De borgerlige skal lære af venstrefløjens abortkampagne. Ellers bliver de ved med at tabe

Vi lever i en tid, hvor det er moralsk at gøre det, man selv føler, er det rigtige. Det er vor tids kollektive frigørelsesprojekt, det som sociologen Hartmut Rosa kalder realiseringen af individuel autonomi. Det er også den moral, der kommer til udtryk i abortdebatten med argumentet over alle: "Det er kvindens eget valg!"

Hensynet til kvindens selvbestemmelse nævnes også blandt de vigtigste årsager til at hæve grænsen for fri abort i Etisk Råds betænking. Først langt nede i betragtningen optræder et hensyn til det voksende barn. Også psykologen Svend Brinkmann, der har plads i Etisk Råd, forklarer sit skiftede standpunkt med dette særligt tungtvejende hensyn.

Der er ingen tvivl om, at hensynet til kvindens frihed er et legitimt argument. Men bør det virkelig være det eneste moralske argument, der kan fremføres i debatten, uden at man som debattør skal udsættes for feministers gaslighting om, at man dermed har et sygeligt ønske om at kontrollere kvinders kroppe?

Selvfølgelig ikke. Der er borgerlige moralske argumenter, der taler imod. Men i abortdebatten er de borgerlige blevet tygget igennem og spyttet ud igen af venstrefløjen. Lad os bruge abortdebatten til at blive klogere på, hvorfor borgerligheden taber i de store værdidebatter.

Modfortællingen udebliver

Det vigtigste borgerlige argument for at bibeholde grænsen på 12 uger er dette: Den afspejler, at et foster på et tidspunkt er for tæt på at være et menneske til at blive slået ihjel uden videre.

Statens vigtigste funktion at beskytte de svage imod overgreb fra andre. For borgerlige må valg også gerne have konsekvenser – og at have sex er immervæk et valg, der kan have graviditet som en konsekvens.

Vi kan nu tilskrive forhøjelsen af abortgrænsen til endnu en af venstrefløjens utvetydige moralske sejre.

Astrid Johanne Høg

De borgerlige havde faktisk netop i abortdebatten en god sag. I september sidste år viste en måling, at 74 procent af danske kvinder gik ind for at bevare den nuværende grænse på 12 uger.

Det er en holdning, der afspejler en nedarvet kristen anskuelse: at hvert et liv har uendelig værdi. Det er et kompromis mellem kvindens frihed og et foster, der på et tidspunkt er mere et menneske end en klump celler.

De borgerlige kunne være kommet med en samlet modfortælling, der talte ind i befolkningens naturlige instinkt. Men den samlede borgerlige modfortælling udeblev.

Der er eksempler på borgerlige politikere, der forsøger at tage kampen op. For eksempel har vi hørt fra Mette Thiesen (DF). Men de få pip har været ukoordinerede. Fra Liberal Alliance har der været tavshed, fordi de sandsynligvis først er ved at finde deres ben at stå på.

Derfor kan vi nu tilskrive forhøjelsen af abortgrænsen til endnu en af venstrefløjens utvetydige moralske sejre.

Venstrefløjens abortkampagne

Det er værd at huske på, at vi kun diskuterer abort nu, fordi venstrefløjen har planlagt det. 50-året for den fri abort passer perfekt ind i deres drejebog.

Den går ud på at finde politiske projekter, der kan medvirke til at frigøre mennesket fra alle former for undertrykkelse for at realisere et frit, autentisk liv. Herefter sælges det rette spin til medier, der gladeligt adopterer præmisserne.