Den gammeldags valgplakat virker stadig

VALGFORSKNING: Facebook og valgplakater var gode kampagneredskaber til at vinde personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015, mens uddeling af pjecer og stemme dørklokker ingen effekt havde, konkluderer forskere i ny valgbog.

Valgplakaten har en effekt på, hvem der blev valgt ved folketingsvalget i 2015, viser ny forskning.
Valgplakaten har en effekt på, hvem der blev valgt ved folketingsvalget i 2015, viser ny forskning.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Morten Øyen

Når smilende kandidater og partifarver hænger i landets lygtepæle, er det ikke blot for at leve op til et af valgkampens ritualer. Valgplakaterne er med til at afgøre, hvem der får de personlige stemmer og bliver valgt til Folketinget.

Venstre-folketingskandidater er særligt glade for at bruge bannere som en del af deres kampagne, viser ny forskning.
Venstre-folketingskandidater er særligt glade for at bruge bannere som en del af deres kampagne, viser ny forskning. Foto: Claus Bech / Scanpix

Det er den opmuntrende konklusion til politikere og partisoldater fra valgforskerne i den nye valgbog ”Oprør fra udkanten – Folketingsvalget 2015”.

”Valgplakater er ikke bare tradition, de har også en effekt på resultatet. Oveni virker de mobiliserende for partimedlemmer,” siger lektor på Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.

Det virkede 
I den nye valgbog har hun sammen med valgforskerne Kasper Møller Hansen og Christian Elmelund-Præstekær set nærmere på 27 kampagneredskaber, politikerne brugte i valgkampen i 2015, og om de gjorde en forskel.

Jeg vil ikke rådgive partierne til at stoppe med at lave pjecer, men er du en kandidat, som gerne vil have mange personlige stemmer, så er det nok bedre at bruge tiden på noget andet.

Christian Elmelund-Præstekær
Valgforsker, lektor og institutleder ved Statskundskab på Syddansk Universitet.

Valgmøder og særligt valgplakater ser ifølge valgforskerne ud til at være effektive kampagneredskaber, da de ved valget øgede den gennemsnitlige kandidats stemmeandel med henholdsvis fire og seks procentpoint. Størst effekt på det personlige stemmetal havde dog at optræde i de elektroniske medier og Facebook.

Det virkede ikke
Omvendt gav læserbreve kun lidt flere stemmer, mens gadearrangementer og at stemme dørklokker stor set ingen effekt havde, mens uddeling af pjecer havde en negativ effekt på andelen af personlige stemmer.

”Pjecer er ofte parti-produceret og giver derfor sjældent den enkelte kandidat noget. Jeg vil ikke rådgive partierne til at stoppe med at lave pjecer, men er du en kandidat, som gerne vil have mange personlige stemmer, så er det nok bedre at bruge tiden på noget andet,” siger Christian Elmelund-Præstekær, lektor og institutleder ved Statskundskab på Syddansk Universitet.

Mange tager først stilling i valgkampen
Spørgsmålet, om hvilke kampagneredskaber som virker, er særligt interessant for alle de mange politikere, der ikke er meget kendte på forhånd og sikre på valg.

Ifølge forskerne besluttede 47 procent af vælgerne i 2015 sig først for, hvad de ville stemme i løbet af valgkampen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00