Enorme usikkerheder i regeringens flygtningeprognose

SKØN: 15.000 flygtninge skal ifølge regeringens skøn overgå til kommunerne i 2017. Men usikkerheden er plus-minus 50 procent.

Regeringen spår, at der skal fordeles 15.000 flygtninge til landets kommuner i 2017. Men reelt er der tale om et spænd mellem 7.500 og 22.500, oplyser integrationsminister Inger Støjberg (V).
Regeringen spår, at der skal fordeles 15.000 flygtninge til landets kommuner i 2017. Men reelt er der tale om et spænd mellem 7.500 og 22.500, oplyser integrationsminister Inger Støjberg (V).Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

Antallet af flygtninge kommunerne forventes at modtage spiller en vigtig rolle i de verserende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2017.

Regeringen forventer, at der i 2017 vil være 15.000 asylansøgere, som med en opholdstilladelse i hånden vil skulle bosættes i landets kommuner.

Men i et svar til Folketinget Finansudvalg gør integrationsminister Inger Støjberg (V) det klart, at det tal skal tages med et betydeligt gran salt.

”Det er erfaringsmæssigt meget vanskeligt at forudse antallet af flygtninge – både på kort og langt sigt. Det er derfor behæftet med meget stor usikkerhed at forudse antallet af flygtninge, der vil overgå til kommunerne i 2017

Det såkaldte landstal følges i de ministerielle prognoser derfor af en udsvingsramme på 50 procent, som udgør det spænd, hvor inden for antallet af overgivelser til kommunerne forventes at svinge.

Oversat til almindelig matematik betyder det, at det i 2017 forventes, at et sted mellem 7.500 og 22.500 flygtninge vil overgå til integration i kommunerne.

”Dette spænd afspejler den betydelige usikkerhed, der er forbundet med udarbejdelsen af prognoser på asylområdet,” skriver Inger Støjberg.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00