Anders Winnerskjold: Når byggekranen møder modstand, betaler børnefamilierne prisen

Vi står stærkest som kommune, når vi har plads til alle: børn i vores dagtilbud og skoler, medarbejdere til vores plejehjem og virksomheder – og ældre, der kan blive boende i deres lokalsamfund.

Desværre ser vi en udvikling, hvor især børnefamilier presses ud af kommunen på grund af de høje boligpriser. Helt almindelige lønmodtagere må søge længere væk. Hvis vi ikke passer på, risikerer vi, at Aarhus kommer i ubalance – et sted for de få i stedet for de mange.

For selvom der er bred politisk vilje til at bygge flere boliger, er der også en folkelig modstand. Synet af en byggekran kan blive mødt med rynkede bryn og “har vi nu virkelig brug for alle de boliger” oveni en sejlivet fortælling i aarhusiansk folkemunde om, at der står tomme lejligheder med gratis husleje rundtomkring.

Vi vil bo omgivet af sjæl og charme, og det skal arkitekturen selvfølgelig afspejle, når nybyggeri er nødvendig.

Anders Winnerskjold
Borgmester (S), Aarhus

Det var virkeligheden for få år siden – men ikke længere. Tomgangen er igen lav. Og det giver sådan set god mening, når man ser på befolkningsvæksten: Hvert år får vi omkring 5.000 nye aarhusianere, og om ti år forventer vi at være over 420.000 indbyggere.

Presset på boligmarkedet er med andre ord ikke midlertidigt. Det er strukturelt.

Bygge med sjæl og charme

Vi står heldigvis ikke på bar bund. Tværtimod. Siden 1960 er antallet af boliger i Aarhus tredoblet. Især siden 2010 er der bygget mange etageboliger, drevet af en voksende gruppe unge og studerende. Det har været nødvendigt og helt rigtigt.

Men nu skal vi tage næste skridt. Vi mangler især de boliger, der gør det muligt at blive i kommunen, når livet ændrer sig. Og derfor skal vi udvikle Aarhus klogt.

Vi skal skabe et varieret boligmarked med plads til aarhusianere i alle livets faser og til alle pengepunge.

Lige nu betyder det især flere familieegnede boliger. Flere rækkehuse, parcelhuse og større lejligheder til familier. Attraktive kvarterer – både i midtbyen og i kommunens forskellige lokalsamfund – hvor der er plads til fællesskab, natur og hverdagsliv.

Flere steder er vi i gang. Lidt uden for Midtbyen skyder nye kvarterer op, som i fremtiden bliver rigtig gode kvarterer til børnefamilierne. I det gamle Amtssygehus bliver de gamle bygninger renoveret, og det historiske sted skal udbygges til et nyt kvarter for 2.500 aarhusianere.

På Aarhus Ø venter et lignende projekt, hvor vi tager alt det gode fra fortidens arkitektur med karrébygninger og viderefører det på havnen.

Jeg vil vove at påstå, at arkitekter og investorer har lært af de sidste års massive kritik om kønsløst nybyggeri: Vi vil bo omgivet af sjæl og charme, og det skal arkitekturen selvfølgelig afspejle, når nybyggeri er nødvendig.

Vi skal i høj grad også kigge indad for at finde løsninger på boligkrisen. Meget på vores egen banehalvdel kan gøres bedre.

Anders Winnerskjold
Borgmester (S), Aarhus

Fælles for alle nye boligprojekter gælder fortsat ambitionen om, at mindst 25 procent af de nye boliger skal være almene.

Meget kan gøres bedre

Som kommune kan vi ikke løse alle boligudfordringer alene. Men vi skal i høj grad også kigge indad for at finde løsninger på boligkrisen.

Meget på vores egen banehalvdel kan gøres bedre: Sagsbehandlingen af lokalplaner går for langsomt, og antallet af byggegrunde, som kommunen udbyder til salg, er alt for få.

Vi har derfor sat et politisk mål om, at 95 procent af alle lokalplaner skal være færdigbehandlet inden for to år senest i 2027, og jeg har givet aarhusianerne håndslag på, at der skal til-salg skilte op rundt omkring i kommunen.

Konkret skal der udstykkes 2.000 nye byggegrunde inden 2030, så familier, der drømmer om hus og have, rent faktisk kan finde nye muligheder i Aarhus.