Per Ørum Jørgensen forlader De Konservative

FARVEL: Per Ørum Jørgensen har i dag meldt sig ud af De Konservative og fortsætter som løsgænger i Folketinget.
Foto: Konservative.dk
Christian Juhl Mølgaard

Per Ørum Jørgensen har i dag meldt sig ud af De Konservative og fortsætter som løsgænger i Folketinget.

Manglende vilje til reformer
"Når jeg i dag har valgt at forlade De Konservative så hænger det sammen med en for mig afgørende politisk uenighed med den konservative ledelse om sygehus-strukturen i Vestjylland samt en manglende vilje i regeringen til at gennemføre de nødvendige reformer af vores velfærdssamfund," siger Per Ørum Jørgensen i en pressemeddelelse.

Vil ikke vælte en borgerlig regering
Han fortsætter som løsgænger i Folketinget og har endnu ikke besluttet, hvordan hans politiske fremtid skal forme sig.

"Jeg har flere muligheder for at fortsætte mit politiske virke på Christiansborg, og vil bruge de kommende uger til at vurdere, hvor jeg kan få den bedst mulige platform til at repræsentere Vestjylland og for at arbejde for de nødvendige reformer af det danske samfund," siger han.

"Jeg støtter fortsat Lars Løkke Rasmussen som statsminister og har ingen intentioner om at vælte den borgerlige regering," siger Per Ørum Jørgensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Ørum Jørgensen

Byrådsmedlem (løsgænger), Herning Kommune, stifter og seniorrådgiver, Ørum Advice, forperson, Mental Talk, fhv. MF (K og KD)
HH (Herning Handelsskole 1988)

0:000:00