REPLIK: Modsat det indtryk, som Janne Winther Jørgensens indlæg på Altinget giver, så er der flere muligheder for at modtage undervisning med fokus på klima og miljø på statskundskabsstudiet på AU, skriver Peter Munk Christiansen og Carsten Jensen.

MINI-ANALYSER: Hvordan gik det for miljøet, kulturen og de ældre på den endelige finanslovsaftale? Og hvad er værd at lægge mærke til, når det eksempelvis gælder sundhed, klima og embedsværk? Altingets fagredaktører guider i kort form til finansloven. 

100 MILLIARDER: Når EU's nuværende ramme til forskningsstøtte udløber i udgangen af 2020, træder et nyt initiativ i stedet. Kvinden, der skal stå i spidsen for EU's forskningsprioriteringer, vil give mere til grundforskning og samle Europas forskningsmuskler.

DEBAT: Vejen til mere risikovillig forskning i Danmark starter med en gentænkning af hele modellen for universiteternes finansiering, så den ikke er afhængig af forskernes evner til at tiltrække forskningsmidler, skriver en række unge forskere.

DEBAT: Udvikling af pædagoguddannelsen bør tage fat i bekendtgørelsen fra 2014, der er overdrevet mål- og arbejdsmarkedsfokuseret. Det faglige niveau er dalende, og der er brug for en ny bekendtgørelse, skriver Carsten Pedersen.

STEM: Københavns Universitet er klar med en kandidatuddannelse til skolelærere inden for STEM-fagene. Danmarks Lærerforening kalder kandidatuddannelse af lærere for et "nybrud", som de vil følge tæt.

DEBAT: Det er en dårlig idé at afskaffe taxameterløftet. Vi har brug for samfundsvidenskabere og humanister til at forstå vores verden og hjælpe med grøn omstilling, skriver DI og Lederne.

DEBAT: På statskundskabsstudiet er der et skrigende tomrum og fravær af forskning og undervisning i, hvordan vi driver ikke bare en stat i finansiel balance, men en stat i økologisk balance, skriver Janne Winther Jørgensen.

DEBAT: DEA og Danmarks Frie Forskningsfond peger på, at der skal mere fokus på nyskabende forskning. Men hvordan skaber vi et forskningssystem, der sikrer nybrud? Det er omdrejningspunktet for Altinget Forsknings nye temadebat. Følg med de kommende uger.

DEBAT: Forskere i dag har større incitamenter til at spille på ”sikre kort” end til at forfølge mere risikofyldte ideer, som kan bane vej for nye videnskabelige og teknologiske gennembrud, skriver Maria Theresa Norn, Mads Fjord Jørgensen og Jeppe Wohlert.

DEBAT: Vi har brug for en naturvidenskabelig renæssance, hvor naturvidenskaben får en central plads i vores kulturelle selvforståelse. Kun på den måde kan vi skabe de nødvendige kompetencer til at nå regeringens klimamål, skriver Peter Sand.

REPLIK: Aktører vil have dimensioneringsmodellen afskaffet. Men dimensioneringen har lagt låg på uddannelser, der havde højest dimittendledighed, skriver DI-chef Mette Fjord Sørensen.

DEBAT: Udviklingen af retssamfundet skal finde sted på baggrund af politiske diskussioner på Christiansborg. Men forskning ser væsentlige sammenhænge til gavn for retssikkerheden. Derfor er fri forskning vigtigt, skriver Merethe Eckhardt.

INNOVATION: Danmark er et førende land, når det kommer til både forskning og innovation. Men en rapport fra internationale eksperter konkluderer, at Danmark som land kan gøre mere.

DEBAT: Innovationsmiljøet er sporadisk, afhængigt af ildsjæle og udsat for skiftende politisk-økonomiske konjunkturer. Regeringen skal sætte klare mål for universiteterne, skriver DTU-ledere.

DEBAT: Danmark har solide forskningspositioner inden for områder som kreative industrier, arkitektur, design og brugerdreven innovation, hvilke kan blive vigtige dele af løsningen på klimakrisen. Alligevel satser Danmarks innovationsstrategi for smalt på især biovidenskaberne, skriver Kirsten Drotner.

DEBAT: Debatten om forskningens rolle i klimaindsatsen er ikke til at komme udenom. Nye løsninger skal findes, men hvordan forskning skal bidrage til grønne løsninger, er der ikke enighed om blandt aktørerne. Læs debattens vigtigste budskaber her.