Biskop: Anker blev en gave til hver enkelt af os

Et langt liv blev lørdag hyldet, da familie, politikere, fagforeningsfolk og hele Danmark tog afsked med tidligere statsminister Anker Jørgensen.

I en stuvende fuld Grundtvigs Kirke var der både smil og tårer. Udenfor skinnede solen, og vejen op til kirken var forvandlet til en allé af røde faner, der vajede i vinden, allerede timer før ceremonien skulle begynde.

Aarhus' tidligere biskop Kjeld Holm forestod bisættelsen, og for ham var Anker Jørgensen identisk med omsorg og solidaritet.

”For mig var han identisk med det uopgivelige i det danske samfund. Et samfund i solidaritet og dermed også i gensidig omsorg,” sagde Kjeld Holm.

En række prominente navne fra den politiske verden var dukket op til bisættelsen for at sige et sidste farvel og vise deres respekt. Alle partier i Folketinget var repræsenteret; Lars Løkke Rasmussen havde afkortet sin tur til Washington for at være i Grundtvigs Kirke denne lørdag, Poul Nyrup Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen og en række tidligere ministre og nuværende folketingsmedlemmer var alle til stede.

”Anker var for mig et troende menneske, fordi han ejede glæden og friheden ved at turde være den, han var. Således blev han en gave til hver enkelt af os og til det danske folk,” sagde Kjeld Holm.

Udsyn mod verden
Anker Jørgensen blev 93 år, og han havde selv været med til at sørge for, at han fik den bisættelse, han ønskede. Han havde været med til at vælge, hvem der skulle tale, og hvilke sange der skulle synges. Og han ville formentlig have nydt synet, da de 1.300 mennesker i kirken rejste sig fra stole og bænke ved de første toner af Når jeg ser et rødt flag smælde.

Også stedet – Grundtvigs Kirke – havde Anker Jørgensen selv valgt. Og det var ikke et tilfældigt valg, fortalte hans søn Lars Kvist Jørgensen, der holdt tale i kirken for sin far.

”Kirken er bygget af danske materialer. Tegl og mursten, der er lavet af ler fra den danske undergrund. Men det er også tydeligt, at der er noget mere, når man kigger rundt. Den har udsyn mod verden udenfor,” sagde han og fortsatte:

”Og far, det var jo også sådan, du var. Du var tro mod der, hvor du kom fra. Der var en stolthed både i din arbejderbaggrund og også en stolthed ved det danske. Men lige så vigtigt havde du et udsyn mod verden. Du vidste godt, at der fandtes andre mennesker end dem, der er danske, og at de var værd at få kontakt med, for vi kan lære noget af hinanden.”

"Du har givet os så meget"
Lars Kvist Jørgensens tale kredsede om humanisme og solidaritet og om Anker Jørgensens liv. Blandt andet fortalte han om sin fars nysgerrighed og længsel efter at komme ud i verden. Også selvom det bare var til Rådhuspladsen.

”Du skal vide, kære far, at du lever videre i vores tanker og i vores liv. Du har givet os så meget. En stor glæde ved livet og en tro på mennesket og evnen til at blive rørt. En kyniker var du ikke,” sagde Lars Kvist Jørgensen og fortsatte:

”Tak, far. Vi passer på arven, som du har bidraget med, og vi gør det sammen med mange andre mennesker. Budskabet er, at kærlighed og humanisme må aldrig forgå.”

Tolerant og medmenneskelig
Anker Jørgensen var fagforeningsmand, en folkets mand og et sympatisk menneske, og det gik igen i talerne i kirken. Tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen opremsede nogle af de mange pæne adjektiver, der i de seneste ugers mindeord og nekrologer har været brugt om Anker Jørgensen. Anstændig, ægte, ordholdende, beskeden, tolerant, medmenneskelig.

”Anker forblev den samme. Han ville ikke ændre stil, som nogle foreslog, ej heller udseende. Men befolkningen fik øjnene op for, at denne mand havde nogle særlige kvaliteter ud over det sædvanlige,” sagde han.

”Jeg er sikker på, at de tusinder, som oplevede mennesket Anker, i disse dage er dybt taknemmelige. Ikke kun i parti og fagbevægelse, det rækker langt ud i befolkningen,” sagde han.

Gjorde Danmark til et bedre sted
Som den sidste gav også Socialdemokraternes nuværende formand, Mette Frederiksen, den tidligere formand og statsminister et par sidste ord med på vejen.

”Kære Anker. Du er her ikke mere, men sådan føles det slet ikke. Socialdemokratiets sympatiske formand, Danmarks kloge statsminister, danskernes Anker. Du var en hædersmand. Du var Danmark, når Danmark er bedst,” sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

”I Socialdemokratiet er vi stolte over at have haft dig som vores formand, og vi ved, at det er en tung arv at løfte. Du gjorde det, Anker. Du gjorde Danmark til et bedre sted at leve og være. Og det er det, vi mindes i dag,” lød det fra Mette Frederiksen, inden Anker blev båret ud til bilen, der skulle køre ham den sidste vej gennem de blafrende røde faner.