3F: Regeringens spareplan er overoptimistisk

DEBAT: Når regeringen vil spare én milliard kroner på beskæftigelsesindsatsen, kommer det ikke til at få flere ledige ud i arbejde - snarere tværtimod, skriver Søren Heisel fra 3F.

En besparelse som den, regeringen har foreslået, vil give kommunerne incitament til at skovle flere ledige over i perspektivløs virksomhedspraktik, skriver Søren Heisel fra 3F.Foto: 3F

Julie Arnfred Bojesen

Projektassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Regeringen har spillet ud med et forslag til forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som både skal føre til et kvalitetsløft og en besparelse på cirka én milliard kroner. Det virker umiddelbart som en noget overmodig og overoptimistisk plan.

For det kan da ikke være rigtigt, at vi i Danmark har et beskæftigelsessystem, hvor ineffektivitet og bureaukrati koster op mod én milliard kroner. Er dette rigtigt, så er det jo hovedrystende, horribelt og ikke mindst udtryk for en politisk styring, som er helt på månen.

Selv om vores tillid til kommunernes beskæftigelsesindsats fra tid til anden er begrænset, så tror jeg simpelthen ikke på, at man kan skære så meget fedt af systemet, uden at det går ud over kerneydelsen – nemlig at hjælpe de ledige tilbage i job.

Fakta

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Forkerte incitamenter
En så hård besparelse vil føre til mindre opkvalificering af de ledige, der i forvejen har fået mindst ordinær uddannelse. En så hård besparelse vil føre til, at kommunerne i stigende grad vil skovle ledige over i perspektivløs virksomhedspraktik.

Misforstå mig ikke. Jeg er tilhænger af regelforenkling og et mere smidigt og effektivt beskæftigelsessystem, hvor de ledige undgår unødige frustrationer og tidsspilde. Det mål deler jeg fuldt og helt. Og sparer det ressourcer, så er det fint – dem kunne man så i parentes bemærket passende bruge på for eksempel at hjælpe de cirka 70.000 unge, som i dag går rundt uden job eller uddannelse.

Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan skære så meget fedt af systemet, uden at det går ud over kerneydelsen
Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Men med den foreslåede spareplan frygter jeg imidlertid, at barren for den kommunale indsats blot bliver sat ned.

I forvejen er vi ikke fuldstændig trygge ved kommunernes aktivering af de ledige. Der er helt uacceptable forskelle på, hvor gode de enkelte kommuner er til at hjælpe de ledige videre. Kigger vi ned over statistikken, kan vi se, at hvor nogle kommuner får over 60 procent af de ledige i gang inden for tre måneder efter aktivering, så er det i andre kommuner kun 30 procent. Samtidig kan vi se, at andelen af 3F’ere, der får tilbudt jobgivende AMU-kurser som led i deres aktivering, svinger fra 5 procent til 50 procent. De forskelle kan ikke forklares alene ud fra forskellen i ledighedssammensætningen.

Vi savner svar
Så mine spørgsmål er: Hvordan vil regeringen sikre, at det ikke er den laveste fællesnævner, der bliver den herskende? Hvordan vil regeringen sikre den bedste kvalitet i hver eneste kommune? Og hvordan vil regeringen sikre, at arbejdsmarkedsuddannelserne på AMU-centrene, som er noget af det, vi har størst succes med, kan være så effektive som overhovedet muligt?

Alle ledige betaler det samme i forsikringspræmie til deres a-kasse. Hvordan vil regeringen sikre, at de ledige får det samme for pengene? Uanset hvor i landet de bor? Det savner vi i den grad svar på.

Hos 3F er vi meget opmærksomme på, at nogle brancher er begyndt at efterlyse arbejdskraft. Derfor er en hurtig opkvalificering og de allerbedste muligheder for at få de ledige i arbejde guld værd for alle parter. Det burde man vel kunne forvente, regeringen er fuldstændig skarp på.

Dokumentation

Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats – også kaldet LAB – er det centrale omdrejningspunkt for indsatsen på beskæftigelsesområdet.
Loven blev vedtaget i 2003 som udmøntning af reformen 'Flere i arbejde', som blandt andet havde som formål at forenkle og harmonisere reglerne for beskæftigelsesindsatsen og kontaktforløb for ledige.

Men loven er siden blevet mere og mere kompliceret i takt med den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet, herunder:
2012: Reformen af førtidspension og fleksjobordningen (føp-flex)
2013: Kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
2014: Beskæftigelsesreformen

Ændringerne har gradvis øget kompleksiteten i LAB for både borgerne og sagsbehandlerne i jobcentret.

Hvor der i 2003 var 8 undergrupper samlet under loven, er der i dag 80 undergrupper – hver med deres underliggende regelsæt.

I aftalen om beskæftigelsesreformen blev forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale) enige om at afbureaukratisere indsatsen, herunder sikre gennemskrivning af centrale love på området.

Hensigten er at erstatte eksisterende lovgivning med helt ny lovgivning, som er enklere at administrere for kommunerne og lettere at forstå for borgerne.
Gennemskrivningen og forenklingen af reglerne er et omfattende arbejde, da reglerne er blevet til via mange forskellige forlig og derfor kan involvere flere forskellige forligskredse, der skal være enige om den samlede lov.

Deloitte har gennemført en foranalyse, som blev offentliggjort i maj 2016, som indeholder 12 konkrete forslag til gennemskrivning af LAB.
I foråret 2017 offentliggjorde KL deres udspil til en forenkling af beskæftigelsessystemet.

Hovedpunkter i regeringens udspil:
Tæt kontakt i starten
Alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver til gengæld færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder skal det være op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes.

Kun ét krav til aktivering
Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte ledige har brug for indsats. Det betyder, at en række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes.

Krav om jobsøgning lempes
Krav til jobsøgning fjernes for ledige, der har et job på hånden, eller som skal på for eksempel efterløn eller barsel. Denne gruppe skal ikke længere søge job de sidste seks uger, der ellers har været et krav. Det er dog stadig en mulighed for jobcentret eller a-kassen at henvise til et konkret vikarjob, som den ledige skal søge.

Forenkling af løntilskudsordningen
Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder – både privat og offentlig – med mulighed for at få det forlænget.

Fra fem til to varigheder
De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to. Borgere tæt på arbejdsmarkedet kan være i praktik i op til fire uger, mens borgere længere væk kan være der i op til 13 uger med mulighed for at forlænge det.

Voksenlærlingeordning forenkles
Regeringen vil gennemføre en markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.

Automatisering af ansøgninger
Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Det skal lette virksomhedernes arbejde med manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal have en person i praktik eller løntilskud.

Ledige skal selv booke tid
Jobcentret skal ikke længere bestemme tidspunktet for samtaler – derimod skal ledige selv booke samtaler med jobcentret. Det er i dag kun et krav for ledige på dagpenge.

Benchmarking
Regeringen vil gennem benchmarking sammenligne kommunerne og holde dem op på deres resultater og indsatser. Det skal have konsekvenser for de kommuner, hvis der er kommuner, som ikke tager ansvar.

Lov-gennemskrivning
Der skal styrket fokus på kommunernes indsatser til borgere og løbende opfølgning på det. Samtidig vil regeringen gennemskrive hele lovteksten (Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats) og samle alle bemærkninger ét sted.

Politik har aldrig været vigtigere