Danmark tættere på øget GMO-selvbestemmelse

GMO: EU-Parlamentets miljøudvalg stemte tirsdag ja til et forslag, der giver medlemslandene flere muligheder for at forbyde eller begrænse GMO-afgrøder. Økologerne jubler og kalder det en stor sejr for økologien i Danmark.
Europa-Parlamentets miljøudvalg vedtog tirsdag en betænkning, som udvider medlemslandenes muligheder for at forbyde eller begrænse GMO-afgrøder i de enkelte lande.
Europa-Parlamentets miljøudvalg vedtog tirsdag en betænkning, som udvider medlemslandenes muligheder for at forbyde eller begrænse GMO-afgrøder i de enkelte lande.Foto: www.colourbox.com
Peter Baggesgaard Hansen

Det skal være lettere for de enkelte medlemslande at fravælge GMO-afgrøder. Det mener et flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg, som tirsdag stemte ja til en betænkning, som lægger op til større national selvbestemmelse i forhold til at forbyde GMO.

Konkret betyder betænkningen, at medlemslandene får en række nye begrundelser, som legitimt kan anvendes til at afvise GMO-afgrøder i det enkelte land.

”Det er en klar sejr for os, og vi er meget glade for det, der er sket. Det er ikke optimalt, men vi er kommet så langt, som vi kunne drømme om at komme,” siger Margrete Auken (SF), som sidder i Den Grønne Gruppe i Parlamentet og er medlem af miljøudvalget.

Flere muligheder
Godkendelsen af GMO-afgrøder sker i dag på EU-niveau. I sommer kom Kommissionen med et forslag, der giver det enkelte medlemsland mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område.

På grund af de små marker og små afstande i Danmark er det svært at undgå, at eventuelle GMO-afgrøder vil påvirke både konventionelt og økologisk landbrug. Derfor er det vores vurdering, at hensynet til et ønske om mere økologi, som vi jo har i Danmark, vil kunne indgå som en begrundelse for at sige nej til GMO-afgrøder.

Paul Holmbeck
Direktør i Økologisk Landsforening

I den forbindelse fremsatte Kommissionen en liste over mulige begrundelser, som medlemslandene kunne henvise til, hvis de ønskede at afvise en godkendt GMO-afgrøde. Det er den liste, som flertallet i miljøudvalget vil udvide.

Det er stadig EU, der skal godkende eventuelle nye GMO-afgrøder, men medlemslandene skal altså ifølge betænkningen have yderligere muligheder for at begrænse eller forbyde GMO.

De nye mulige begrundelser, som man kan henvise til, er for eksempel påvirkning af miljø eller biodiversitet samt negative effekter for andre landbrugsproduktioner.

Sejr for økologien
Direktør for Økologisk Landsforening Paul Holmbeck er begejstret for beslutningen, som han tolker som et skridt på vejen mod et GMO-frit Danmark. Han hæfter sig særligt ved, at man nu kan henvise til andre landbrugsproduktioner, hvilket han tolker som en sejr for økologien:

”På grund af de små marker og små afstande i Danmark er det svært at undgå, at eventuelle GMO-afgrøder vil påvirke både konventionelt og økologisk landbrug. Derfor er det vores vurdering, at hensynet til et ønske om mere økologi, som vi jo har i Danmark, vil kunne indgå som en begrundelse for at sige nej til GMO-afgrøder,” siger Paul Holmbeck.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00