Stor fond giver penge til at forbedre erhvervsskolers omdømme
OPLYSNING: Erhvervsskolerne jubler over udsigten til 75 millioner kroner fra Nordea-fonden til at udbrede kendskabet til erhvervsskolerne. Tidligere elevformand er mindre imponeret.
Kasper Kaasgaard
RedaktørEn kærkommen saltvandsindsprøjtning.
Sådan lyder reaktionen på en pulje med 75 millioner kroner under Nordea-fonden fra direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov.
Pengene, der skal fordeles over tre år, har fonden sat af til at støtte projekter, der skal gøre det mere tillokkende for unge at tage en erhvervsuddannelse. Projekterne skal give bedre viden om studievalg for både de unge og deres forældre og styrke studiemiljøet på skolerne.