Debat

Birthe Rønn: Det er smerteligt for mig, at Ellemann-æraen er slut

Det kommende landsmøde i Venstre vil forhåbentlig vise, at der er blevet renset ud, så de rene regnedrenge er gået til Løkke, og de snæversynede og udlændingefjendske elementer er gået til Støjberg, skriver Birthe Rønn Hornbech.

Jakob Ellemann skylder bestemt ikke Venstre noget. Han tog ansvaret i en håbløs situation og bar det under vanskelige forhold. Stor tak, skriver Birthe Rønn Hornbech.
Jakob Ellemann skylder bestemt ikke Venstre noget. Han tog ansvaret i en håbløs situation og bar det under vanskelige forhold. Stor tak, skriver Birthe Rønn Hornbech.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Birthe Rønn Hornbech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvom jeg har meldt mig ud af Venstre, er det smerteligt for mig, at Ellemann-æraen nu er slut.

Jeg har siddet i folketingsgruppe med fire gange Ellemann, Jens Peter Jensen, Uffe, Jakob og Karen. Men hvor jeg dog forstår Jakob.

Han skylder bestemt ikke Venstre noget. Han tog ansvaret i en håbløs situation og bar det under vanskelige forhold. Stor tak.

Venstrefolk var så ivrige efter at fyre Lars Løkke uden at sikre arvefølgen. Jakob kastede sig modigt ud i et på det tidspunkt meget turbulent parti.

Læs også

Afstand til Venstres gamle dyder

Venstres landsmøde herefter jublede og klappede, jo mere vulgær Inger Støjberg blev i sin tale for at blive næstformand, medens den dannede og vidende Ellen Trane Nørby blev kasseret.

Det blev meget tydeligt, at Venstres landsmøde, trods Jakobs tale og linje, alligevel jublede over Støjbergs politik, der lagde afstand til Venstres gamle dyder som ordentlighed og frisind.

Var jeg delegeret på Venstres landsmøde ville jeg takke Jakob for, at han holdt ud så længe. Han er faldet for syndebukseffekten, som andre partiledere har oplevet det

Birthe Rønn Hornbech

Det kommende landsmøde i Venstre vil forhåbentlig vise, at der er blevet renset ud, så de rene regnedrenge er gået til Løkke, og de snæversynede og udlændingefjendske elementer er gået til Støjberg.

Der tales om, at Venstre skal rykkes. Nej, Venstre skal tværtimod genfinde sit fundament og sit kompas og sine gamle dyder om åbenhed og frisind.

Kampen for frihed for den enkelte og indskrænkning af statsmagten skal være synlig.

Det skal være det fundament i et parti, der selvsagt vedvarende må finde nye løsninger på nye udfordringer, uden at fundamentet revner og uden at kompasset tabes af syne.

Et dygtigt makkerpar

Folketingsgruppen må vise mere aktiv forståelse for den lokale politik og de løsninger, som lokale venstrepolitikere hver dag slider for at finde, uanset hvilke uhensigtsmæssigheder landspolitikken betyder for den lokale politik.

Var jeg delegeret på Venstres landsmøde, ville jeg takke Jakob for, at han holdt ud så længe. Han er faldet for syndebukeffekten, som andre partiledere har oplevet det.

Havde jeg stemmeret, vil jeg ikke være et øjeblik i tvivl om, at der intet alternativ er for Venstre. Partiet må fortsætte i midterregeringen frem for at stå og råbe op i konkurrence med flere og flere sekteriske partier.

At Troels Lund og Stephanie Lose har vist sig som et dygtigt makkerpar, er hævet over enhver vurdering. Og det er ikke så ringe, at næstformanden har fingrene i den lokale politik og kan holde folketingsgruppen fast på, at det er ude i virkeligheden, at problemerne løses.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birthe Rønn Hornbech

Fhv. minister (V), fhv. MF, fhv. vicepolitimester
cand.jur. (Københavns Uni. 1971)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00