DF-ordfører: EU's bygningsdirektiv er en bombe under danske husejere
Bygningsdirektivet understreger igen, at Danmark altid kommer ud på tabersiden i EU. For med direktivet skal Danmark levere akkurat den samme energireduktion, som lande, der ikke har gjort noget som helst for at reducere energiforbruget i deres bygningsmasse, skriver Nick Zimmermann (DF).
Nick Zimmermann
MF (DF)De fleste danskere har næppe opdaget det, men igennem en længere tid har et direktiv med potentielt ødelæggende betydning for danske husejere spøgt i gangene i Bruxelles og Strasbourg.
Forleden blev Europa-Parlamentet og Ministerrådet så omsider enige om bygningsdirektivet, men man havde ønsket, at det i stedet var strandet i EU's evighedsmaskine. Resultatet er nemlig ikke noget, som danske husejere kan se frem til med glæde.
Det er ikke ofte, at den helt almindelige husejer skal rette blikket mod Bruxelles, når det handler om, hvordan vedkommende skal indrette sin bolig – men det sker nu.
Med bygningsdirektivet forpligtes landene til at nedbringe energiforbruget i eksisterende beboelsesbygninger med minimum 16 procent i 2030 og 20 til 22 procent inden 2035. Det kommer til at koste dyrt.
EU straffer Danmark
Danmark bliver straffet for at have gjort rigtig meget for allerede nu at have reduceret vores energiforbrug.
Vi skal nemlig levere akkurat den samme energireduktion, som lande, der ikke har gjort noget som helst for at reducere energiforbruget i deres bygningsmasse, skal.
Hvordan skal Danmark løfte EU's planer om klimaneutrale bygninger?
Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om et revideret bygningsdirektiv. Med aftalen skal alle bygninger være klimaneutrale senest i 2050.
Hvis direktivet vedtages, skal Danmark finde ud af, hvordan de nye regler præcist skal implementeres i dansk lov.
Altinget By og Bolig giver aktører mulighed for at give deres bud på, hvordan Danmark bør implementere direktivet.
Læs de øvrige indlæg her.
Ønsker du at deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte Sophie Bavnhøj.
Det betyder, at disse lande nu kan høste de lavesthængende frugter til en relativt billig pris, mens vi i Danmark kommer til at betale i dyre domme for at få bragt energiforbruget ned fra et allerede relativt lavt forbrug.
Det er helt urimeligt.
Hvis EU overhovedet skal blande sig i de her forhold, burde det da som absolut minimum være på en måde, som giver økonomisk mening.
Nu bliver de lande, der har taget energireduktionerne alvorligt, straffet, og vi kommer til at bruge for mange penge på at betale for få og små reduktioner i udledningen af CO2.
Det giver ganske enkelt ingen mening – hverken for den private forbruger eller for klimaet.
Direktiv vil ramme danske boligejere
Hvem skal så sikre, at Danmark rent faktisk opfylder de nye krav til mindsket energiforbrug?
Det bliver jo de danske husejere, der vil blive stillet over for nye krav til isolering og energiforbrug. Den slags koster penge – og bor man på landet, eller er man oppe i årene, ved vi godt, hvor svært det er at låne penge til den slags.
Bygningsdirektivet risikerer at knække halsen på mange boligejere på landet.
Nick Zimmermann (DF)
Boligordfører og MF
Der er for det første ikke nogen stor friværdi, man kan låne i, og for det andet er bankerne notorisk utilbøjelige til at låne til boligejere i landdistrikterne.
Kunne man endelig låne penge i sin bolig, er jeg sikker på, at mange danskere hellere ville bruge pengene på hulmursisolering.
Bygningsdirektivet risikerer simpelthen at knække halsen på mange boligejere på landet – og mange andre kommer til at skulle betale i dyre domme for at reducere forbruget af energi i deres huse, mens man i Øst-og Sydeuropa kan fortsætte med at svine.
Bygningsdirektivet understreger igen, at Danmark altid kommer ud på tabersiden i EU. Vi er forudseende i Danmark. Vi har været på energireduktionsbølgen i årevis – men det bliver vi ikke belønnet for. Nej, vi bliver straffet for det ved ublu og urimelig krav til danske boligejere.