Flertal parat til reform af arbejdsgivernes dagpenge-udgifter

DAGPENGE: Et flertal i Folketinget er parat til at afskaffe arbejdsgivernes betaling af G-dage til ledige efter korte ansættelser. Det gør det svært for svage ledige at få vikarjob, lyder argumentet. Regeringen vil arbejde videre med ideen efter et beslutningsforslag fra DF.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil have den kommende dagpengekommission til at se på en afskaffelse af G-dagene ved korte ansættelser.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil have den kommende dagpengekommission til at se på en afskaffelse af G-dagene ved korte ansættelser. Foto: Pressefoto
Jørgen Skadhede

Det er en helt relevant problemstilling, og derfor vil jeg gerne arbejde videre med den.

Mette Frederiksen (S)
Beskæftigelsesminister
Fakta
G-dage

En arbejdsgiver skal betale dagpenge til afskedigede medarbejdere i de tre første ledighedsdage efter en afskedigelse (G-dage). Forsikrede ledige kan ikke få dagpenge fra a-kassen i denne periode, som altså betales af arbejdsgiveren.

G-dagene blev indført i 1989 med to G-dage og udvidet til tre G-dage i 2008.

Formålet med G-dagene er, at arbejdsgiverne skal bidrage til udgifterne i dagpengesystemet, og at arbejdsgiverne skal have et incitament til at tilrettelægge arbejdet på en måde, så man undgår hyppige hjemsendelser og afskedigelser.

Der tegner sig et politisk flertal for at reformere arbejdsgivernes medfinansiering af dagpengesystemet i form af de såkaldte G-dage.

Arbejdsgiverne skal i dag betale de første tre dages dagpenge (G-dage) til afskedigede medarbejdere, før udgiften til dagpenge overgår til a-kassen og staten.

Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erklærer sig nu parat til at arbejde videre med et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om at afskaffe G-dagene ved ansættelser af mindre end tre måneders varighed.

Årsagen til DF's forslag er, at især vikarbureauerne kan tænkes at holde sig tilbage med at hyre nye folk til helt korte ansættelser, når de er forpligtede til at betale G-dage.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00