Hver anden folkeskole afkorter nu skoledagen

SKOLE: Stadig flere skoler bruger kattelem i loven til at afkorte skoledagen. Derfor må Folketinget handle, lyder det fra flere sider.

48 procent af folkeskolerne afkorter skoledagen.
48 procent af folkeskolerne afkorter skoledagen.Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

En dispensation i folkeskoleloven er blevet dagligdag på mange af landets folkeskoler.

Det viser Altingets aktindsigt i den seneste kortlægning af skoledagens længde, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet.

48 procent af folkeskolerne bruger nemlig i år folkeskolelovens paragraf 16b til at afkorte skoledagen på et eller flere klassetrin.

Det er en stigning på fem procentpoint siden 2017 og en stigning på 18 procentpoint i forhold til 2016.

”Tallene siger mig, at vi har en bunden opgave med at justere skoledagen, så den passer til borgernes forventninger til, hvordan skolen skal fungere,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Epinion vurderer, at cirka 700 flere klasser er omfattet af paragraffen i år sammenlignet med sidste år.

I centrum af forhandlinger
Skoledagens længde og brugen af paragraf 16b er i centrum for de aktuelle og højdramatiske forhandlinger i folkeskoleforligskredsen.

Læs også

Forhandlingerne udløber af regeringens udspil ’Folkets skole’ fra september, hvor det foreslås at afkorte skoledagen med knap to timer om ugen.

Samtidig vil regeringen præcisere paragraf 16b, så den kommer i ”overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen”.

”Når så mange skoler har søgt dispensation, er det et udtryk for, at virkeligheden derude kalder på en lidt kortere skoledag,” sagde Lars Løkke Rasmussen tilbage i september, da man præsenterede udspillet.

Få flere politiske kommentarer og lærernes mening om sagen på Altinget: uddannelse, hvor du kan læse hele artiklen.

Dokumentation

Om § 16 b og undersøgelsen
Folkeskolelovens paragraf 16 b giver kommunalbestyrelser frihed til lokalt at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning i indskolingen (op til 3. klasse). 

I helt særlige tilfælde kan det også gøres på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse) – eksempelvis for at understøtte særligt udfordrede klasser. 

Det kræver en udtalelse fra skolebestyrelsen og en ansøgning fra skolens leder.

Undervisningsministeriet har for fjerde år i træk bedt Epinion kortlægge længden af skoledagen i 1.-9. klasse på landets folkeskoler.

Kortlægningen omfatter den almindelige skemalagte undervisning i uge 35.

Epinion afdækker også skolernes brug af § 16 b. Resultaterne er baseret på oplysninger fra 901 skoler (85 procent af alle folkeskoler).

Kilde: Undervisningsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00