Central konklusion i ministers handicapundersøgelse får kritik: “Hvis jeg blev spurgt af politiet, om jeg laver ulovligheder, så ville jeg nok også svare nej”
Trods en 1.700 siders evaluering har regeringen ikke fundet tegn på usaglige økonomiske hensyn i kommunernes håndtering af social- og handicapsager. Men konklusionen hviler ikke bare på et tyndt grundlag, kommunernes praksis er reelt ikke blevet undersøgt, lyder kritikken fra eksperter og organisationer.
Kim Rosenkilde
Redaktør
Simon Lessel
RedaktørUdvalgte udsagn fra sagsbehandlere i en håndfuld kommuner har fået en afgørende betydning for et af de seneste års helt store stridsemner på handicapområdet:
Tager kommuner usaglige og dermed ulovlige økonomiske hensyn, når de udmåler hjælp til borgere med et handicap?
Det er der ikke umiddelbart tegn på, lyder en af hovedkonklusionerne i regeringens evaluering af det såkaldte specialiserede socialområde. En evaluering, som ifølge socialminister Astrid Krag (S) udgør en vigtig del af det faglige grundlag for regeringens nye udspil på området.
Det er i hvert fald “ikke identificeret”, at kommunerne lægger afgørende vægt på økonomien med de undersøgelser, som indgår i regeringens over 1.700 sider lange evaluering.
Men den konklusion møder hård kritik fra både eksperter og organisationer.
”Man kan ikke konkludere ud fra de undersøgelser, der er lavet, om der er økonomiske hensyn,” siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.
Også Socialstyrelsens tidligere direktør, Knud Aarup, er klar i mælet i forhold til, om regeringen kan konkludere som man gør, på baggrund af de undersøgelser, der ligger til grund.
”Det kan man ikke,” siger han.
Regeringen bygger ifølge eget udsagn sin konklusion på ”en række” undersøgelser lavet af Ankestyrelsen. Reelt er der tale om to undersøgelser, som hver især bygger på interviews med sagsbehandlere i seks forskellige kommuner.
Social
Embedsværk
