Det mener partierne om finansloven

FINANSLOV: Regeringens forslag til en finanslov for 2014 får en blandet modtagelse hos de øvrige partier i Folketinget. Se reaktionerne her.
Anne Justesen
Finansminister Bjarne Corydon (S) har tirsdag formiddag præsenteret regeringens forslag til finanslov for 2014 med overskriften Vækst og balance.

Oppositionen tager ikke videre positivt imod regeringens udspil. 

Konservative mener, at finanslovforslaget er "uden vækst eller mod".

"Danmark har brug for væksttiltag og en regering, der tør investere modigt. Lad os nu fjerne nogle af de byrder, forhindringer, skatter og afgifter, som især de små- og mellemstore virksomheder har. Gør man det, så vil vi få skabt arbejdspladser nu og her og få sat gang i beskæftigelsen - og virksomhederne vil turde satse og investere mere. Erhvervslivet har brug for saltvandsindsprøjtninger i en helt anden størrelsesordning, end den finansministeren lægger op til," lyder det fra Konservatives finansordfører, Mike Legarth, i en pressemeddelelse. 

Heller ikke hos Dansk Folkeparti er man videre positive, og partiets finansordfører, Rene Christensen, kalder forslaget svagt og visionsløst:

Vi kan godt gå med i en finanslov, hvis den skaber beskæftigelse, forbedrer velfærden og fremmer den grønne omstilling, men det, regeringen har spillet ud med, er langt fra tilstrækkeligt.

Frank Aaen (EL)
Finansordfører

"Det begynder at ligne et ritual, når regeringen præsenterer sine økonomiske udspil, hvor den rutinemæssigt nedjusterer sine vækstrater, men lover guld og grønne skove næste år. Regeringens finanspolitik er ganske enkelt fanget i en vækstfælde, som betyder, at dansk økonomi er gået fuldstændigt i stå, selvom regeringen praler med, at dens mange såkaldte reformer skulle være det store dyr i åbenbaringen," siger Rene Christensen i en pressemeddelelse.

Liberal Alliance mener, at regeringens økonomiske politik fastholder Danmark i en vækstkrise:

"Danmark havde negativ vækst i 2012, og nu ser det ud til, at den kun bliver på 0,2 pct. i år. Det er et meget alvorligt problem, som vil gøre Danmark til det fattigste land i hele Nordvesteuropa om få år. Det er skræmmende, at regeringen ikke tager det mere alvorligt," siger finansordfører Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Hos Enhedslisten er der lidt mere positive toner at spore, selvom partiet dog mener, at regeringen gør alt for lidt for at skabe arbejdspladser og løfte velfærden.

"Det er da positivt, at regeringen har afsat en smule mere til anlægsinvesteringer, som vi har ønsket, men det er stadig en alt for stram finanspolitik, der lægges op til," siger finansordfører Frank Aaen i en pressemeddelelse.

Enhedslisten mener desuden, at en stram finanspolitik er "en rigtig dårlig ide, når økonomien i forvejen kun lige slæber sig af sted".

Hvis partiet skal gå med i finansloven, skal regeringen "levere noget mere", lyder det i pressemeddelelsen.

"Vi kan godt gå med i en finanslov, hvis den skaber beskæftigelse, forbedrer velfærden og fremmer den grønne omstilling, men det, regeringen har spillet ud med, er langt fra tilstrækkeligt," siger Frank Aaen.

Venstre mener, at regeringen skal droppe Enhedslisten og samtidig fremrykke skattelettelser:

Vi er jo allerede blevet enige om, at skattelettelserne skaber vækst og arbejdspladser. Derfor vil det være logisk at give dem så hurtigt som muligt for at sætte skub i økonomien, siger Peter Christensen og sender en direkte opfordring til finansminister Bjarne Corydon (S) forud for efterårets forhandlinger om næste års finanslov:

- Drop Enhedslisten. Og lav i stedet en finanslovsaftale med Venstre. Vi er klar til at forsætte reformsporet, så vi kan sikre skattelettelser til erhvervslivet for at skabe vækst og arbejdspladser, siger Peter Christensen.

“Vi er jo allerede blevet enige om, at skattelettelserne skaber vækst og arbejdspladser. Derfor vil det være logisk at give dem så hurtigt som muligt for at sætte skub i økonomien,” siger Venstres finansordfører, Peter Christensen, i en pressemeddelelse. Han opfordrer samtidig regeringen til at droppe Enhedslisten:

"Drop Enhedslisten. Og lav i stedet en finanslovsaftale med Venstre. Vi er klar til at forsætte reformsporet, så vi kan sikre skattelettelser til erhvervslivet for at skabe vækst og arbejdspladser."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Legarth

Stifter, ejer og administrerende direktør i Connection Finans
diplomuddannelse i bestyrelsesarbejde, (INSEAD 2011), diplomuddannelse i ledelse, strategi og innovation (INSEAD 2010), politiassistent (København 1988), sergent (Livgarden 1982), delingsfører UN-Cypern (1981)

Frank Aaen

Økonomisk konsulent, Enhedslisten, medlem, Landsskatteretten
Cand.oecon. (Aalborg Uni. 1985)

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

0:000:00