Økonomisk opsving skærper lønkrav ved overenskomstforhandlinger

Der skal store økonomiske lunser på forhandlingsbordet, når lønmodtagere og arbejdsgivere til januar skal forhandle nye overenskomster på plads. Det vurderer flere arbejdsmarkedsforskere.

De seneste tre overenskomstrunder har stået i finanskrisen tegn - og resultaterne har været præget af løntilbageholdenhed. Nu står økonomien dog så stærkt, at lønmodtagerne kan kræve de seneste års ofre på lønkontoen tilbage.

"Vi er i en situation, hvor den danske økonomi kører på fuld skrue, og hvor lønmodtagerne derfor ikke skal ofre sig for konkurrenceevnen. Vi er ude af krisen, og nu er der en forventning om, at arbejdsgiverne betaler det tilbage, de skylder lønmodtagerne," siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet.

Vismænd spår sund økonomi
De kommende overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked omfatter cirka 600.000 privatansatte. Det er blandt andet medlemmer af Dansk Metal, 3F og HK, der skal have en ny overenskomst i 2017. 

Vi ser en styrket fagbevægelse fyldt med selvtillid gå til forhandlinger. Jeg tror, at lønmodtagerne nu vil kræve det tilbage, som arbejdsgiverne skylder dem.

Henning Jørgensen
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Og det er med økonomisk medvind, at fagbevægelsen går til forhandling, modsat de seneste forhandlinger i 2010, 2012 og 2014. Vækstskønnet fra Finansministeriet for 2017 er på 1,5 procent, og den seneste prognose fra de økonomiske vismænd peger på, at økonomien er sund. Samtidig er ledigheden tæt på at være nede på det samme lave niveau som før finanskrisen. Bruttoledigheden var i september 2016 nede på 4,2 procent, og for enkelte brancher er ledigheden endnu lavere.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, skal lønmodtagerne dog ikke forvente, at arbejdsgiverne giver ved dørene, når forhandlingerne går i gang. De vil møde op med forventninger om at kunne styrke konkurrenceevnen og øge arbejdsudbuddet.

"Arbejdsgiver vil have fokus på at sikre konkurrenceevnen og holde omkostningerne nede. Samtidig er der tal, der peger på, at vi i nogle brancher snart vil mangle arbejdskraft, og derfor vil der også være fokus på at sikre arbejdsudbuddet," siger han.

Det første og afgørende slag i forhandlingerne står mellem Dansk Industri og CO-Industri. De forhandler det såkaldte 'spydspidsforlig' på industriens område, som sætter standarden for de efterfølgende forhandlinger i andre brancher.

Dansk Industri afviser dog traditionen tro på nuværende tidspunkt fuldstændig at kommentere på overenskomstforhandlingerne. 

Dansk Metal: Uddannelse er vigtigt
Blandt fagbevægelsens hovedkrav kommer man også til at finde mere efter- og videreuddannelse, vurderer Søren Kaj Andersen.

"For arbejdsgiverne handler det om at holde igen på omkostningerne. Så selvom arbejdsgiverne også har en interesse i mere og bedre uddannelse, skal fagbevægelsen ikke forvente, at der er penge til det hele," siger han.

Spydsspidsforhandlingernes anden nøglespiller - CO-industri-formand Claus Jensen, ønsker heller ikke at lufte hovedkrav og forventninger i pressen.

Han understreger dog, at uddannelse altid er vigtigt.

"Uddannelse er vigtigt for alle danskere - og også for vores medlemmer. Det var det for os ved sidste forhandling og ved forhandlingen før det. Det er ikke nogen nyhed," siger Claus Jensen, der i kraft af sin formandspost i Dansk Metal også sidder for bordenden i forhandlingskartellet CO-Industri.

Tilbagetrækning på forhandlingsbordet
Et andet emne, der kommer til at fylde, er spørgsmålet om tilbagetrækning. Og det kan godt gå hen at blive en knast i forhandlingerne. Den tidligere regering og også den nuværende trekløverregering har markeret, at de ønsker en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det vækker bekymring blandt dele af fagbevægelsen, der peger på, at deres medlemmer er for nedslidte til en forhøjet pensionsalder. En undersøgelse blandt LO’s medlemmer viser, at hver femte LO-ansat ikke mener, de er i stand til at arbejde frem til pensionsalderen.

Læs også: Senere pension og tvangsopsparing gør ondt på fagbevægelsen

For denne gruppe kan det være nødvendigt, at fagbevægelsen forsøger at forhandle fleksible aflastningsmuligheder ind i overenskomsten. Men det kan godt blive en udfordring med en arbejdsgiverside, der ønsker at hæve arbejdsudbuddet, mener Søren Kaj Andersen.

"Lønmodtagerne efterspørger ordninger for de ældste medarbejdere, men introducerer man eksempelvis særlige fridage for denne gruppe, så piller man ved arbejdsudbuddet. Arbejdsgiverne vil være optaget af, at ordninger for ældre medarbejdere ikke forringer arbejdsudbuddet," siger han.

En styrket fagbevægelse
Når alt kommer til alt, viser overenskomstforhandlingerne i høj grad magtforholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Siden 2008 har fagbevægelsen stået svagt med et økonomisk kollaps og en dårlig konkurrenceevne i ryggen. Men med de takter, dansk økonomi viser nu, kan fagbevægelsen sagtens tage magten tilbage ved forhandlingsbordet, mener Henning Jørgensen.

"Vi ser en styrket fagbevægelse fyldt med selvtillid gå til forhandlinger. Jeg tror, at lønmodtagerne nu vil kræve det tilbage, som arbejdsgiverne skylder dem," siger han.

Forhandlingerne går officielt i gang i januar 2017. Bliver parterne ikke enige, kan det ende i en storkonflikt til april. Dette er dog ikke sket på det private arbejdsmarked siden 1998.