Ejendomdanmark: Vi mangler boliger i de største byer, men gør det for svært at bygge flere

Foto: Ejendomdanmark
Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er rift om boligerne i København og landets største byer.
Det er efterhånden blevet hverdagskost med nyhedshistorier om få ejerboliger til salg, og Ejendomdanmarks seneste tomgangsanalyse viser ligeledes rekord få ledige lejeboliger.
Der er ganske enkelt for få boliger – hvad enten det er ejer-, leje-, andels- eller almene boliger – dér, hvor flest gerne vil bo.
I virkeligheden er det ret enkelt. Løsningen er at skabe flere boliger. Det er der især behov for i København, hvor kommunen anslår, at der bliver behov for cirka 77.000 flere boliger frem mod 2060 som følge af den forventede befolkningstilvækst.
Men det kræver politiske rammer, der gør det lettere at skabe de boliger, der er behov for. I dag er det unødigt svært.
Lange og uforudsigelige processer
Det afspejler sig også i prisudviklingen. Under efterårets kommunalvalgkamp fyldte boligpriserne i København debatten, og fra venstrefløjen lød det blandt andet, at byen i stigende grad er blevet for dem med de højeste indkomster.
Men ser man mod andre byer, hvor der i højere grad er blevet bygget i takt med efterspørgslen, er billedet anderledes. I Aalborg er der de senere år opført et betydeligt antal boliger, og her har prisudviklingen været mere afdæmpet.
Det peger i retning af, at når der bliver skabt flere boliger, bliver prisudviklingen også mere stabil. Med den viden kan man måske i første omgang undre sig over, hvorfor der ikke bliver bygget flere boliger.
Men sagen er, at processerne ofte er lange og uforudsigelige, og at det kan tage flere år at få behandlet både byggesager og lokalplaner. Dertil kommer, at omkostningerne ved at bygge er steget.
Den usikkerhed, der følger med, gør det mindre attraktivt at investere i de boligprojekter, der ellers er et stort behov for.
I dag gør rammevilkårene det desværre unødigt vanskeligt at skabe de boliger, der er behov for.
Peter Stenholm
Adm. direktør, EjendomDanmark
For at gøre op med det opfordrer vi i Ejendomdanmark til, at der etableres et boligpartnerskab på tværs af ministerier, myndigheder, eksperter og brancheaktører, som i fællesskab kan gennemgå de processer og omkostninger, der i dag bremser boligbyggeriet.
Heldigvis er der ikke kun tale om langsigtede og overordnede greb. Der er også helt konkrete muligheder, som kan sættes i gang hurtigt. Det gælder blandt andet en bedre udnyttelse af de ejendomme, der allerede står.
På landsplan kan der skabes op mod 22.000 boliger i uudnyttede tagetager i eksisterende beboelsesejendomme. Seks ud af ti ligger blandt andet i Københavns Kommune og på Frederiksberg.
Selvom potentialet er stort og samtidig har et lavere klimaaftryk end nybyggeri, bliver boligerne ikke realiseret i praksis. Det er de samme tunge og langvarige processer, der står i vejen.
Boligpriserne galopperer afsted i Danmarks største byer, og priserne er nu på et niveau, hvor mange – særligt unge og førstegangskøbere – er blevet hægtet af. Men hvad er løsningen?
Er det at bygge mere, renovere eksisterende boliger eller tænke i helt nye boligformer – og hvilken rolle bør både almene boliger og private investorer spille?
Det sætter vi på Altinget By og Bolig fokus på i en temadebat, hvor eksperter og aktører belyser udfordringerne fra flere vinkler. Debatten kredser om årsagerne til de stigende boligpriser, balancen mellem udbud og efterspørgsel samt forholdet mellem boligpolitik og klimahensyn.
Vil du eller din organisation deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Et udbudsproblem
I udviklingen af København er det også nødvendigt at tænke ud over kommunegrænserne. I dag planlægges byudviklingen ofte inden for de enkelte kommuner, selvom boligmarkedet i praksis fungerer på tværs af hovedstadsområdet.
Derfor giver det god mening med en mere samlet tilgang, hvor nye byområder kan udvikles, og infrastrukturen kan binde det hele bedre sammen.
I sidste ende er svaret det samme. Boligmanglen i København og landets største byer er et udbudsproblem, og det kræver flere boliger. I dag gør rammevilkårene det desværre unødigt vanskeligt at skabe de boliger, der er behov for.
Derfor er opgaven at sikre bedre rammer for at bygge mere – så der også fremover er nok plads i byen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- LLO: Det er tid til, at vi tager magten tilbage over boligmarkedet
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten

















