Det skyldes, at Vistisens europæiske partifamilie, Identitet & Demokrati, ikke vil gå med på grundpræmissen for debatten, nemlig at de otte på scenen også er deres europæiske partiers bud på den næste formand for EU-Kommissionen, hvis deres partigruppe skulle blive den største efter EU-valget til juni.

Det vil de ikke, fordi det rettelig er de 27 EU-landes regeringers job at udpege kandidaten til den post, selv om det skal ske med udfaldet af EU-parlamentsvalget in mente.

Hvem er han overhovedet? Han er en dansk kandidat, men han er ikke nogen spidskandidat, og han taler ikke rigtigt på vegne af hele sin politiske familie.

Bas Eickhout
Spidskandidat for De Grønne

I sidste øjeblik ombestemte arrangørerne sig efter at have skævet til meningsmålingerne, hvor Vistisens partivenner som franske Rassemblement National og det hollandske Frihedsparti buldrer frem, og hvor ID-gruppen kan ende med at blive den tredje- eller fjerdestørste gruppering efter valget.

Samtidig trækker et andet parti i gruppen, tyske Alternative für Deutschland, den ene overskrift efter den anden, fordi partiet kædes sammen med russiske og kinesiske forsøg på at købe sig indflydelse blandt de folkevalgte.

Det betød, at Vistisen alligevel fik lov at være med, ud fra et ønske om at få ”et afbalanceret politisk spektrum repræsenteret”, lød det fra Studio Maastricht.

En fejl

Det får dog ikke entusiasmen over Vistisens tilstedeværelse til at stige hos spidskandidaten for De Grønne, hollandske Bas Eickhout.

”Jeg mener, at det er en fejl af arrangørerne at lade ham deltage,” sagde Bas Eickhout, da Altinget stoppede ham på vej ind i salen efter at have vristet ham fri af entusiastiske unge grønne vælgere, der vil have selfies.

”Hvem er han overhovedet? Han er en dansk kandidat, men han er ikke nogen spidskandidat, og han taler ikke rigtigt på vegne af hele sin politiske familie,” sagde Eickhout.

Han var ikke den eneste, der havde det svært med Vistisen.

Det havde også 24-årige Maylis Rossberg fra det danske mindretal i Sydslesvig, som er spidskandidat for European Free Alliance, hvis partier repræsenterer europæiske mindretal og regioner. Hun var så ked af Vistisens udtalelser, at hun ikke engang ville tage hans navn i sin mund.

”Jeg kan ikke lide, at den anden dansker på scenen – jeg vil slet ikke sige hans navn, faktisk – siger, at vi skal gå tilbage til lukkede grænser og nationalisme og så videre. Jeg er født i det dansk-tyske grænseland. Jeg ved, hvor vigtige åbne grænser er, og hvor meget de giver til vores samfund,” fortalte hun efter debatten.

Ikke mere bullshit-bingo

Den konfrontatoriske tone på scenen havde dog den fordel, at der var en helt anden dynamik på scenen, end da de første såkaldte spitzenkandidat-debatter blev afholdt i 2014 og 2019. Begge gange uden det yderste højre og med et meget smallere felt af kandidater.

I 2019 var stemningen så mat, at publikum blev inviteret til at spille det, der vist bedst kan betegnes som bullshit-bingo for at holde sig vågne under debatten i håbet om at få pladen fuld, hvis deltagerne brugte ord som klimaforandringer og flygtningekrise eller anden ofte anvendt EU-jargon.

Det var der ikke behov for denne gang. Her føltes det, som om der var noget reelt på spil. Dels fordi konflikten mellem Anders Vistisen og de øvrige var trukket så hårdt op. Dels fordi der for første gang nogensinde var en siddende formand for EU-Kommissionen på podiet for de øvrige partier at gå i clinch med, hvilket alle de andre kandidater gjorde stor brug af.

Jeg vil sige det meget klart. Vi vil ikke tillade, at I ødelægger Den Europæiske Union. Vi er stærkere end jer, og vi vil bekæmpe jeres indblanding med alle redskaber.

Ursula von der Leyen
EU-kommissionsformand og konservativ spidskandidat for EPP

Ursula von der Leyen, der er den absolutte topfavorit til at beholde jobbet, blev blandt andet spurgt gentagne gange, om hun vil samarbejde med partier til højre for hendes egen kristendemokratiske og konservative gruppe, EPP, i det, der forventes at blive et mere højredrejet EU-Parlament.

Her gjorde hun klart, at det kommer an på, hvilke partier der ender i den nationalkonservative såkaldte ECR-gruppe, hvor den italienske premierminister Georgia Melonis Fratelli d’Italia og det tidligere polske regeringsparti Pis er de ledende kræfter, og som ungarske Viktor Orbáns Fidesz-parti bejler til.

Men hun afviste enhver form for samarbejde med Anders Vistisens ID-gruppe og fremhævede de verserende anklager om, at tyske AfD er ”i lommen på Putin” med et valgprogram ”der giver genlyd af Kremls løgne og propaganda”.

”Jeg vil sige det meget klart. Vi vil ikke tillade, at I ødelægger Den Europæiske Union. Vi er stærkere end jer, og vi vil bekæmpe jeres indblanding med alle redskaber,” sagde von der Leyen, mens hun rystede pegefingeren i Vistisens retning.

Hvad med jer selv?

Da Altinget efter debatten spørger Anders Vistisen, om han slet ikke har nogen kvababbelser ved at tale på vegne af et parti, der nu bliver sat i forbindelse med både russiske og kinesiske forsøg på at udøve indflydelse, trækker han lidt på skuldrene.

”Jeg er glad for, at AfD’s lederskab har sagt, at de personer, der er involveret i de her mediehistorier, nu bliver undersøgt, og hvis det viser sig, at der kommer en efterforskning ud af det, så bliver de smidt ud af AfD og dermed også af ID-gruppen. Mere kan man jo ikke forlange,” sagde Vistisen.

Han mener ikke, at det er anderledes, end at socialdemokratiske parlamentarikere er i centrum for den store korruptionsskandale, der går under navnet Qatargate, og at Ursula von der Leyen pt. undersøges for urent trav i forbindelse med EU’s store coronavaccineprogram, fordi hun ikke har villet udlevere SMS-korrespondance, som hun har haft med medicinalvirksomheden Pfizers øverste chef.

Jeg er ikke chokeret over, at det på et af de mest pro-europæiske universiteter i Europa ikke er mit budskab, der går mest ind. Vi taler jo ikke til en lille elitær klub af Bruxelles-bureaukrater og folk, der går på de fine universiteter. Vi taler mere til den brede befolkning.

Anders Vistisen
EU-spidskandidat for Dansk Folkeparti og talerør for ID-gruppen i EU-Parlamentet

Det så dog ikke ud til, at det lykkedes Vistisen at overbevise ret mange af debattens tilskuere om, at han havde ret. I en måling udført efter debatten landede han sidst ud af alle otte kandidater.

Men det tager DF’s spidskandidat ikke så tungt.

”Jeg er ikke chokeret over, at det på et af de mest pro-europæiske universiteter i Europa ikke er mit budskab, der går mest ind. Vi taler jo ikke til en lille elitær klub af Bruxelles-bureaukrater og folk, der går på de fine universiteter. Vi taler mere til den brede befolkning,” siger han.

Et andet niveau

Én han i hvert fald ikke fik overbevist, er svenske Simon Hallin, som læser kunst og kultur på Maastricht Universitet. Han sad efter debatten i den lune hollandske aprilaften på det næsten festivallignende lytteområde med liggestole, øl, vin og storskærme, hvor dem uden billet til teateret havde kunnet følge med.

Han havde umiddelbart mest fidus til De Grønnes Bas Eickhout. Men han roste Ursula von der Leyen for at være præcis og konkret og reelt svare på kritikken fra sine modkandidater.

”Hun var bare på et andet niveau,” mener Simon Hallin.

Dermed ender han på samme konklusion som de fleste af dem i EU-boblen, der bliver betalt for at spå om, hvem der løber med titlen som kommissionsformand, når kabalen skal lægges efter parlamentsvalget til juni:

At hvis det skal være nogen af de otte kandidater, der stod på scenen i Maastricht mandag aften, der får jobbet, så er der kun én, der har en chance. Og det er von der Leyen.