Hele trivselsspektret

Noget andet, som ofte går igen i debatten om mistrivsel, er det stærke fokus på børn i enten den ene eller andet ende af trivselsspektret. Lad mig forklare.

Nogle er meget optagede af at opretholde trivslen for de børn, som grundlæggende trives godt i livet.

Der findes børn og unge, som svinger frem og tilbage. Nogle dage har de det svært, andre dage går det lettere.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Her tales der meget om at investere i skoler og daginstitutioner, så børnene er omgivet af tilstrækkeligt med lærere, pædagoger og andre fagpersoner med høj faglighed. At der er gode rammer om dem dér, hvor de tilbringer størstedelen af deres hverdag.

Andre er meget optagede af at vende situationen for de børn, hvor mistrivslen desværre har bidt sig alvorligt fast. Her tales der en del om vigtigheden af ressourcer til PPR, hurtig udredning i psykiatrien og let adgang til den rette støtte, så børnene og deres familier kan få hjælp.

Og misforstå mig ikke: Begge dele er hamrende vigtige.

Men imellem de to grupper findes også børn og unge, som svinger lidt frem og tilbage. Nogle dage har de det svært, andre dage går det lidt lettere. Og det kan være tilfældigheder, som bliver afgørende for, om livet over tid puffer dem tættere på den ene eller anden ende af spektret.

Tidlig hjælp og støtte

Her gør det en stor forskel, at børn og unge kan få hjælp og støtte, inden de mere flygtige følelser af mistrivsel får fat. Det kan ske ved at gøre det nemmere for børn og unge at række ud efter hjælp.

Med Barnets Lov er kommunerne blevet forpligtet til at oprette en digital indgang for børn og unge, som har brug for hjælp, men en underside på kommunenavn.dk er altså ikke nok.

Den digitale indgang bør suppleres af telefonisk rådgivning, chat på sociale medier og en lokal forankring på skoler, i boligområder, ungdomsklubber og så videre.

Børn og unge skal have mulighed for at række ud til fagpersoner og få rådgivning og hjælp, når livet er svært.

Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening

Børn og unge skal nemlig have mulighed for at række ud til fagpersoner og få rådgivning, hjælp og gode råd, når livet er svært. Også uden først at skulle udredes eller blive visiteret til et tilbud.

Af samme årsag bør kommunerne forpligtes til at have socialrådgivere i de skoler og dagtilbud, hvor børn og unge tilbringer en så stor del af deres dag. Det har man allerede i en række kommuner, og erfaringerne er positive.

I Odense Kommune har man haft socialrådgivere på skolerne siden 2018, og stort set alle skolerne oplevede, at det blev nemmere at tage problemer i opløbet. Også i København har socialrådgiverne på skolerne haft en positiv virkning på skolefravær, konflikthåndtering og kvaliteten af underretninger til kommunen.

Når socialrådgivere har deres daglige gang på skolerne, så kan de nemlig spotte tidlige tegn på mistrivsel, holde samtaler med børnene, rådgive forældre og inddrage lærere og pædagoger, som er tæt på barnet i klassen.

Derfor håber jeg også, at trivselskommissionen vil have blik for dette, og at flere socialrådgivere kan komme ud i skoler og dagtilbud for at gøre for børn og unge – længe inden, mistrivslen for alvor griber fat i dem.

Det vil have en stor effekt for de børn, som i dag befinder sig dér i den blinde vinkel mellem at være i trivsel og mistrivsel.