Elberth: Nye tider i LO-huset

KLUMME: En række organisationer har meldt sig på sociale medier og bliver stadig mere markante i debatten. Benjamin Rud Elberth beskriver her, hvordan nye medier ændrer den klassiske tilgang til pressen for en række organisationer.

Der er ikke kun kommet ny forkvinde for bordenden i LO-huset. Der er også taget nye kanaler i brug.

Torsdag morgen klokken 4.48 var LO-formand Lizette Risgaard i egen person meget, meget tidligt oppe for at styre reception og perception af en løbsk Berlingske-historie, så den kunne komme tilbage på rette kurs.

Muligvis fordi rubrikken var strammet i en grad, LO ikke brød sig om. Stavefejlen i Risgaards tweet er endnu et vidnesbyrd om, at tempoet er øget, og de tider, hvor fhv. LO-formand Harald Børsting kunne nå at gennemse hele telegrammet til BNB og godkende hvert et komma, simpelthen er ovre. Det handler ikke om æstetik længere, og de kommer til at bruge DR’s sendevogn mindre i fremtiden, end da Børsting var klar til punchlines på Islands Brygge.

  

Lizette var tidligt oppe, fordi torsdagens morgenavis fra Berlingske i det her land allerede kommer ud i netformater onsdag aften omkring klokken 22, når de første abonnenter får serveret nyhederne på deres iPad først. Og de havde fået serveret udmeldingen om, at det der kørefirma, som vi i øjeblikket battler om betegnelsen af - Uber - skulle omfavnes, og at LO ville dialogen.

Massivt pres på sociale medier
Uber greb bolden og kvitterede lynhurtigt for den omfavnelse, fordi de ikke kunne ønske sig noget bedre end fagbevægelsens blåstempling af dem som legitimt firma, der bare lige skal have justeret nogle aftaler i den danske model, før de kan udkonkurrere taxi-branchen.

I fagbevægelsen ved man godt, at det kan være at danse med djævelen, hvis man begynder at danse rundt med firmaer som Ryanair og Uber under en rubrik der hedder ”at omfavne”. Inden klokken var 7 torsdag morgen, havde LO lagt massivt pres på sociale medier, blandt andet med hashtagget #sigdetvidere og konklusionen, at ”så burde det være slået fast”, at LO i hvert fald ikke ville omfavne Uber. Mens Risgaard sad på News, blev hendes sætninger båret hjem og ud på digitale medier af en række LO-kommunikatører.

Ændrede medierutiner i klassiske pressevante huse
Med ny formand kommer der også ændrede medierutiner. I den løbske artikel omfavner LO-Lizette også digital deleøkonomi (altså bortset fra, at det var vigtigt at pointere efterfølgende på Twitter, at det ikke handlede om at dele, fordi dele er noget andet - ifølge LO - så det hed platformsøkonomi).

LO har tidligere af en lang række grunde været ekstremt træge til at agere i mediebilledet og i alt andet end digitalt, så den dagsorden alle andre talte om, stort set var yesterday's news, når Harald Børsting var klar til talking head med rød-blå LO-flag i baggrunden. Risgaard er selv aktiv på sociale medier og ser dem som et aktiv.

LO er på den måde i høj grad et billede på en række interesseorganisationer, der er ved at bevæge sig derhen, hvor de i et øget tempo kan gribe en vildfaren mediehistorie og selv gøre noget for at guide den på plads i fase to – der hvor den skal frames på Facebook over for medlemmer og over for presse og meningsdannere, før de skriver og siger følgehistorierne på Twitter.

Vi ser det også hos ISS, hvor Martin Gaarn Thomsen faktisk efter længere tids lidt halv-slumren nu har taget det i brug i samspil med bloggefunktionen på LinkedIn Pulse. Det kommer til at fungere godt, hvis ISS fremover skal sende politiske initiativer af sted og ikke bare går hjem, hvis historien sidder meget godt i Berlingeren lørdag aften. Den skal også kæmpes hjem, så den sidder rigtigt søndag morgen på Twitter.

Hos Alzheimerforeningen, De Samvirkende Købmænd, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Bioanalytikere, FTF, HK og en lang række andre organisationer er det det samme billede: Der lægges mere pres på med sociale medier for at sætte dagsorden som paralleltryk i forhold til de historier, der vandrer i pressen. Og nu kan man skyde historier ned selv, eller relativere dem, før de vandrer alt for langt med en forkert diskurs eller bliver første led i en kavalkade af historier med forkert og skadeligt udgangspunkt.

Det Svend mener er
Engang var det Ritt Bjerregaard, der stod ved siden af Svend Auken og kunne udlægge, hvad det var, han ellers lige havde sagt på forståeligt dansk, så alle betoninger blev præcise.

Prøv at holde øje med de dygtigste interesseorganisationer, når deres topchef er på tv. Får toplederen sagt noget, der begynder at vandre på sociale medier, sidder interesseorganisationerne klar til at smide fakta og statistikker i masken på dem, der måtte tvivle på topchefens udsagn. En dygtig organisation på højt politisk niveau lader ikke bare sin talsmand gå på tv uden at have lavet et setup omkring vedkommende, så positive punchlines bliver forstærket og upræcise præciseret.

De dygtigste politikere bliver også briefet af deres kommunikationsfolk om, hvordan reception og perception af en medieoptræden var på Twitter. Ja, de går faktisk så langt som både i deres taler og i deres tv-optrædender at levere catch frases, som SKAL vandre til sociale medier.

Tænk på fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale, hvor ”Det Danmark du kender” blev til en hel kampagneplatform. For LO var det kommunikationsfolkene, der den torsdag morgen kunne bidrage med sætninger som ”Så skulle det være slået fast”, så det kunne præciseres, at det, Lizette altså mener, er, at LO nok ikke vil omfavne Uber, men gå i dialog med dem om ordnede arbejdsforhold. Eller som en medarbejder skrev: ”Arrrgh, Berlingske..... "omfavner" er vist ikke det samme som "dialog". Piratkørsel hører ikke hjemme i DK”.

Disclaimer: Jeg har af flere omgange arbejdet kampagnemæssigt med flere af de organisationer, der er nævnt i artiklen, men rådgiver ikke LO.

----
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.