Mange måder til samme mål

DIF og DGI præsenterede senest et historisk højt medlemstal, så der nu er over 2,4 millioner danskere, der er medlem af en idrætsforening.

Det skal vi glæde os over. Det er vigtigt at have store ambitioner, når det kommer til at få flere danskerne til at bevæge sig mere, og vi skal fortsætte med at være ambitiøse.

Det kan vi sagtens være samtidig med, at vi er bevidste om, at det tager tid at ændre folks vaner og kultur.

Vi mener, at det er vigtigt, at idrætsorganisationerne fortsat har blikket fast rettet mod at få endnu flere danskere til at bevæge sig og blive en del af det fællesskab. Så bevægelse bliver en naturlig del af endnu flere danskeres hverdag i fremtiden.

Det er dog også vigtigt at se på de resultater og delmål, der nås hen ad vejen. Derfor hilser jeg også debatten her i Altinget velkommen. Vi skal glæde os over det voksende medlemstal og huske, at der er mange måder og veje til at få danskerne i bevægelse.

Mikrohandlinger tæller også

Et af hovedbudskaberne fra Bevæg dig for livet er også, at lidt er bedre end ingenting. Rengøring og havearbejde, hvor pulsen måske kommer op undervejs, kan også tælle med i det samlede bevægelsesregnskab.

Ligesom det er bedre at stå af et stop før på busruten og gå resten af vejen.

Alle disse små mikrohandlinger tæller, når det handler om at leve et sundt og godt liv.

Mogens Jensen
MF (S), næstformand for Socialdemokratiet

Alle disse små mikrohandlinger tæller, når det handler om at leve et sundt og godt liv.

I Socialdemokratiet vil vi fortsat bakke på om projektet, og SVM-regeringen har også truffet beslutninger, som bakker op om mere bevægelse.

Blandt andet med folkeskoleaftalen, hvor vi har besluttet at udarbejde en strategi for mere bevægelse i skoletiden både i undervisningen og pauser i tæt samarbejde med relevante aktører på området.

Samtidig har vi med folkeskoleaftalen lagt spor ud til at understøtte mere og bedre lokalt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger i skoledagen. Så lokale idrætsforeninger, virksomheder eller ungdomsuddannelser kan spille en vigtig rolle når der skal laves nye fag, der kan udfordre og motivere de ældste elever.

Lokale valgfag baner vejen frem

Konkret har vi gjort det muligt at oprette lokale valgfag, der kan være med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed bidrage til at få flere med i aktive fællesskaber.

Det kunne for eksempel være en træneruddannelse i den lokale fodboldklub. Friluftsliv hos spejderne. Eller boksning i den lokale kampsportsforening. Alt efter hvad der lokalt er appetit på og gode forudsætninger for.

Ligesom vi har afsat 2,6 milliarder kroner til at investere i bedre fysiske rammer i folkeskolen. For eksempel til udemiljøer som ansporer til bevægelse og leg. Så det bliver muligt at understøtte motion og bevægelse både som en del af undervisningen og frikvartererne.

Vi vil fortsætte arbejdet for at understøtte aktive og gode liv med mere bevægelse. Og for nu glæde os over, at over 2,4 millioner er medlem af en idrætsforening. Hertil kommer jo de mange danskere, der også dyrker idræt og motion i andre sammenhænge og organisationstyper. Det kan vi være stolte over.

Samtidig er det vigtigt fortsat at være ambitiøse, når det kommer til danskernes sundhed, og derfor skal vi fortsat stræbe efter, at Danmark bliver det mest aktive land i verden.