke en altvidende leder. Du kan ikke komme til mig og få svaret. Jeg forventer heller ikke, at du gør det. Jeg forventer, at vi gør det sammen."

Derfor er sårbarhed det ottende kendetegn.

Camilla Engelhardt, direktør for Ledelse i Lederne.
Camilla Engelhardt, direktør for Ledelse i Lederne. Foto: Rasmus Raun Westh
"Sårbarhed er en af de ting, som vi ikke har lyst til at vise. Fordi vi identificerer det ved svaghed, med ikke at kunne klare noget," siger hun.

Men det er vigtigt for at skabe den psykologiske tryghed, der var kendetegn nummer fire.

"Hvis man erkender, at man føler tvivl, så giver det en (medarbejderen, red.) lyst til at bidrage," siger Camilla Engelshardt.

Thomas Hofman-Bang supplerer:

"Det gør, at man kan mærke mennesket, fordi du ikke gemmer dig bag habitten og slipset. Men alt med måde. Men alt med måde. Hvis du er for sårbar, vil medarbejere ryste på hånden," siger han.

Kendetegn 9: Glæde

Thomas Bustrup har det sidste stikord om den bæredygtige leder.

"Jeg har valgt hårdt arbejde fra mogen til aften," siger han.

Publikum griner på deres klapstole foran scenen.

"Ej. Jeg har valgt glæde," siger han.

"Det er er bare utroligt vigtigt, at man som leder lytter efter, om ens medarbejdere er glade og stolte af at være der," siger Thomas Bustrup.

"Det kan man gøre ved at rose og anerkende dem. Men også ved at sætte tid af til at gøre noget ved det, når der er noget, der er galt.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at lederen selv er glad – ellers er det svært at sprede glæde, siger Thomas Bustrup.

"Jeg siger ikke hvem det var, men jeg har for nyligt hørt en sige, at det ikke behøver at være sjovt at gå på arbejde," siger Heidi Robdrup.

"Ikke hver dag. Men hvis ikke det er sjovt en gang i mellem, så gør man det ikke godt som leder," siger Thomas Bustrup.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Bustrup

Viceadm. direktør, DI, bestyrelsesmedlem, State of Green, Verdens Bedste Nyheder og Investeringsfonden for Udviklingslande
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Camilla Engelshardt

Direktør, ledelse, Lederne
EMBA (Berlin School of Creative Leadership), BA i spansk og engelsk

Thomas Hofman-Bang

Adm. direktør, Industriens Fond, næstformand i Bikubenfonden
statsaut. revisor (1994), cand.merc.aud. (CBS 1992)

0:000:00