Magtkamp om næstformandsposten i Venstre

KAMP: Det kommunale Venstre ser det ikke som en selvfølge, at Kristian Jensen overtager næstformandsposten, hvis Lars Løkke Rasmussen snart bliver statsminister. De har deres egne kandidater.
Borgmesteren i Favrskov, Anders G. Christensen (V), mener, at det vil være en styrke for partiet, hvis der er flere kandidater at vælge imellem.
Borgmesteren i Favrskov, Anders G. Christensen (V), mener, at det vil være en styrke for partiet, hvis der er flere kandidater at vælge imellem.

Venstre er er liberalt parti, og derfor er det godt med valgmuligheder. Jeg tror, Venstres medlemmer vil sætte pris på en dyst på argumenter og kun se det som en styrke for partiet, at der er flere kandidater at vælge imellem.

Anders G. Christensen
Borgmester i Favrskov
Det kommunale bagland i Venstre mener, det er vigtigt, man får andre med i ledelsen end de politikere, der kun har deres daglige gang i ministerierne og på Christiansborg.

"I Venstre kan vi godt lide valgfrihed, og derfor bør der være mindst én kandidat med en kommunalpolitisk baggrund, så erfaringerne fra det borgernære samfund kommer med i politikudviklingen," siger Niels Hörup, der er borgmester i Solrød og med i Venstres kommunalpolitiske kontaktudvalg, til jp.dk.

Borgmester er interesseret
Det kommunale bagland foreslår tre kandidater, der kan udfordre skatteminister Kristian Jensen, som er den oplagte kandidat, efter at forsvarsminister Søren Gade (V) af hensyn til sin familie i forrige uge meldte sig ud af kampen om posten.

De nævnte kandidater er Louise Gade, rådmand i Århus, Herning-borgmester Lars Krarup og Favrskov-borgmester Anders G. Christensen. Mens Louise Gade og Lars Krarup afviser at ville have posten, er Anders G. Christensen mere interesseret.

"Det er klart, at jeg er interesseret, men det er ikke noget, jeg har gjort endelig op med mig selv," siger Anders G. Christensen til Politiken.

Absurd og latterligt
Den liberale blogger Jarl Cordua mener, at Anders G. Christensen er et fjols, hvis han overvejer at stille op mod Kristian Jensen, og at det er en fuldkommen absurd og latterlig tanke, at han nogensinde kunne blive formand.

"Magtkamp? Måske. Arvefølge? Vrøvl. En kommunalmand kan teoretisk godt blive næstformand. Men han eller hun vil ikke kunne "arve" formandsposten. Det kræver - i virkelighedens verden - sæde i folketingsgruppen," skriver han i dag på sin blog.

Han mener, at Favrskov-borgmesteren ikke har andet at bidrage med end at skabe unødvendig splid i regeringspartiet.

Godt med modstand
Det afviser Anders G. Christensen, der mener, at det er fornuftigt at binde båndene mellem det landspolitiske og det kommunale tættere sammen - derfor er det godt med kandidater med rødder i kommunerne.

"Venstre er er liberalt parti, og derfor er det godt med valgmuligheder. Jeg tror, Venstres medlemmer vil sætte pris på en dyst på argumenter og kun se det som en styrke for partiet, at der er flere kandidater at vælge imellem," siger han til Politiken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Anders G. Christensen

Regionsrådsmedlem (V), Region Midtjylland, bestyrelsesformand, Sundhedshuset Hadsten, bestyrelsesformand PenSam Pension, formand for Regionaludvikling og EU, Danske Regioner, bestyrelsesmedlem, Danske Regioner
Diplomuddannelse i ledelse (Aarhus Erhvervsakademi 2020), bestyrelsesuddannelse (Aarhus BSS 2018), landbruger (Bygholm Landbrugsskole 1986)

Jarl Cordua

Radiovært, kommentator
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00