Forskningschef: Vi kan ikke bygge os ud af boligkrisen med den samme logik, der skabte den

Den økonomi, som vores byer er udviklet indenfor, er under forandring, og de mekanismer, vi traditionelt har lænet os op ad, leverer ikke længere de resultater, vi har brug for. Det gælder også forestillingen om, at vi kan bygge os ud af boligudfordringen.

Samtidig bliver det tydeligere, at betalbarhed i stigende grad også er en udfordring for en bred midte, som det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad betjener.

Spørgsmålet er dermed ikke, hvordan vi bygger mere, men hvordan vi gentænker udviklingen af boligen og omsætter den erkendelse i praksis i byerne.

Boliger er infrastruktur

Det kræver, at vi ændrer vores grundlæggende forståelse af boligen. Boliger er ikke blot et marked, men en infrastruktur på linje med energi og transport og dermed en forudsætning for, at samfundet fungerer.

Når boliger betragtes som infrastruktur, åbner det for en anden finansiel logik, hvor langsigtet kapital kan bringes i spil i skala, men det forudsætter nye finansielle alliancer.

Når adgangen til byen bestemmes af økonomisk formåen frem for samfundsmæssigt bidrag, bliver det en strukturel udfordring.

Ditte Lysgaard Vind
Chef for forskning og innovation, Bloxhub

Det er her, at ‘co-responsibility’ bliver afgørende som en strukturel tilgang, hvor offentlige og private aktører deler ansvar, risiko og incitamenter og organiserer investering, udvikling og drift på tværs forankret i det konkrete sted, hvor det omsættes til virkning.

I samspil med ‘placemaking’ gør det lokal såkaldt mitigering mulig, fordi byen ikke kun er dér, hvor konsekvenserne samler sig. Men dér, hvor de kan håndteres, og hvor social stabilitet og økonomisk aktivitet er uløseligt forbundet.

Økonomisk formåen

Det betyder også, at betalbarhed må forstås bredere, for udfordringen ligger i den brede midte, hvor markedet producerer til de få, mens de funktioner, byerne er afhængige af, presses ud.

Når adgangen til byen bestemmes af økonomisk formåen frem for samfundsmæssigt bidrag, bliver det en strukturel udfordring, der påvirker både konkurrenceevne, velfærdsmodel og sammenhængskraft, og som markedet ikke af sig selv ser ud til at korrigere.

Derfor bliver regulering og policy en nødvendig del af løsningen som en forudsætning for at justere de incitamenter, der i dag trækker udviklingen i den forkerte retning. Samtidig står vi ikke uden et udgangspunkt.

Tværtimod findes der allerede et stærkt fundament i form af eksisterende strukturer, erfaringer og en voksende skov af løsninger, hvilket understreger, at udfordringen ikke er mangel på viden, men manglende evne til at samle og skalere det, der allerede virker.

Det er her, at den reelle opgave ligger. Ikke i at gentage en økonomisk logik, der ikke længere holder, men i at organisere det, der allerede virker, så det kan levere i den skala, som den nye virkelighed kræver.