Anbefalinger baseret på antagelser

Hele forslaget er bygget på anbefalinger fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Problemet er bare, at det virker som om, Kommissionen har valgt at tage disse anbefalinger lidt for bogstaveligt.

For læser man ned i EFSA’s rapport, står det meget klart, at anbefalingerne er baseret på antagelser snarere end fakta.

Igen er der altså mere fokus på påstået dyrevelfærd end tiltag, der rent faktisk har en positiv effekt i det virkelige liv.

Asger Christensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det mener jeg er et stort problem. For hvorfor skal vi parlamentarikere lave så vidtgående lovgivning, hvis vi ikke kan være sikre på, at det rent faktisk gør en positiv forskel for dyrevelfærden?

Tag nu bare forslaget om, at det fremover skal være de udendørs temperaturer, der afgør, hvornår eller om en transport må foretages.

Det er nu engang sådan, at der er luftcirkulation på bilen, når den kører, hvilket gør, at udendørstemperaturen ikke er den faktiske temperatur, som dyrene mærker.

Derfor er det jo tudetosset, at man opstiller meget vidtgående krav, som reelt ikke fortæller noget om dyrenes velbefindende.

Her mener jeg, at man i stedet skal se på, hvilke tekniske specifikationer på bilerne, der kan optimeres, så man sikrer, at der opretholdes en ordentlig temperatur inde i bilen under transporten.

Også hvis der opstå uventet kø undervejs. Dét er dyrevelfærd og ikke bare varm luft. 

Urealistiske transporttider 

Det samme gælder, når vi kigger på transporttiden.

I dag må den maksimalt vare 24 timer, men i forslaget vil Kommissionen have det sat ned til 21 timer, og jeg ved, at mange af mine røde kollegaer vil sætte grænsen ned til urealistiske 8 timer.

Problemet er bare, at det faktisk medfører større gener for dyrene, da en kortere transporttid både vil medføre flere stop og flere af- og pålæsninger, og vi ved, at det er her, dyrene er mest stressede.

Dertil kommer, at flere stop også vil medføre en betydelig øgning i risikoen for smittefare, da besætningerne i højere grad vil blive blandet på samlesteder mm.

Igen er der altså mere fokus på påstået dyrevelfærd end tiltag, der rent faktisk har en positiv effekt i det virkelige liv. Det konkluderes også af danske forskere, der efter Niels Fuglsangs propaganda-tur, som beskrevet her i Altinget, satte sig for at samle al tilgængelig viden på området.

Mit formål med dette skriv er derfor også at appellere til mine kollegaer om at lade følelserne ligge, så vi kan få fakta ind i forhandlingslokalerne.

Jeg har nemlig en forventning om, at vi alle kan være enige om, at når vi laver nye regler, skal det højne dyrevelfærden. Ellers kan vi lige så godt lade være.