Uberettiget håbløshed

Af Jørn Neergaard Larsen
Adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening 

Det bliver let til en selvopfyldende profeti, når A-kasserne igen og igen fortæller, at det danske arbejdsmarked er lukket og nærmest umuligt at komme ind på.

Det fratager de ledige håbet om at komme i job, når deres repræsentanter i medierne den ene gang efter den anden karakteriserer opgaven med at finde job som umulig. Det efterlader de ledige desillusionerede og opgivende.

Høj jobomsættelighed i Danmark
Det billede, som A-kasserne præsenterer, er ikke korrekt. Tal fra Eurostat som DA's blad Agenda analyserede for nyligt viser, at jobomsætteligheden i Danmark er den næsthøjeste i Europa.

Fra 1. januar til 31. marts i år fandt 149.000 danskere nyt arbejde. Det svarer til, at hver tyvende af de beskæftigede danskere skiftede job inden for årets tre første måneder. Eller udlagt på en anden måde: Der blev i årets første tre måneder indgået i gennemsnit en ansættelsesaftale hvert eneste minut, døgnet rundt alle ugernes dage.

Jørn Neergaard Larsen
Adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Fra 1. januar til 31. marts i år fandt 149.000 danskere nyt arbejde. Det svarer til, at hver tyvende af de beskæftigede danskere skiftede job inden for årets tre første måneder. Eller udlagt på en anden måde: Der blev i årets første tre måneder indgået i gennemsnit en ansættelsesaftale hvert eneste minut, døgnet rundt alle ugernes dage.

Tallene fra Eurostat viser også, at kun en tredjedel af de nye dagpengemodtagere stadig er i dagpengesystemet efter et år. Og en stor del af den gruppe har i løbet af året haft perioder med beskæftigelse.

Så ja, krisen har kostet arbejdspladser, og ja, det er vanskeligere at finde job end under højkonjunkturen lige før krisen, men tallene fra årets begyndelse viser, at der er muligheder.

Reformkursen skal fastholdes
Skal der skabes flere job i den private sektor, så skal der skabes mere vækst. Det er denne grundlæggende forståelse, en øget beskæftigelse i Danmark afhænger af.

Og Danmarks vækst forudsætter, at regeringen holder reformkursen.

Det er f.eks. uholdbart, at vi har 855.000 offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder. Et simpelt regnestykke afslører, at næsten en fjerdedel af Danmarks voksne befolkning modtager hel eller delvis offentlig økonomisk hjælp.

Det regnestykke kan kun give et facit: Aldeles uholdbart!

Se på tyske erfaringer
Danmark behøver ikke kigge langt efter inspiration. Vores nabo mod syd, Tyskland har gennem de seneste 10 år gennemført stribevis af reformer. De tyske reformer, kaldet Harz-reformerne, har været meget omfattende.

Det tyske og det danske arbejdsmarked er meget forskellige, og når de tyske reformer trækkes frem, er det ikke, fordi vi skal kopiere dem, men fordi den tyske økonomi i klart sprog fortæller, at reformer er vejen til vækst og fremgang. De reformer, der ved igangsætningen ser barske ud, ender med at skabe den fremgang i økonomi og beskæftigelse, som alle har glæde af.

Blandt andet har tyskerne afkortet dagpengeperioden, og generelt reduceret satserne på de offentlige overførsler. Samtidig har de øget rådighedsforpligtelsen og effektiviseret arbejdsformidlingen.

Job til ledige er en vej ud af krisen
En tilsvarende lære kan man drage af udviklingen i Sverige, der har været bedre til at holde gang i reformarbejdet end Danmark og i dag står med en stærkere vækst.

Det er det billede, vi skal kende, forstå og handle på, når de ledige i medierne bliver mødt med A-kassernes sortsyn.

De ledige og kontanthjælpsmodtagernes vej til de ubesatte job, der til enhver tid findes i Danmark, er en del af løsningen på Danmarks krise.