Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene

Kristine Ammitzbøll-Bille
Medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune, selvstændig, bestyrelsesmedlem, By & Havn
Signe Bøgevald Nielsen
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune, Politisk chefkonsulent, Sundhed Danmark,
Luna Solhave
Medlem af Borgerrepræsentationen (V), Københavns Kommune
København mangler boliger. Det kræver handling.
For vi kan ikke bare sidde på hænderne og vente på, at nye store boligområder bliver udviklet i fremtiden, eller at den kommende regering kommer og redder hovedstaden.
En af de muligheder, der ligger lige for, er fortætning af byen. Altså at få flere boliger ud af eksisterende bygninger eller bygge flere kvadratmeter i de eksisterende boligområder.
Alt for mange mennesker oplever, at det er svært at finde en bolig, de har råd til. Det gælder studerende, børnefamilier, seniorer og de mange mennesker, der hver dag får byen til at fungere.
Hvis København også i fremtiden skal være en blandet by med plads til forskellighed, kræver det, at vi tør tænke nyt – også i de eksisterende boligområder.
Byen skal fortættes
De senere år har vi udviklet nye bydele som Nordhavn, Carlsberg Byen og Sluseholmen. Og det er blevet rigtig attraktive kvarterer. Men vi kan gøre mere for at løse boligudfordringen.
Vi er eksempelvis også nødt til at se på, hvordan vi bruger den plads, vi allerede har. Både klogere og mere bæredygtigt. København er nemlig mere end de gamle, tætte brokvarterer.
København skal ikke være en lukket klub for dem, der allerede har fået en fod indenfor. Den skal være en åben by, hvor der er plads til flere.
Kristine Ammitzbøll-Bille (R), Signe Bøgevald Nielsen (LA) og Luna Solhave (V)
Hhv. næstforperson og medlemmer af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Københavns Kommune
Byen rummer også områder med meget lav bebyggelse – ofte tæt på god infrastruktur. Her kan eksempelvis nævnes Brønshøj-Husum, Valby og Amager. Her ligger et potentiale for at skabe flere boliger, uden at vi går på kompromis med hverken livskvalitet eller grønne ambitioner. Det er de områder, vi skal fortætte.
Flere mennesker kan bo her, men det er selvfølgelig vigtigt, at fortætning ikke ender i høje, triste betonbyggerier. Tværtimod.
Vi skal udvikle byen med respekt for dens karakter og skabe attraktive og grønne byrum. Derfor foreslår vi at:
- Bygge nye lave etageejendomme.
- Indrette flere boliger på store parceller, hvor én bolig i dag fylder det hele.
- Udnytte tagarealer og eksisterende bygninger bedre.
Et fælles ansvar
Inden villaejerne i København får kaffen galt i halsen og frygter, at de bliver flyttet fra hus og hjem, er det selvfølgelig vigtigt at nævne, at vi naturligvis ikke ønsker, at nogen skal tvinges til at ombygge deres villa til ungdomsboliger og etageejendomme.
I praksis foregår fortætning ved, at vi rent regulatorisk giver mulighed for, at grundejere kan ombygge eksempelvis en en-families villa til etageejendom, hvis de selv ønsker det. I dag blokerer krav fra kommunen nemlig for dette.
Boligpriserne galopperer afsted i Danmarks største byer, og priserne er nu på et niveau, hvor mange – særligt unge og førstegangskøbere – er blevet hægtet af. Men hvad er løsningen?
Er det at bygge mere, renovere eksisterende boliger eller tænke i helt nye boligformer – og hvilken rolle bør både almene boliger og private investorer spille?
Det sætter vi på Altinget By og Bolig fokus på i en temadebat, hvor eksperter og aktører belyser udfordringerne fra flere vinkler. Debatten kredser om årsagerne til de stigende boligpriser, balancen mellem udbud og efterspørgsel samt forholdet mellem boligpolitik og klimahensyn.
Vil du eller din organisation deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Når vi udvikler byen på den måde, skaber vi ikke bare flere boliger – vi skaber også bedre grundlag for kollektiv transport, lokale fællesskaber og et grønnere byliv. Og det er tilmed bedre for klimaet.
Vi skal til at arbejde meget mere med transformation med respekt for klima og miljø. For vi har et fælles ansvar for byens udvikling.
København skal ikke være en lukket klub for dem, der allerede har fået en fod indenfor. Den skal være en åben by, hvor der er plads til flere.
Hvis vi lykkes med en klog og balanceret fortætning, kan vi både dæmpe boligpriserne, reducere klimaaftrykket og sikre, at København også i fremtiden er en levende og mangfoldig storby.
Artiklen var skrevet af

Kristine Ammitzbøll-Bille
Medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune, selvstændig, bestyrelsesmedlem, By & Havn

Signe Bøgevald Nielsen
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune, Politisk chefkonsulent, Sundhed Danmark,

Luna Solhave
Medlem af Borgerrepræsentationen (V), Københavns Kommune
Omtalte personer

Kristine Ammitzbøll-Bille
Medlem af Borgerrepræsentationen (R), Københavns Kommune, selvstændig, bestyrelsesmedlem, By & Havn

Signe Bøgevald Nielsen
Medlem af Borgerrepræsentationen (LA), Københavns Kommune, Politisk chefkonsulent, Sundhed Danmark,

Luna Solhave
Medlem af Borgerrepræsentationen (V), Københavns Kommune
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne














