Erhvervslivet vil genoplive omstridte EU-krav til boligejere

Alle danske boliger skal senest tre år efter ejerskifte op på mindst energimærke D, lyder kravet fra erhvervslivet. Regeringen skal inden sommerferien omsætte nye grønne EU-krav til dansk lov.

Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) varsler regeringens bud på den danske implementering af EU's nye energieffektiviseringsdirektiv, når regeringen i slutningen af juni skal give EU-kommissionen en ajourføring på Danmarks nationale energi- og klimaplan. Implementeringen af EU's bygningsdirektiv ligger ifølge ministeren længere ude i fremtiden.
Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) varsler regeringens bud på den danske implementering af EU's nye energieffektiviseringsdirektiv, når regeringen i slutningen af juni skal give EU-kommissionen en ajourføring på Danmarks nationale energi- og klimaplan. Implementeringen af EU's bygningsdirektiv ligger ifølge ministeren længere ude i fremtiden.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen Boddum

Hver fjerde danske bolig vil blive omfattet, hvis regeringen vælger at lytte til et krav fra interesseorganisationen Synergi, der tæller en række af landets store virksomheder indenfor energieffektivisering, og fra arbejdsgiverorganisationen Tekniq.

De to organisationer vil have regeringen vil at gå forrest og på flere stræk også længere end krævet, når Danmark i den kommende tid skal gennemføre to nye EU-direktiver på henholdsvis energieffektivisering og bygninger.

De to organisationer frygter, at regeringen vil vælge den lette løsning og i nogle tilfælde måske blot notificere allerede eksisterende danske krav hos EU-kommissionen, men som grønt foregangsland bør Danmark tværtimod gå forrest, lyder det fra direktør i Synergi, Katrine Bjerre Eriksen.

”Hvis vi vil bevare vores position som grønt foregangsland, få andre lande til at hæve deres ambitioner og i sidste ende nå målet om, at EU skal være fri af russisk gas, er vi i Danmark nødt til at sætte barren højt,” siger hun.

{{toplink}}

Kravet til de danske boligejere er en del af et 8-punkts udspil fra de to organisationer til, hvordan regeringen ifølge dem bør implementere EU’s energieffektiviseringsdirektiv og EU’s bygningsdirektiv.

Ud over kravet om, at alle boliger ved ejerskifte skal energirenoveres op til energimærke D og grøn opvarmning, indeholder det fælles udspil også et krav om stop for olie og gas i den individuelle opvarmning. Senest i 2025 skal det ifølge Synergi og Tekniq være helt slut med at få installeret nyt gasfyr, og regeringen skal fortælle danskerne, at det i 2030 er slut med at få boligen opvarmet med gas.

Fakta

Udspil fra erhvervslivet

Synergi og Tekniq kommer i et 8-punkts udspil til regeringen med et fælles bud på implementeringen af nye EU-krav.

  1. En dansk strategi for effektiv energianvendelse. I lighed med andre grønne områder skal Danmark have en egentlig strategi for energieffektivisering.
  2. Et grønt, effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Bl.a. krav om at virksomheder skal gennemføre effektiviseringstiltag med en tilbagebetalingstid under fem år, som findes i de lovpligtige klimatilsyn. Afskaffelse af prisloft på overskudsvarme, så mere overskudsvarme fra virksomhederne udnyttes.
  3. Ret til en energieffektiv og sund bolig. Indebærer krav om at alle boliger ved ejerskifte skal renoveres op til min. energimærke D og grøn opvarmning indenfor tre år.
  4. Slut med olie og gas i den individuelle opvarmning. Slutdato for installation af nye gasfyr i 2025, og slutdato for at varme boligen op med gas i 2030.
  5. Det offentlige skal i front. Plan for at indfri store potentialer for energieffektivisering og konvertering i statslige, kommunale og regionale bygninger. Krav om renovering af mindst tre procent af de offentlige bygninger årligt. Lempet anlægsloft til grønne renoveringer.
  6. Farvel til energislugende installationer. Obligatorisk eftersyn af alle varmeanlæg i forbindelse med salg og udlejning af ejendom.
  7. Digitalisering af energisystemet. Bl.a. lovkrav om at forsyningsselskaberne skal give forbrugerne adgang til egne vand- og varmedata.
  8. Brint. Krav om best technology, når der etableres Power-to-X produktion i Danmark. Krav om bedre udnyttelse af overskudsvarme fra brintproduktion.

Under forhandlingerne om de nye EU-direktiver vakte det noget nær dansk ramaskrig fra såvel boligejere, banker og politikere, at EU-kommissionen i første omgang lagde op til et nyt energimærkningssystem og kontante krav om energiforbedringer af de dårligst placerede boliger. Tusindvis af danske boliger risikerede reelt at blive usælgelige, lød advarslen bl.a. dengang.









0:000:00