Afbureaukratisering for kontrolfreaks

Ved Folketingets åbning på næste tirsdag har regeringen bebudet, at der bliver fremlagt et forslag til en afbureaukratiseringsreform.

For os, der har vores daglige virke på et af landets jobcentre, lyder det mildest talt velkomment. Vi bruger nemlig op mod 75 procent af vores arbejdstid på at tilfredsstille politikernes ønsker om kontroller, målinger og regeladministration.

Den seriøse vejledning, der har til formål at få de ledige, de syge og kontanthjælpsmodtagerne i beskæftigelse eller uddannelse, drukner med andre ord i unødigt bureaukrati.

Kan og vil politikerne?
Det store spørgsmål er, om politikerne på fredag for alvor tør og vil tage tyren ved hornene og få luget ud i det i mange tilfælde ideologisk bestemte bureaukrati bl.a. på beskæftigelsesområdet. Så tiden med borgerne bliver sat i centrum. Jeg har desværre mine stærke tvivl.

For det første er det jo langt fra første gang, en dansk regering forsøger at luge ud i det bureaukratiske ukrudt. Både Anker Jørgensens, Poul Schlüters og Poul Nyrup Rasmussens regeringer har i deres tid søsat lignende projekter med lige lidt held. Årsagen til, at det formentlig heller ikke vil lykkes denne gang, er, at partierne af i øvrigt helt legitime, ideologiske grunde tillægger regler og kontrolforanstaltninger forskellig vægt og betydning.

For det andet har specielt den nuværende regering opbygget et sisyfosbjerg af love og regler, der nærmer sig kontrolhysteri. VK-regeringen har om nogen opbygget det ene lag efter det andet af kontrol, rapportering og evaluering - ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet, hvor det er noget, regeringen sætter overordentlig højt.

Den nuværende regering har opbygget et sisyfosbjerg af love og regler, der nærmer sig kontrolhysteri. VK-regeringen har om nogen opbygget det ene lag efter det andet af kontrol, rapportering og evaluering - ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet.

Christian Grønnemark
Formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg

Udfører man en simpel optælling på Høringsportalen, kan man tælle ca. 200 nye lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger på Beskæftigelsesministeriets område siden 2006. Her er der tale om bureaukrati for virkelige kontrolfreaks.

Frihed til ansatte en forudsætning
Jeg kan forstå det rimelige i, at systemet stiller særlige krav til ledige, når der er mangel på arbejdskraft. Men udviklingen skriger nu, hvor tingene er vendt, på en helt anderledes tilgang. Vi kan ikke undvære bureaukratiet, for uden det har vi ikke noget retssamfund. Men et vist mål af skøn og en god portion frihed til de offentligt ansatte er en forudsætning for, at eksempelvis mine gode kolleger i beskæftigelsesindsatsen får mulighed for at udnytte deres mange kompetencer til gavn for borgerne. Mere styring på resultater og mindre overvågning af de ansattes daglighed vil være ønskelig.

Hvis den bureaukratiske belastning skal mindskes mærkbart, så skal strømmen af nye regler bremses. Eventuelt ved at alle forslag til nye regler skal ledsages af en vurdering af deres bureaukratiske belastning. Derudover kan man forestille sig, at det bliver gjort obligatorisk at give et bud på, hvilke andre regler der skal afskaffes, hvis en ny regel vedtages.

I HK/Kommunal er vi under alle omstændigheder parate til at gå konstruktivt ind i alle processer, der har til formål at effektivisere den offentlige sektor gennem afreguleringer og nedbureaukratisering. Vi har eksempelvis været med til at stille ikke mindre end 167 forslag, der har til formål at mindske overflødige regler og kontrolmekanismer på jobcentrene. Problemet er igen, at sådanne forslag ofte støder mod en mur af politiske interesser om at få målt, vejet og kontrolleret det ene eller det andet.

Skal der reelle reformer af den offentlige sektor til, er det helt nødvendigt, at man fra politikernes side lytter og rådfører sig med dem, der sidder dybt begravet i tingene til dagligt. Også på det felt kan HK'erne gøre en forskel - forhåbentlig selv over for den mest indgroede kontrolfreak.