Danskerne mest kritiske over for landbrugsstøtte

BRUXELLES: Sløje fødevarepriser og krisetegn i erhvervet er ikke nok til at få danskerne til at bakke helhjertet op om den landbrugsstøtte fra EU, der udgør en god bid af det økonomiske grundlag under de danske landmænd.

Det viser nye tal fra EU-Kommissionen, der i et såkaldt Eurobarometer har taget temperaturen på EU-befolkningernes følelser for den landbrugsstøtte, der tegner sig for omkring 40 procent af det samlede EU-budget og for Danmarks vedkommende cirka syv milliarder kroner årligt.

Her er danskerne sammen med svenskerne og hollænderne dem blandt europæerne, der er mest tilbøjelige til at synes, at støtten er for høj.

Danskerne har traditionelt været meget kritiske over for landbrugsstøtten. Derfor overrasker det heller ikke cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby, der mener, at statsstøtte helt grundlæggende byder danskerne imod.

”Næste gang danskerne bliver spurgt, tror jeg også, at der vil være en større skepsis i Danmark, end der er andre steder. Det er et grundvilkår. Men jeg tror ikke, at man skal tage det som en generel mangel på forståelse for landbrugets vilkår, men mere som et udtryk for, at danskerne er skeptiske overfor, at ting skal støttes med offentlige kroner,” siger han.

Lidt mere forståelse
42 procent mener, at støtten er nogenlunde tilpas, hvilket flugter med Europa som gennemsnit.

Kun 15 procent af danskerne mener til gengæld, at landbruget får for lidt i støtte, mod 29 procent i EU som helhed. Selv om det placerer Danmark nær bunden af EU-skalaen, er det dog en stigning på syv procentpoint i forhold til sidste måling fra 2013, hvor det kun var otte procent af befolkningen, der mente, at støtten var for lav.

Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Københavns Universitets Sektion for Produktion, Markeder og Politik, mener, at det har en betydning, at der grundet blandt andet sanktionspolitikken mod Rusland og faldende globale priser på en række fødevarer har været stort fokus på et kriseramt landbrug.