8. december: Maja Panduro

JULEKALENDER: Socialdemokraternes Maja Panduro er vild med Thyra Frank (LA), og så kæmper hun med næb og kløer for at knække den negative sociale arv.
Hver dag frem mod juleaftensdag bringer Altinget.dk et interview med en folketingspolitiker. I dag portrætteres Maja Panduro (S).
Hver dag frem mod juleaftensdag bringer Altinget.dk et interview med en folketingspolitiker. I dag portrætteres Maja Panduro (S).Foto: Anne Lorenzen/Altinget.dk
Anne Marx Lorenzen

Thyra Frank er jeg blevet en lille smule forelsket i. Jeg er næsten tindrende uenig i alt, hvad hendes parti står for, men at have modet til, efter hun har haft det liv, som hun har haft, at gå ind i politik - det synes jeg er rimelig sejt.

Maja Panduro
Folketingsmedlem for Socialdemokraterne
Fakta

Maja Panduro er 31 år og fra Randers. Hun har en bachelor i statskundskab og blev i 2006 medlem af kommunalbestyrelsen. Hun blev medlem af Folketinget i 2009 og trådte dermed ud af Randers' kommunalbestyrelse.
Hun er socialordfører og ordfører for nordiske anliggender. Desuden er hun medlem af Socialudvalget og Udenrigsudvalget.


Kilde: ft.dk

Hvorfor valgte du at gå ind i politik?

Jeg kommer ikke fra nogen specielt politisk familie. Min far blev på et tidspunkt spurgt af vores lokalavis, da jeg lige var kommet i Folketinget, om det altid havde ligget i kortene, at jeg skulle være politiker.

Det syntes han egentlig ikke, men så kom han i tanke om, at jeg i virkeligheden altid havde kæftet op, brokket mig og haft en holdning til tingene. Det tror jeg er meget rigtigt, men jeg havde ikke set for mig, at jeg skulle være folkevalgt. Jeg troede, at jeg skulle være sådan en, der skældte ud på de folkevalgte, i stedet.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

At børn ikke skal være holdt tilbage af dem, de er født af, eller hvor de er født henne. At de skal have lige gode muligheder for at skabe sig et godt liv. Jeg er selv vokset op i Vangdalen i Randers - det er sådan nogle sociale boligblokke.

Mange af mine venners forældre manglede et arbejde og mange boede sammen med kun en forælder, og det var måske heller ikke dem alle, der havde lige meget uddannelse. Man kunne bare se, at det gik i arv til børnene.

Det synes jeg bare er så bunduretfærdigt. Jeg tror i virkeligheden, det er at bo deroppe, der har givet mig lyst til at prøve på at lave om på tingene. Det at knække den arv er jo ikke noget, som vi gør med et fingerknips. Det er et rimeligt langt og sejt træk, men vi er overhovedet slet ikke færdige.

Hvilken dansk politiker har inspireret dig?

Nu er jeg jo fra Randers, så Jens Otto Krag, som jo på mange måder har stået fadder til det velfærdssamfund, hvor vi passer på hinanden, hvor der er en hjælpende hånd, hvis du snubler, og hvor du ikke blot er overladt til dig selv, og hvad du selv kan præstere.

Hvilken politiske modstander har du størst respekt for?

Thyra Frank er jeg blevet en lille smule forelsket i. Jeg er næsten tindrende uenig i alt, hvad hendes parti står for, men at have modet til, efter hun har haft det liv, som hun har haft, at gå ind i politik – det synes jeg er rimelig sejt. Så er hun bare et fantastisk varmt og dejligt menneske. Hun er også sådan en, at hvis man har lavet en aftale, så holder hun den.

Er Thyra og dig nogensinde enige?

Det er vi tit, ja. Og jeg har også flere gange gjort hende opmærksom på, at hun er i det forkerte parti.

Hvad gør du for at slappe af?

Jeg dykker. Du er vægtløs, og det eneste, du kan høre, det er din egen vejrtrækning. Og så kan det både være smukt eksempelvis i et koralrev og så kan det være action-spændende, fordi man dykker i et eller andet vrag fra Anden Verdenskrig, hvor der stadig ligger gummistøvler og står motorcykler og tanks.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg har lige læst en bog, der hedder ’En mand der hedder Ove’ og den er virkelig sjov. Den er svensk og handler om Ove. Han er ham der i kvarteret, der går og tjekker, om folk nu har sat deres cykler ind i skuret og er pissesur, hvis der er nogen, der kører nede i indkørslen, når der står, at man ikke må gøre det. Ove har besluttet sig for at tage livet af sig selv, fordi hans kone er død.  

Det lykkes bare ikke, fordi han hele tiden forstyrres af sine irriterende naboer. Historien ender med at være en virkelig smuk fortælling om både den kærlighed, der har været mellem Ove og hans kone, men også, hvad det betyder at have mennesker omkring sig. Selvom de er pisseirriterende, så kan de have stor værdi alligevel. Måske handler den mest af alt om at turde at lukke folk ind. 

Er du stadig i politik om 5 år?

Noget af det, jeg har lært om politik, det er, at det der med at langtidsplanlægge, det kan man godt glemme alt om. For det er meget sådan, mit politiske liv har været. Men det er også de ting, som man måske ikke lige har planlagt, der nogle gange ender med at være de fineste. Jeg håber, at jeg stadig er i politik om fem år. Jeg synes ikke, at jeg er færdig endnu.

Er der noget, du fortryder i 2013?

Jeg er ærgerlig over, at vi fik en ny borgmester i Randers. Man tænker altid,  at hvis vi nu havde løbet lidt stærkere eller havde nået lidt flere mennesker, kunne man måske have fået et mandat mere.

Hvad ser du frem til i 2014?

Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at bryde den negative sociale arv. Jeg synes, vi har nået meget allerede. For eksempel startede vi vores tid i regeringen med at afskaffe de særlige fattigdomsskabende ydelser og lave om på det meget lave loft for tabt arbejdsfortjeneste, du kan få, hvis du skal gå hjemme og passe dit handicappede eller syge barn. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maja Panduro Kyk

Kommunikationschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet (Orlov)
cand.mag. i Culture, Communication and Globalization, AAU (2021)

0:000:00