Dagpenge, grundskyld og champagne: Kan du huske de seneste finanslove?

Regeringen præsenterer i dag torsdag sit bud på næste års finanslov. Og mens man i år diskuterer registreringsafgift og skattelettelser, har de seneste års finanslovsforhandlinger også haft deres overskrifter

Vi har samlet de seneste års finanslove herunder.

2012 – Ikke så postkasserødt
Den røde regering bestående af Socialdemokratiet, Radikale og SF skulle have finansloven for 2012 på plads. Det kunne de ikke gøre alene, så man fik hjælp fra Enhedslisten, der havde krævet 3.000 flere pædagoger.

Det fik de ikke igennem, men det blev 1.500 pædagoger i stedet. Til gengæld fik Enhedslisten 240 millioner kroner ekstra afsat til uddannelsesområdet i en finanslov, som politisk kommentator Hans Engell kaldte ”mindre end postkasserød”.

Aftalen faldt på plads 20. november 2011, og hele finanslovsaftalen kan ses her.

Johanne Schmidt Nielsen (Ø) efter finanslovsforhandlingerne. (Foto: /ritzau/Adrian Joachim)

2013 – Dagpenge
Året efter skulle SRSF-regeringen på den igen og endnu en gang forhandle med støttepartiet Enhedslisten. Denne gang var dagpenge et brændvarmt emne. Enhedslisten ville have en løsning på det problem, som de mente, at dagpengereformen var. Det blev ikke løst på finansloven, men Enhedslisten indgik alligevel en aftale.

Da finansloven skulle præsenteres på et pressemøde, blev det dog uden Enhedslisten. De inviterede i stedet til deres eget pressemøde en halv time efter regeringens. Her sagde den daværende frontfigur i Enhedslisten, Johanne Schmidt Nielsen, følgende:

”Jeg havde faktisk større forventninger til vores nye regering.”

Aftalen faldt på på plads 11. november 2012, og den kan læses her.

Johanne Schmidt Nielsen (Ø) under sit eget pressemøde efter fremlæggelsen af finansloven. (Foto: /ritzau/Mikkel Khan)

2014 – Dagpenge II
Da finansloven for 2014 skulle forhandles på plads, var der spået drama mellem SRSF-regeringen og Enhedslisten. Dagpenge var stadig et emne, der skabte splid. Forhandlingerne brød langsomt sammen, men så tog de alligevel fart igen.

Men det var i en anden retning, end man havde forestillet sig. Pludselig mødte Venstre op i Finansministeriet, og kort efter ankom Konservative. Otte timer senere kunne daværende finansminister Bjarne Corydon (S) meddele, at en aftale var nået mellem regeringen, Venstre og Konservative.

Aftalen faldt på plads 26. november 2013, og den kan ses i sin fulde længde her.

Magrethe Vestager (R), Bjarne Corydon (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer finansloven. (Foto: /ritzau/Jens Dresling)

2015 – Fælleskabets finanslov
Der var dannet ny regering, da finansloven for 2015 skulle forhandles igennem. SRSF var blevet halveret på bogstaver, da den mistede partiet SF. Nu hed regeringen SR og bestod af Socialdemokratiet og Radikale.

SF og Enhedslisten var støttepartier, og de ville have et nyt dagpengesystem. Det fik de ikke, men i stedet fik de en ny kontanthjælpsydelse til de ledige, og så blev forsørgerpligten afskaffet.

Finansminister Bjarne Corydon (S) var så tilfreds med aftalen, at han døbte den ”fællesskabets finanslov”.

Aftalen faldt på plads 13. november 2014 og den kan læses her. 

Bjarne Corydon (S) kan sammen med de øvrige røde partier fremlægge, hvad han kaldte fællesskabets finanslov. (Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn)

2016 – Registreringsafgift
Der var blevet skiftet ud i ministerierne, da finansloven for 2016 skulle forhandles på plads. Helle Thorning Schmidts (S) SR-regering havde tabt valget, og nu hed statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V).

Venstre var i mindretalsregering og var afhængige af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative som støtte. Særligt Liberal Alliance gjorde sig bemærket, da partiet fik trumfet en sænkelse af registreringsafgiften ind i finansloven. Det var første gang, at den var blevet sænket, og det blev fejret med champagne og jordbær i det liberale parti.

Aftalen faldt på plads 19. november 2015 og den kan læses her. 

Anders Samuelsen (LA) lige efter en aftale om finansloven var landet, og lige inden den blev fejret med champagne i Liberal Alliances gemakker. (Foto: /ritzau/Kaare Smith)

2017 – Slices op
Venstre-regeringen skulle igen forhandle med støttepartierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Denne gang var et af hovedemnerne grundskyld, som var en mærkesag for Konservative anført af partiformand Søren Pape Poulsen.

Grundskylden blev fastfrosset, og Søren Pape blev glad. Dansk Folkeparti fik sat to milliarder af til ældreområdet over en firårig periode, og så fik partiet samtlige af sine syv punkter på udlændingeområdet igennem. Liberal Alliance fik også ændret en smule på registeringsafgiften igen. Det var ikke hele afgiften, der blev afskaffet, men som partileder Anders Samuelsen sagde:

"Det er som at spise elefanter, den skal slices op i nogle stykker."

Kort efter finanslovsaftalen gik Liberal Alliance sammen med Konservative med i regering. 

Aftalen faldt på plads 18. november 2016, og den kan læses her. 

En glad Søren Pape Poulsen (K) taler med pressen, efter finansloven for 2017 var faldet på plads. (Foto: /ritzau/Jens Dresling)

2018
Den nuværende VLAK-regering fremlægger i dag torsdag sit udspil til en finanslov for 2018. Kristian Jensen (V) står som finansminister i spidsen for, at en regeringen kan finde enighed med støttepartiet Dansk Folkeparti.

Typisk vil en finanslovsaftale falde på plads i november, så der er nogle måneder endnu, inden vi kender det præcise indhold i næste års finanslov.