Valgforbund ændrer intet for DF og Danmarksdemokraterne

Det havde ikke gjort nogen forskel, hvis Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti havde indgået et valgforund forud for europaparlamentsvalget, viser en ny måling.

Anders Vistisen (DF) har tidligere tilbudt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige om at indgå et valgforbund.  
Anders Vistisen (DF) har tidligere tilbudt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige om at indgå et valgforbund.  Foto: Europa-Parlamentet
Magnus Garde-Strandberg

Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti står ifølge en ny måling til hver især at erobre ét mandat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Og det ville et valgforbund mellem de to partier ikke rokke ved. 

Det viser en mandatprognose, som Epinion har lavet for Altinget.

"Med den størrelse som partierne har, gør det ingen forskel at lave et valgforbund. Det ville dog være oplagt, hvis de tilsammen var store nok til at kapre et ekstra mandat, som ikke ville være muligt, hvis man stod alene. Men det er lige nu ikke tilfældet," siger Kristian Egløkke Østerbæk fra Epinion, der har lavet målingen.

Han forklarer, at begge partier lige nu står til at trække ét mandat hver. Et valgforbund ville give partierne to mandater, som så alligevel skulle fordeles ligeligt mellem dem. 

Læs også

Ved valg til Europa-Parlamentet indgår partierne valgforbund for at undgå stemmespild. De overskydende stemmer, der ikke giver partiet et helt mandat, kan således gå til et andet parti i valgforbundet.

Har flirtet med forbund

Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har ellers flirtet med tanken om et partnerskab ved valget.

Først var det Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, som rakte en forsigtig hånd ud til blandt andet Danmarksdemokraterne om at indgå et valgforbund.

"Vi vil tilbyde dem at indgå i et fælles valgforbund med det formål, at den borgerlige EU-skepsis repræsenteres bedst muligt efter det kommende valg," udtalte han til Ekstra Bladet i maj sidste år.

Siden har Danmarksdemokraterne og deres spidskandidat, Kristoffer Storm, heller ikke villet udelukke et samarbejde med Dansk Folkeparti.

"Det ville være uklogt at mig af udelukke nogen," sagde Kristoffer Storm til Altinget i oktober sidste år.  

Valgforbundet er dog ikke blevet til noget, og begge partier stiller op i egen ret uden at have indgået valgforbund med andre partier.  

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Vistisen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet, MEP (DF)
cand.jur. (Aarhus Uni. 2013)

Kristoffer Hjort Storm

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (DD), Rådmand (DD), Aalborg Kommune, regionsrådsmedlem (DD), Region Nordjylland
Gymnasial

0:000:00