Ditlev Engel
Ditlev Engel er formand for den nye tænketank Big Future. Bag tænketanken står koncernen SE. (Foto: Pressefoto/Vestas)

Danmark ramt af tænketanks-feber

2. juni 2014 kl. 1:00
ANALYSE: Det pibler frem med nye tænketanke herhjemme. De udnytter den nye medielogik og giver et skær af objektivitet. Men nærmer den selvudnævnte titel sig her og der falsk varebetegnelse?
| Flere
Mandagstræneren

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere 

Cepos, Cevea, Kraka, DEA, Grøn Energi, Concito, Europa og nu Big Future. Aldrig har der været så mange tænketanke herhjemme. Der er gået inflation i begrebet, for langt fra alle selvudnævnte tænketanke lever op til de klassiske dyder – et topskarpt analysemiljø, vedholdenhed år efter år og en god sjat uafhængighed af sponsorerne.

Senest har den tidligere topchef i Vestas Ditlev Engel gjort comeback – som formand for den ny tænketank Big Future, som den offensivt tænkende, sydjyske energi-og telekoncern SE med den storinvesterende koncernchef Niels Duedahl i spidsen står bag. Dermed ser vi for første gang herhjemme, at en erhvervsvirksomhed går solo og selv bruger udtrykket ”tænketank” om sit tiltag.

At kalde sig tænketank øger brandingværdien. Der lægges mærke til det i offentligheden; det giver up front et troværdighedsstempel. Samtidig er tænketanks-konstruktionen den nye genvej for dem, der vil påvirke samfundsåndedrættet på en anderledes måde end interesseorganisationer med snævre egeninteresser.

Organisationsverdenens analyser og rapporter kan have et forudsigeligt ”nyt fra-Kreml”-skær over sig, hvad mindsker gennemslagskraften. Analysearbejdet starter med en snæver konklusion, der lidet overraskende passer til medlemmernes ønskeseddel, hvorefter der regnes baglæns. En metodik, politikere og embedsmænd for længst har gennemskuet.

Mandagstrænerens varedeklaration
Til gengæld kan det være sværere at gennemskue den reelle dagsorden, når en ny tænketank melder sig i medielandskabet: Er det ok uden videre at kalde sig det? Nej, mener Mandagstræneren, der her forsøger sig med en varedeklaration på en tænketank, der lever op til navnet: Den har et analysemiljø med eksperter, der hæver sig over presset fra specifikke virksomheder, politiske partier, myndigheder og økonomiske særinteresser – og demonstrerer det år efter år. Den er mere end et midlertidigt projekt, der lukker og slukker efter et års tid.

Den ægte tænketank har et topfagligt, relativt velbemandet sekretariat, der støber analysekuglerne. Og den tør sige sine egne sponsorer imod, når fagligheden taler for det; et krav, der indimellem kan være svært at overholde, hvis man er bundet op på loyalitet over for en bestemt trosretning.

Big Future, der sammen med Ditlev Engel tæller et advisory board med tunge erhvervsfolk og en kendt ledelsesprofessor, vil fokusere på ”forretning med holdbar vækst”. Prisværdigt vil mange mene. Men projektet har udløbsdato om 12 måneder og lever af flere andre grunde næppe helt op til varedeklarationen, omend initiativet kan ses som en indikation på, at en dansk virksomhedsleder som Niels Duedahl – sidste år af organisationen Lederne udråbt til årets leder herhjemme – forsøger at tage et samfundsansvar og gribe fat om dagsordener, der af forskellige grunde har været fastlåste.

Big Future vil nedfotografere globale megatrends til danske virksomhedsmuligheder og melder sig i koret på det boomende klima- og energiområde. Her har en del nøglespillere på få år oprettet andre tænketanke, der er på kanten af begrebet og som indimellem gør det mindre klart, hvem der reelt trækker i trådene.

To eksempler
Eksempel 1: Fjernvarmeselskabernes brancheorganisation Dansk Fjernvarme stiftede sammen med blandt andre Danfoss og Grundfos i 2012 tænketanken Grøn Energi, der kan ses som et analytisk modspil til andre lobbyister inden for energisektoren. Det er svært at gennemskue, hvor tæt sammensvejset Grøn Energi er med moderorganisationen. Tænketanken fik for få måneder siden tidligere DONG-direktør Anders Eldrup som ny formand efter Danfoss-manden Jørgen Mads Clausen.

Der er kamp om opmærksomheden, løsningerne og pengene inden for den energiomstilling, Danmark står over for. Og der venter et eksporteventyr for de dygtige og heldige. Næppe overraskende mener initiativtagerne bag Grøn Energi, at netop fjernvarmeløsninger er en fremragende ide.

Et andet eksempel er ”tænketanken om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller”. Her er det intet mindre end en styrelse fra centraladministrationen, Miljøstyrelsen, der er initiativtager. Tænketanken har blandt andet afleveret et katalog med bæredygtige ideer til daværende miljøminister Ida Auken (SF).

Kritikere kan mene, at det ville svare til, at VK-regeringen i nullerne havde skabt tænketanken Cepos og bedt den komme med konkrete ideer til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Det ville stride mod Cepos' DNA, der handler om at hæve sig over daglig partipolitik og taktik – og være den rene liberale stemme uafhængigt af, hvem der for øjeblikket har magten.

I journalisternes kildekartotek
Concito er den analyseinstitution på klima- og miljøområdet, der ret beset bedst kan tillade sig at kalde sig tænketank. Nok er det en såkaldt enkeltsags-tænketank med en forholdsvis begrænset portefølje, og nok har den ydende medlemmer blandt organisationer og erhvervsvirksomheder, der kan tjene penge på en ambitiøs dansk klimaomstilling.

Men Concito lancerer indimellem analyser, der ikke er lige populære i medlemssegmentet – for eksempel udmeldinger om den kontroversielle brug af skifergas. Dermed er tænketanken med til at øge sin troværdighed og forfægte et armslængdeprincip.

Journalisterne? De er glade for tænketankene, der opfattes som mere uafhængige end interesseorganisationerne og tilbyder sig med nye eksperter, der passer godt til her-og-nu-mediernes umættelige kilde-efterspørgsel. Det er altid rart at kunne ringe til et driftssikkert tænketanksmenneske, der forstår medielogikkerne og kan levere et skarpt udsagn, som forekommer at have en saglig, analytisk klangbund.

Derfor bliver Big Future næppe den sidste tænketank herhjemme. Flere kommer til. Om de alle vil leve op til Mandagstrænerens varedeklaration er nok mere tvivlsomt.

 

Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se hegelundmose.dk.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK