Ringsted Krisecenter I/S søger leder

Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger vi en dygtig, engageret og driftig forstander til at varetage ledelsesfunktionen af krisecenteret og vores ambulante tilbud "Sig det til nogen".


Ringsted Krisecenter er et bosted der, jfr. Servicelovens § 109, der tilbyder midlertidigt ophold, beskyttelse, støtte og omsorg til kvinder og deres børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie -eller samlivsforhold.

Ringsted Krisecenter har plads til 8 kvinder og deres medfølgende børn. Ud over krisecenterindsats har krisecenteret i samarbejde med andre krisecentre, drift af det ambulante tilbud ”Sig det til nogen”, der tilbyder hjælp til kvinder, der ikke har behov for at flytte ind på krisecenteret

Ringsted krisecenter har i mere end 40 år tilbudt hjælp til voldsramte kvinder og deres børn og leverer voldsfaglig støtte og hjælp af høj kvalitet. Du bliver altså leder for dygtige og dedikerede medarbejdere og mangeårige frivillige, der alle brænder for at hjælpe kvinder og børn til et liv uden vold. Arbejdsmiljøet er godt, og præget af omtanke og omsorg, samt fokus på at passe godt på både ansatte og frivillige sideløbende med, at en vigtig opgave skal løses.

Du har personaleansvaret for 12 dygtige og engagerede medarbejdere, hvoraf én medarbejder har souschefrollen når du ikke er til stede. Du har også det overordnede faglige ansvar for pt. 21 frivillige som hver uge hjælper i krisecenteret.

Du refererer til bestyrelsen og varetager den daglige krisecenterdrift som indebærer opgaver og ansvar for økonomi, herunder budget og budgetopfølgning, samarbejde med Socialtilsynet, afholdelse af ugentlige sagskonferencer, personalemøder, og varetager sammen med souschef den daglige faglige sparring.

Du er krisecenterets stemme udadtil og vil sidde i forskellige styregrupper, netværk og varetage den interne ledelse af de projekter krisecenteret aktuelt deltager i og samarbejder med andre aktører om. Du vil deltage i fagkonferencer og kurser og hver måned skrive krisecenterets nyhedsbrev. Du er interesseret i at holde oplæg og foredrag om krisecenterets arbejde. Vi opererer i en omskiftelig virkelighed, så du skal været indstillet på løbende at udvikle krisecenterets tilbud og tilegne dig viden, både fagligt og personligt.

Vi drømmer om dig, der har:

  • Ledelseserfaring og erfaring med personaleledelse

  • En relevant uddannelse

  • Erfaring med administrationen af et socialt tilbud

  • Du har erfaring med voldsfeltet, måske fra et andet krisecenter eller lignende tilbud – eller er villig og nysgerrig på at tilegne dig specialiseret voldsfaglig viden

  • God økonomisk sans

  • En relevant lederuddannelse

Profil

Du er venlig, imødekommende, rolig og udadvendt

Du er stærk på processer, metodisk i din tilgang og holder også af de administrative opgaver, som følger med driften af to tilbud og en skøn sansehave omkring krisecenteret

Du brænder for at gøre en forskel for voldudsatte kvinder og deres børn – og dele viden om vold med kommunen, politiet og andre aktører

Du kan lide at samarbejde på tværs af myndigheder og civilsamfundet og ser værdien af samarbejdet

Du ser dig selv som et ankerpunkt for krisecenterets drift og støtter medarbejdere og frivillige, så de kan udvikle sig og trives

Du kan arbejde i et miljø, hvor din daglig foregår sammen med målgruppen af kvinder og børn, både inde og ude.

Vi tilbyder

  • Et spændende lederjob, hvor ingen dage ligner hinanden

  • Et dygtigt og meget velfungerende team af medarbejdere og frivillige

  • En bestyrelse, som vil støtte dig i løsningen af opgaverne

  • Et job, hvor du kan gøre en kæmpe forskel, både for kvinder og børn i krisecenteret eller ’Sig det til nogen’, men også mere strukturelt ved at løfte vigtige dagsordener

  • Du modtager ekstern ledelsessupervision.

  • Relevant kompetenceudvikling af dig og medarbejderne.

  • Høj grad af selvstændighed i planlægning af tid og opgaver.

Ansøgningsfrist og samtaleforløb:

Der er ansøgningsfrist d. 17. maj kl. 16.00. Der afholdes 1. samtaler d. 4. juni og 2. samtaler d. 10.juni. Der er testforløb mellem 1. og 2. samtalerne. Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte bestyrelsesleder: Maria Søndergaard på 20653901.

Vi opfordrer alle til at søge om stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mm.

Ansøgninger skal sendes til: [email protected]

Link til instagram: https://www.instagram.com/ringstedkrisecenter/

Link til facebook: https://www.facebook.com/krisecenteret

Link til hjemmeside: www.ringsted-krisecenter.dk


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00