Løkkes kamp for at holde på sæben

REPORTAGE: Hele ni ministre var samlet på Marienborg, da Lars Løkke Rasmussen (V) indbød fagforbund og erhvervsspidser til at disrupte fremtidens arbejdsmarked. Altinget var med på en lytter.

En gemytlig kop kaffe med Lizette Risgaard på Marienborg kan næppe beskyldes for at disrupte noget som helst.

Og i det hele taget er der ikke mange omvæltninger at spore i den halvfrosne morgenluft, som strækker sig fra Bagsværd Sø og rundt om statsministerens hvidkalkede embedsbolig.

Man har i de seneste uger ellers kunnet forstå, at der var en særlig årsag til, at Lars Løkke Rasmussen (V) satte sig for bordenden af regeringens nye disruptionråd. Eller partnerskab om fremtidens arbejdmarked, som man mandag morgen på Marienborg har valgt at kalde det.

Ni ministre i gruppearbejde
Hvem der skal sidde til bords med statsministeren, er endnu uvist. Måske dagens inspirationsmøde med indlagt gruppearbejde skal være med til at afklare det?

Listen over inviterede navne er lang (og kan findes i sin helhed i bunden af artiklen). Og skulle de indbudte føle trang til at læse højt af deres levnedsbeskrivelser, er der ingen tvivl om, at der hurtigt kunne gå en del tid med netop det.

Hele ni aktuelle ministre er således trukket i det pæne arbejdstøj og har taget turen til Nordsjælland. Mens ministrene gnubber skuldre ved arbejdsbordene, åbner en cykelsmed og en lokofører ballet på storskærmen ved at tale om, hvordan deres respektive fag trues af et automatiseret arbejdsmarked.

Pointen, som dagen igennem vil blive understreget igen og igen, er nemlig, at der er forandringer på vej. Forandringer, som ingen for alvor kender omfanget af, men som er uomgængelige, og som vi derfor er nødt til at beskytte vores arbejdsstyrke imod.

Løkkes greb om håndsæben
Eller som statsministeren selv udtrykker det:

“Målet er, at vi efter i dag er en smule klogere, end vi var i går.”

Tanken er ikke, at deltagerne skal træffe beslutninger. Men slå ørerne ud og lytte.

“Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan med fremtiden og udviklingen, at den lidt føles som en våd håndsæbe. Bedst som man tror, at man har godt fat, så glider den ud af hånden igen,” siger han.

Og fordi det er så afgørende, at fremtiden ikke glider os af hænde, vil Løkke personligt sørge for, at opgaven følges til dørs.

“Partnerskabet vil blive forankret i Beskæftigelsesministeriet, men jeg vil selv stille mig i spidsen for dets arbejde. Det har den simple årsag, at partnerskabet kommer til at arbejde med et af de mest afgørende spørgsmål for Danmark de kommende år. Nemlig hvordan vi bygger en bro, som giver alle muligheden for at komme forlæns ind i fremtiden,” forklarer han.

Fejllæsning af fremtiden
Mandagens ubestridte hovedtaler er grundlægger af det amerikanske Singularity University, Rob Nail.

En mand, som af flere beskyldes for at nære en blind tro på, at fremtidens teknologi rummer svaret på alle problemer. Og som også holdt hovedtalen, da statsministeren besøgte Googles stort anlagte konference om kunstig intelligens tidligere på året i Industriens Hus.

Nail forklarer, at folk ofte får fremtiden galt i halsen. Forstået sådan at man har for store forventninger til fremtiden på kort sigt, mens de langsigtede konsekvenser af den teknologiske udvikling ofte undervurderes.

Et eksempel på det første er de selvkørende biler, som mange mennesker i 1950’erne troede var lige om hjørnet, men som vi endnu mangler at se dominere det trafikale billede. Havde vi omvendt forklaret folk i 1996, at deres telefon 20 år senere kunne benyttes om fjernsyn, betalingskort og praktiserende læge, ville de have svært ved at tro os, forklarer han.

Moores uomgængelige lov
Årsagen skal finde i Moores lov. En slags teknologisk naturlov, som blev foreslået af ingeniøren Gordon Moore tilbage i 1965, og som forudså, at antallet af transistorer på en mikroprocessor ville fordobles cirka hvert andet år.

Den forudanelse har mirakuløst nok vist sig at holde stik 51 år senere. Og her finder man ifølge Rob Nail forklaringen på den teknologiske udvikling, som har ført til exponentielle forandringer ikke bare i computerindustrien, men i alle brancher, som har gavn af den eksplosive vækst i rå regnekraft.

En egentlig oversigt over, hvilke grene af samfundet, der berøres af nutidens og morgendagens teknologier, er – af flere årsager – en umulig opgave. Alligevel opremser Rob Nail fem essentielle tendenser:

  • Transport af varer og mennesker overtages af droner og selvkørende transportmidler.
  • Antallet af enheder forbundet til internettet eksploderer. I alt 5 milliarder enheder er i dag opkoblet Internet of Things (IoT). Et tal, som i 2020 forventes at stige til 50 milliarder.
  • AI (artificial intelligence) bliver til IA (intelligent assistent). En perifær forandring, vil nogle mene, men ifølge Rob Nail dækker det over, at vi går fra at se kunstig intelligens som et alternativ til den menneskelige hjerne til at se det som et supplement. Nøglen til fremtiden er derfor at arbejde med og ikke imod maskinerne.
  • Google, Facebook og en række andre aktører arbejder på at dække hele Jorden med gratis wifi i løbet af 5-10 år. Det skal ske ved at sende balloner, droner og satelitter i kredsløb om Jorden. Og vil blandt andet give verdens fattigste befolkninger adgang til gratis, internetbaseret uddannelse.
  • I 2001 kostede en fuld genomsekventering 100 millioner dollars. I dag koster den cirka 1.000 dollars. Og i 2022 forventes prisen at være så lav, at man kan foretage en automatisk sekventering ved hvert træk i toilettet. Det vil skabe grundlæggende forandringer af sundhedssystemet.

Holland, Sverige og USA allerede i gang
Det er dog ikke kun i Danmark, at der er en voksende interesse i kunstig intelligens. Holland og Sverige har allerede nedsat kommissioner, som skal ruste landene til fremtidige forandringer.

Og i USA har en kommission nedsat af Barack Obama for nylig præsenteret en rapport, som på baggrund af en række høringer og analyser skal udgøre rygraden for prioriteringen af kommende indsatser.

Mandag formiddag på Marienborg afrunder Rob Nail sin taletid med at dadle regeringen for ikke at have indbudt gæster under 25 år (hvordan kan man debattere fremtiden, når fremtiden ikke er til stede). Men også at rose Løkke og co. for trods alt at være fremsynede nok til at hyre ham selv – som en slags bevis for, at man tager emnet seriøst.

Først kommer trepartsdrøftelserne
Hvad den videre proces angår, bliver Altinget og den øvrige presse bedt om at forlade seancen bedst, som gruppearbejdet går i gang.

Der er dog kun afsat 40 minutter til gruppeøvelserne, så det er begrænset, hvor langt man kan nå. Forventningen er da også, at arbejdsgruppen først nedsættes og tager hul på opgaven på den anden side af forårets trepartsdrøftelser.

Så selv om fremtiden kommer buldrende, har den altså ikke mere travlt, end at der altid er tid til en kop kaffe til.

Her er listen med deltagere på Marienborgmødet

Deltagerliste. Inspirationsmøde om fremtidens arbejdsmarked. Marienborg, 19. december 2016   
Efternavn Fornavn(e) Titel Organisation
Ahlefeldt-Eaurvig-Bille Caroline Søeborg Bestyrelsesmedlem mv.  
Ahlers Tommy Iværksætter mv.  
Ammitzbøll Simon Emil Økonomi- og indenrigsminister  
Basse Kaspar CEO Joe & the Juice
Bemeke Eva Adm. direktør 1 KMD
Bock Mette Kulturminister og kirkeminister  
Bodskov Henrik Adm. direktør IBM Danmark
Borgen Thomas F. Adm. direktør Danske Bank
Buch Jesper Iværksætter mv.  
Burkal Henrik Adm. direktør Rema 1000 Danmark
Christensen Per Forbundsformand 3F
Clausen Bjeme S. CEO Haldor Topsøe
Damm Martin Formand Kommunernes Landsforening
Dons Anders CEO Deloitte Danmark
Dybvad Karsten Adm. direktør Dansk Industri
Elias Stina Vrang Adm. direktør Tænketanken DE A
Eskildsen Anya Direktør Niels Brock
Friis Peter VP Google Northern Europe (Nordics & Benelux)
Grimstrup Jan Fællestillidsmand KP Komponenter
Hallenborg Kasper Institutleder Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet SDU
Hansen Bent Regionrådsformand Danske Regioner
Holbraad Jacob Adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening I
Hvid Anders CEO Dare Disrupt
Hækkerup Karen Adm. direktør Landbrug & Fødevarer
Ingerslev Rasmus E.E. Iværksætter mv.  
Jensen Claus Forbundsformand Dansk Metal
Jensen Kristian Finansminister  
Kjærsgaard Carl Erik CEO Blackwood Seven
Kyhl 5 Jøren COO Saxo Bank
Larsen Jørn Neergaard Forhenværende minister  
Løhde Sophie Minister for offentlig innovation  
Lønning Marina Koncerndirektør DC Erhverv
Madsen Claus Adm. direktør ABB Danmark
Nail Rob CEO Singularity University
Nørby Ellen Trane Sundhedsminister  
Pedersen Søren Holst Adm. direktør PP Møbler
Pertola Jukka CEO Siemens Danmark
Petersen Peter Bøgh Adm. direktør Dykon
Poulsen Søren Pape Justitsminister  
Poulsen Troels Lund Beskæftigelsesminister  
Qvistgaard Lars Formand Akademikerne
Rasmussen Lars Løkke Statsminister  
Rasmussen Michael Koncemchef Nykredit
Risgaard Lizette Formand LO
Rogaczewski André CEO Netcompany
Rønn Laurits Direktør Dansk Erhverv
Samuelsen Anders Udenrigsminister  
Schrdder Philipp Professor Aarhus Universitet
Simonsen Kim Formand HK
Skou Søren Group CEO A.P. Møller Mærsk
Skytte Claus Iværksætter mv.  
Sorgenfrey Bente Formand FTF
Steensen Marianne Dahl Adm. direktør Microsoft Denmark
Storr-Hansen Lars Adm. direktør Dansk Byggeri
Søgaard Sheela Maini CEO BIG - Bjarke Ingels Group
Sørensen Anders Professor Copenhagen Business School
Thier Lone Overgaard Selvstændig  
Thomsen Jesper L. General Manager Trelleborg Sealing Solutions Helsingør
Thürmer Erick Adm. direktør Thürmer Tools
Valentin Helle Global COO Watson Internet of Things, IBM
Veiby Mads Peter Iværksætter mv.  
Vejlø Christiane CEO Elektronista Media
Wedell-Wedellsborg Gregers Koncerndirektør Coop Danmark
Wendelboe Nikolaj Adm. direktør Arriva Denmark
Østergaard Esben CTO Universal Robots
Østergaard Katia K. Adm. direktør HORESTA

Forrige artikel Vælgerne vil have flere statslige udflytninger Vælgerne vil have flere statslige udflytninger Næste artikel A-kasser frygter medlemsflugt efter ny lov om sygedagpenge A-kasser frygter medlemsflugt efter ny lov om sygedagpenge