Analyse af 
Andreas Krog

Dobbelt dansk sololøb kan spænde ben for, at fælles strategi kommer i mål

Det kan blive svært at få Færøerne og Grønland til at tilslutte sig en fælles arktisk strategi, når den danske regering igen og igen går solo med vigtige forsvars- og udenrigspolitiske beslutninger og udmeldinger.

Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede holder pressemøde efter rigsmødet på Marienborg i juni 2021.
Færøernes lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), Danmarks statsminister Mette Frederiksen (i midten) og Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede holder pressemøde efter rigsmødet på Marienborg i juni 2021.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Den 11. februar præsenterede en storsmilende daværende dansk forsvarsminister Trine Bramsen (S) stolt en politisk aftale om en såkaldt arktisk kapacitetspakke, der vil give Forsvaret nyt isenkram til brug i Arktis.

I alt 1,5 milliarder kroner får Forsvaret at købe ind for. Pengene skal blandt andet gå til to langtrækkende droner til patrulje over blandt andet Grønland og en luftrumsovervågningsradar, der skal opsættes på Færøerne. 

Smilet stivnede dog en smule, da hun blev spurgt, om Færøerne var blevet taget med på råd og havde sagt god for opstillingen af radaren, der skal forhindre blandt andre russiske kampfly i at komme usete igennem den strategisk vigtige passage mellem Grønland, Island og Storbritannien.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00