Cevea: Dårlige arbejdsvilkår løser ikke hængekøjeproblemet

Af Kristian Weise
Direktør i Cevea

Dansk Industri (DI) lancerede i går en stor kampagne op til det kommende folketingsvalg. "Kære Danmark" hedder den, og stiller danskerne spørgsmålet: "Hvad skal vi leve af?" Løsningerne fra DI’s side er først og fremmest ”flere hænder og hoveder”.

Dermed lægger de sig i samme position som blandt andet deres arbejdsgiverkolleger i DA og partiet Venstre, der også vil øge udbuddet af arbejdskraft – blandt andet ved at presse flere folk til at tage lavtlønsjob som følge af lavere overførselsindkomster 

Færre skal forsørge flere
Spørgsmålet fra DI’s side er relevant. Og en del af deres svar er også inden for skiven. Fra 2020 begynder de store årgange at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og til at erstatte dem kommer de mindre årgange.

Der er derfor brug for en benhård social indsats. Vi skal sikre, at alle, der kan, får en uddannelse. Samtidig skal forebyggelse afhjælpe, at lediges komplikationer udvikler sig til, at førtidspension er eneste mulighed.

Kristian Weise
Direktør i Cevea

Med andre ord skal færre danskere forsørge flere af deres medborgere, og blandt andet derfor er der forventninger om underskud på de offentlige finanser i en længere periode.

Det er ikke sikkert, at underskuddene vil opstå. Det er ganske simpelt for usikkert at gætte på.

Hængekøjeproblematik skal tages alvorligt
Men det ændrer ikke ved, at den såkaldte ’hængekøjeproblematik’ skal tages alvorligt. Hvis vi afmonterer risikoen for den i tide, vil det give os flere muligheder for at føre en selvstændig politik for at modstå kriser, hvis de skulle opstå og for at investere i ny velfærd.

Vi har alle en interesse i at få flere i beskæftigelse. Det er den bedste måde til at sikre stabile og sunde offentlige finanser, og det giver flere mennesker en mulighed for at bidrage til samfundet med det, de kan, og således realisere deres egne potentialer.

Men det helt afgørende er, hvilke løsninger, vi vælger for at sikre den ekstra beskæftigelse.

Karsten Dybvad fra DI peger på, at mere udenlandsk arbejdskraft er en af flere nødvendige måder at give den danske arbejdsstyrke et akut tilskud. Men spørgsmålet er, hvilket arbejde den udenlandske arbejdskraft skal tage? Og ikke mindst til hvilken løn og på hvilke vilkår?

Der er en risiko for, at udenlandsk arbejdskraft uden de rette arbejdsmarkedsforhold er med til at sænke standarderne for arbejde i Danmark, og dermed presser levevilkårene frem for at øge dem.

Lavere ydelser er ikke løsningen
På samme måde skal vi passe på med ikke at lade os rive med af det typiske liberale argument om, at lavere ydelser vil øge det økonomiske incitament til at tage et lavtlønnet job. Strammere regler og lavere ydelser for de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, har som nævnt præget diverse politiske udspil den seneste tid.

Men lavere ydelser vil ikke skabe meningsfyldt arbejde til de svageste ledige. Det vil blot trække de laveste lønninger ned, sådan som Ceveas nylige analyse af forholdet mellem ydelsesniveauet og mindstelønnen har vist.

Vi skal passe på, at de løsninger, der skal redde velfærdssamfundet, ikke ender med at ødelægge det i stedet.

Vi skal derimod søge løsninger, der bygger på vores styrker og som ikke skaber nye problemer.

Opkvalificering og forebyggelse
I den sammenhæng er det helt afgørende, at vi øger kompetencerne blandt dem uden for arbejdsmarkedet, samt at vi øger beskæftigelsesgraden blandt herboende indvandrere og efterkommere af indvandrere.

Opkvalificering og forebyggelse er afgørende nøgleord. For de, der er langt fra arbejdsmarkedet, er sjældent både veluddannede og raske. 40 procent af de 25-64 årige, som står uden for arbejdsstyrken, har grundskolen som højeste uddannelse.

Det tilsvarende tal for beskæftigede er 15 procent. Samme tendens gør sig gældende, når det kommer til sundhed. Folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet har 45 procent flere årlige lægebesøg end den almindelige lønmodtager mellem 30 og 59 år.

Der er derfor brug for en benhård social indsats. Vi skal sikre, at alle, der kan, får en uddannelse. Samtidig skal forebyggelse afhjælpe, at lediges komplikationer udvikler sig til, at førtidspension er eneste mulighed.

Vi skal faktisk se indad og ikke udad, og derigennem sikre løsninger, der på samme tid styrker vores økonomiske og sociale målsætninger. 

---
Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Hver anden torsdag skriver han klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.