Om  
Birthe Rønn Hornbech

Birthe Rønn siger farvel til sidste ordførerskab

Den tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har tirsdag afgivet sit sidste ordførerskab for partiet Venstre. Det er sket på et møde i folketingsgruppen, oplyser partiet.
Susie Lund
På mødet har Venstre udpeget Gitte Lillelund Bech til at overtage Birthe Rønn Hornbechs hverv som grønlandsordfører. Birthe Rønn Hornbech har tidligere meddelt, at hun ikke genopstiller for Venstre ved næste valg, og ifølge Venstres pressetjeneste er ordførerskabet overgivet efter eget ønske. I marts 2011 blev Birthe Rønn Hornbech fyret som integrationsminister i kølvandet på sagen om de ulovlige afslag til blandt andre en stor gruppe statsløse palæstinensere. Sagen medførte massivt politisk pres, og i sidste ende måtte Rønn forlade sin ministerpost. Den såkaldte Statsløsekommission er netop begyndt arbejdet med at undersøge sagen, og den skal blandt andet forsøge at afdække, hvorvidt afvisningen af de statsløse var udtryk for ond politisk vilje, eller om der slet og ret var tale om dårlig administration af embedsmænd. Afhøringerne i kommissionen fortsætter helt frem til juni 2013. Der er indkaldt 43 vidner, og udover Rønn selv skal også Venstre-topfolkene Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Bertel Haarder afhøres.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birthe Rønn Hornbech

Fhv. minister (V), fhv. MF, fhv. vicepolitimester
cand.jur. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00