Malermestre: Ny Boligjobordning bør gavne flere

Af Ole Draborg
Direktør i Danske Malermestre

Om godt et halvt år udløber Boligjobordningen – også kaldet håndværkerfradraget – som vi kender den i dag.

Det vil sige i den form, hvor ordningen favoriserer energibesparende boligforbedringer på bekostning af en række opgaver i den oprindelige udgave af ordningen.

Her var sigtet at skabe vækst i de små og mellemstore virksomheder, aflaste travle familier ved at give dem et indirekte tilskud til at lade professionelle udføre serviceopgaver og følgelig reducere omfanget af sort arbejde.

I stedet er Boligjobordningen gjort til et redskab i forhold til den såkaldte grønne omstilling. Her står den ikke alene, men suppleres af tilskudsordninger, som energiselskaberne har indgået en aftale med politikerne om for at bidrage til at indfri Danmarks klimamålsætninger.

Man kan med en vis ret sige, at behovet for at skabe vækst i byggesektoren ikke er så påtrængende i dag, som da den oprindelige Boligjobordning blev indført i 2011.

Vi hører, at kunderne igen efterspørger sort arbejde. Den efterspørgsel var stort set væk under BoligJobordningen, som den så ud frem til 2016

Ole Draborg
Direktør i Danske Malermestre

Det går godt i byggeriet, men det overordnede billede dækker over betydelige forskelle. For malererhvervets vedkommende går det bedst for virksomheder, der har base i vækstcentrene omkring de store byer og har kapacitet til at byde ind på de store byggeopgaver her.

Kæmper fra opgave til opgave
For eksempelvis et malerfirma i det såkaldte udkantsdanmark ser udsigterne mindre positive ud, og selv i vækstcentrene kæmper mange små malerfirmaer fra opgave til opgave.

På grund af deres størrelse er de henvist til primært at gå efter opgaver hos privatkunder, og her er det særdeles mærkbart, at kun udendørs maleropgaver i dag er omfattet af Boligjobordningen. Indendørsopgaver skal betales med fuldt beskattede lønkroner.

Det får i hvert fald nogle kunder til at interessere sig for at få løst opgaven uden bilag. I Danske Malermestre har vi omkring 300 enkeltmandsvirksomheder i medlemskredsen, og ikke mindst fra dem hører vi, at kunderne igen efterspørger sort arbejde. Den efterspørgsel var stort set væk under Boligjobordningen, som den så ud frem til 2016.

Heldigvis afviser seriøse og organiserede virksomheder den type forespørgsler, men nogle lader sig måske friste. Det er en uheldig udvikling, både set med samfundsøkonomiske briller og i forhold til de kunder, der afskærer sig fra den klagemulighed og garanti, som er en selvfølge hos en seriøs håndværker, der dokumenterer sit arbejde med en regning.

Vækstlag forsvinder
På den lange bane er der imidlertid et andet og mindst lige så alvorligt problem. Når der mangler opgaver til de mindre firmaer, bliver det vækstlag, som skal være med til at sikre deres fags fremtid herhjemme, stille og roligt eroderet.

For malererhvervets vedkommende uddanner de mindre virksomheder en stor del af de faglærte malere, der senere bliver nøglemedarbejdere i de større virksomheder og måske en dag selvstændige iværksættere. Uden den tilgang af nye, fagligt stærke kræfter risikerer vi både at forringe konkurrencen og det faglige niveau.

Allerede i dag ser vi, at udenlandske konkurrenter melder sig på banen – og det skal de være velkomne til, når det foregår på fair vilkår – men vi har stadig i høj grad brug for nye små og vækstivrige hjemlige virksomheder. Både til at udføre opgaverne og til at uddanne arbejdsstyrken.

Når politikerne i efteråret skal tage stilling til Boligjobordningen igen, er der derfor god grund en revision.

Grøn energi bliver stadig mere konkurrencedygtig, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om et område, der også er begunstiget af andre tilskudsordninger, hører hjemme i en ordning, hvor det af de oprindelige formål var at begrænse sort arbejde.

Det er grønne initiativer ikke særlig udsat for, fordi opgaverne typisk kræver autorisation.

Grønne initiativer er bestemt sympatiske, og alternativ energi har haft og vil forhåbentlig have en afgørende indvirkning på Danmarks økonomi fremover.

Men vi kommer næppe alle til at beskæftige os med nye energiformer. De der gør – og alle os andre – kan derimod nok have brug for et incitament til at overlade vedligeholdelsesopgaver i hjemmet til professionelle og i stedet bruge fritiden på familien og på opladning til arbejdet.

Lad os derfor igen få en bred Boligjobordning, der giver brugerne frit valg på hylden med opgaver med rabat på skattebilletten. På den måde får flest muligt gavn af ordningen og samfundet sikres bedst muligt mod sort arbejde.