Lobbyisme: Erhvervstoppen konkurrerer, fagbevægelsen ruster op

INDFLYDELSE: DI og Dansk Erhverv fører an i erhvervsorganisationernes kamp om interesser og medlemmer. Tilsammen giver erhvervslivet fagbevægelsen baghjul, men arbejderbevægelsen ruster op, vurderer public affairs-direktør.

DI er i særklasse, og kun KL har flere kontaktflader med den politiske proces. Her står DI-direktør Karsten Dybvad dog sammen med Claus Jensen fra Dansk Metal, som også er at finde blandt de mest politisk aktive organisationer. <br>
DI er i særklasse, og kun KL har flere kontaktflader med den politiske proces. Her står DI-direktør Karsten Dybvad dog sammen med Claus Jensen fra Dansk Metal, som også er at finde blandt de mest politisk aktive organisationer.
Foto: Hans Søndergaard/DI
Mads BangMichael Hjøllund

Der har været et skred igennem en række år i forholdet mellem erhvervsorganisationer og faglige foreninger. Men de faglige organisationer har set det, og på en række felter har de oprustet, så jeg tror, man skal passe på med at undervurdere dem.

Lars Nielsen
Public affairs-direktør, PrimeTime

I toppen af indflydelsessfæren blandt de politisk aktive organisationer i Danmark, er det erhvervsrepræsentanter og faglige organisationer, der dominerer. Og blandt dem er det erhvervslivet, der har de største lobby-muskler.

Det viser en nærmere granskning, som Altinget har foretaget af de 20 organisationer, der i et forskningsprojekt fra 2014 viste sig som de mest aktive deltagere i den politiske interessekamp (se oversigt nedenfor). Projektet bygger på data for, hvor mange kontakter den enkelte organisation har haft med medier, forvaltning og folketing på nogle afgrænsede felter.

Ser man på disse adgangspunkter, har erhvervsorganisationerne i toppen af listen haft 228 flere end de faglige organisationer i den undersøgte periode. Den forskel svarer omtrent til alle LO's kontaktpunkter alene.

Dokumentation

LISTEN: Sådan har vi gjort
Opgørelsen viser organisationernes adgang til tre centrale arenaer i den politiske beslutningsproces, forvaltning, medier og parlament.

Undersøgelsen omfattede mere end 1.100 organisationer, de 20 organisationer på denne liste er de organisationer med flest adgangspunkter. Opgørelsen er lavet af de tre forskere Peter Munk Christiansen, Anne Skorkjær Binderkrantz og Helene Helboe Pedersen, alle fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Adgangspunkter er målt ud fra:

- Forvaltningen: Pladser i råd og nævn.
- Medierne: Optræden i artikler i Jyllands-Posten eller Politiken i en afgrænset periode.
- Parlament: Møder med udvalg eller folketingsmedlemmer samt skriftlige henvendelser fra organisationerne, som er blevet omsat til udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål eller § 20-spørgsmål.

Altinget har indsamlet data på økonomi, antal medlemmer og ansatte. De er så vidt muligt opgjort i begyndelsen af 2015, ligesom antallet af medarbejdere. Indtægter er opgjort efter regnskaber for 2013.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00